Sidevisninger i alt

onsdag den 23. september 2015

Under septembers himmel



Enø Klint september 2015
Klik på billederne for at se dem i en større udgave!

September - den syvende måned ifølge den gamle romerske kalender, hvor året begyndte den 1ste marts. Den gamle danske betegnelse for september var fiskemåned.

Enø, september 2015


September er den første efterårsmåned, og den 23nde er det efterårsjævndøgn, hvor lys og mørke er ligeligt fordelt på døgnet. Herefter overhaler natten dagen, og mørket fylder mere og mere. Men september kan også være måneden med højt til himlen, klar, ren luft og spektakulære udsigter.

Knudshoved Odde



Stor parasolhat, Knudshoved

Vinteren venter lige om hjørnet, og naturen er i det gavmilde hjørne inden mørketidens smalhals. Bær, frugter og svampe er der masser af, og alle vådområder vrimler med fugle - både trækgæster og standfugle - som har travlt med at æde sig tykke og fede inden kulden sætter ind. 



Brombær, Enø




Grågæs, Enø september 2013

Man kan være heldig at overraske snoge eller hugorme, der ligger i solen for at få varmen efter en kold nat, og med lidt forsigtighed kan man komme tæt nok på til at få nogle billeder.

Enø, september 2015


Fjorden sammen med Jens og Poul
Dybsø
Efterårsmosaikguldsmed, Enø september 2015
Rådyr, Knudsskov september 2015

Enø, september 2015
Måneformørkelse, Enø september 2015

Måneformørkelse - blodmåne, Enø september 2015


mandag den 31. august 2015

Klubtur til Hårbølle

På vej over Grønsund


Årets klubtur med NKC gik til Hårbølle på Møn, hvor vi boede på Camping Vestmøn lige ned til Grønsund.Der var dog et stykke vej at bære kajakkerne hen over noget, der kunne minde en smule om en miniudgave af vestkysten med klitrækker og marehalm. Selve campingpladsen er god, og den har, hvad man må forvente af bekvemmeligheder -køkken, bad og rene toiletter - som gæst må man dog leve med et meget firkantet og usmidigt reglement.

Grønsund


Vejret var til gengæld ikke spor "firkantet". For engangs skyld var der sørget for medvind både ud og hjem på vores lørdagstur til til Korselitsekysten på Falster - en flot kyst med skovbevoksede klinter og bøgetræer, der vælter ned på stranden, efterhånden som havet æder af klinten. Vi fulgte kysten cirka 6 kilometer, ind til vi nåede landsbyen Hesnæs, hvor vi spiste frokost.




Den skovklædte kyst fortsætter cirka ni kilometer længere sydpå fra Hesnæs til Sønder Alslev Strand, og området rummer en hel del markante fortidsminder og en meget varieret flora og et spændende dyreliv.

Fra campingpladsen på Møn til kysten på Falster er der et kryds på omkring 3 kilometer, hvis man ror direkte. Tager man derimod først et par kilometer mod nordvest, er der ikke meget mere end en kilometer over. Indsejlingen fra Østersøen ind igennem Grønsund er tragtformet, og der var noget uroligt vand i midten af sejlløbet, selvom vejret viste sig fra sin bedste side, så hjemturen bød for et par roere på en uheldig kombination af søsyge og strømsøer, men vi kom alle tilbage til campingpladsen uden ufrivillig vandgang. Vi oplevede samme fænomen, da vi var i Hårbølle på klubtur første gang i 2007, så det er formodentlig et sted, hvor havet virkelig kan vise tænder i hårdt vejr.




Den fælles madlavning fungerede fint, og der blev serveret tre gode, solide måltider om dagen. 



Søndagens rotur gik til Stubbekøbing og Bogø i lummervarmt og stille vejr. Det lovede regnvejr udeblev, og dug var der næsten ikke faldet noget af, så alle teltene kunne pakkes ned i tør tilstand, og vi kørte tilbage til Næstved efter en god weekend. 

Kajakparade, Bogø Havn

lørdag den 15. august 2015

Sommertur i Smålandsfarvandet



De seneste tre år har august måned været ensbetydende med skærgårdstur langs den svenske vestkyst. Forandring fryder som bekendt, så min romakker, Poul, og jeg blev enige om at lade vores sommertur gå til den østlige side af Sverige - nærmere betegnet Ålandsøerne, men da der viste sig ikke at være hold i ret meget andet end ryggen, så endte vi, efter at have udsat turen et par gange, med fire dage i lokalt farvand - og det var ikke nogen dårlig beslutning.

Peter Panbugten - Knudshoved Odde


Der var afgang fra Karrebæksminde tirsdag formiddag i lummervarmt, stille og skyet vejr. Første destination var spidsen af Knudshoved Odde, hvor vi pausede og spiste en hurtig frokost. Det vrimlede med små fluer, der stak os igennem vores uldtrøjer, og som i det hele taget syntes vældigt fornøjede med vores tilstedeværelse. Vi var derfor hurtigt tilbage i kajakkerne og fortsatte videre på næste stræk over Storstrømmen til Femø. Skyerne forsvandt østover, og solen fik mere og mere magt, så det blev et varmt, men dog meget behageligt kryds, hvor vi spottede et par marsvin undervejs. Vi nåede Femø efter et par timer på vandet.

Ifølge naturstyrelsens hjemmeside er der en primitiv lejrplads med adgang fra vandet ved Andemose Nakke på Femø. Vi havde dog lidt svært ved at lokalisere den, og da vejret blev ved med at vise sig fra sin allerbedste side, så endte det med, at vi bivuakerede på stranden på den sydligste spids af øen.


 
 Arrangementet fungerede sådan set udmærket - formentlig fordi det holdt tørvejr, men der var dog et enkelt, lille irritationsmoment i form af flyvende, krybende, kravlende, bidende og stikkende insekter. De kunne finde ind alle steder. Selv nede i soveposerne blev vi stukket, bidt eller bare kravlet på i én uendelighed. Kvart over fem om morgenen havde vi fået nok, og ved syvtiden var vi på vandet med kurs mod Lilleø og Askø. 


Vejret var overskyet med en 4-5 sekundmeter vind, så vi havde rojakkerne på i en timestid. Det var så også det eneste tidspunkt på hele turen, hvor det var nødvendigt. Vi var inde på den fredede herregårdsø, Lindholm, for at strække benene og holde en lille pause. Øen tilhører Knuthenborg Gods, og den kom under godset allerede i 1685. Den er vel i dag mest kendt som det sted, hvor Ellehammer i 1906 foretog sin første 42 meter lange flyvning.

Vi fortsatte videre til Fejø, hvor vi atter havde problemer med at finde den primitive lejrplads, som angiveligt skulle ligge i en granplantage 500 meter syd for kirken og kun 50 meter fra vandet. Vi gav op og roede forbi øens sydspids og derefter mod NØ, til vi nåede Skalø, som er forbundet med Fejø via en dæmning. Her er der en lille privat havn med en rigtig god beliggenhed, og vi fik lov til at overnatte. Der er toilet, køkken og en lille tv-stue og en postkasse, hvor man kan lægge et bidrag til havnen. Vejret var varmt og himlen skyfri, så scenen var sat til en fantastisk solnedgang over Rågø.



Rågø, som ligger cirka to kilometer vest for Skalø, ejes  idag af Aage V. Jensens naturfond. Tredive hektar af øens areal er blevet tilplantet med hjemmehørende træer og buske, og resten af øen afgræsses af cirka 100 stykker dåvildt.

På det meste af Rågø blev der oprindeligt drevet landbrug, men driften ophørte i 1990. Der var tredive beboere på øen i 1920, og indtil en gang i 1960erne var der også en skole. Alle bygningerne er nu revet ned, og der er ingen faste beboere. Øen er udpeget som Ramsarområde og indgår i et netværk af beskyttede naturområder i EU.

Himlen over Lolland


Torsdag morgen var det så godt som vindstille, og vi roede uden om Rågø og Rågø Kalv, inden vi satte kursen mod Vejrø, hvor spiste frokost på stranden ved fyret, hvorefter vi begav os ud på turens længste og absolut varmeste kryds til Knudshoved i havblik og bagende sol. 

Vi var fremme efter lidt over tre timers svedig roning, og kantineudvalget bevilgede en velfortjent øl, og et forfriskende havbad blev det også til. Derefter fortsatte vi østover langs med sydkysten af odden ind til Draget, hvor vi bar kajakkerne over og satte kursen direkte mod Svinø. Vi fik snart lidt modvind, hvilket nærmest føltes som en lettelse i varmen. Vinden tog til undervejs, men det var ikke noget problem, og vi nåede snart vores bestemmelsested og fik etableret lejr på klubbens grund.

Langs med Enø


Fredag morgen var vejrmæssigt lige så god som de foregående dage, men der var masser af vind - 10-12 sekundmeter fra en sydøstlig retning, så vi fik en flot afslutning på turen med vinden i ryggen og mulighed for at surfe undervejs. Der var ingen strømsøer ved molerne i Karrebæksminde, men alligevel noget uroligt vand og refleksbølger inden vi kunne dreje ind i læ og ro under broen om til Fjordhuset. Endnu en god tur var overstået. Stor tak til min romakker for god ro og orden under hele turen.



onsdag den 24. juni 2015

Sprogø rundt




På Pouls opfordring kørte Jørgen og jeg til Korsør for at ro en tur på Store Bælt. Vejret var perfekt til en tur rundt om Sprogø: næsten ingen vind og kun en lillle smule strøm i nordgående retning, så Bæltet viste sig fra sin absolut fredelige side.
Broen er imponerende stor set fra en havkajak, og når jeg lagde nakken tilbage for at se toppen af pylonerne, fik jeg en en svimlende fornemmelse og følelsen af, at kajakken kæntrede.
Sprogøs kystlinje er for langt størstedelens vedkommende en menneskeskabt stenkyst, som ikke er særlig spændende. Det samme kan man ikke sige om fuglelivet. Det vrimler med edderfugle, måger og splitterner. Vi så også et halvt hundrede tejster, som lå og dykkede langs med kysten på både nord- og sydsiden af øen. Vi gik i land på den østligste del af sydkysten for at indtage vores frokost, efter at vi havde passeret en stor koloni af hættemåger og splitterner, som absolut ikke satte pris på at blive forstyrret.

Hjemturen gik lige så problemfrit som udturen forbi en masse småbåde med lystfiskere, som også benyttede sig af de rolige forhold, og over dybvandsrenden tilbage til stranden ved Korsør Camping.



mandag den 25. maj 2015

Møns Klint

Klubtur til Møns Klint

 

Anden pinsedag var et rekordstort antal medlemmer af NKC (21) på den traditionelle tur til Møns Klint, og selvom vi ikke så meget til solen, så tog klinten sig som vanligt yderst imponerende ud set fra en havkajak.



søndag den 17. maj 2015

Gavnø rundt





Gavnø rundt i al slags vejr - næsten

En tur Gavnø rundt søndag eftermiddag i næsten al slags vejr: Jeg startede fra Enø med sol og godt med medvind ind til Ydernæs. Derfra og videre forbi Gavnø Slot og over til Karlsgab var der både læ og sol. Da jeg rundede pynten ved Karlsgab og kunne se ud over Sønderfjorden, fik jeg udsigt til en kæmpebyge, der hang ude over Enø og så truende ud. Vinden var støt stigende, og den stod lige ind i hovedet på mig. Jeg nåede dog at komme i land på Vejlø Strand, inden det rigtigt gik løs med vind og regn. 



En halv time senere var det overstået, og solen kom frem igen og gav udsigt til den næste byge, der var på vej med mere regn, vind og også hagl. Da jeg nåede tilbage til Enø, var vejret solrigt og varmt igen.




onsdag den 15. april 2015

Hornborgasjön

Hornborgasjön
6-8 april


"Det er løgn"  - det er min første reaktion, da vi drejer ind på p-pladsen ved "Trandansen" i den sydlige ende af Hornborgasjön. Der er traner alle vegne - 17.500 er dagens officielle tal. De nærmeste af de ellers så sky fugle er kun ca. 50 meter væk, og hele området fra parkeringspladsen og ud til søen er et 



levende mylder af traner. Store flokke af fugle i bevægelse i søgen efter føde fylder synsfeltet, og en trompeterende krråh-lyd fylder luften. Nye fugle kommer hele tiden til, svævende langsomt ind over os fra den anden side af landevejen, mens andre igen letter og flyver væk. Indtrykket er overvældende.


Hornborgasjön, som har en udstrækning på 28 kvadratkilometer, ligger i Västra Götaland mellem byerne Falköping og Skara. Det er først og fremmest isen, som har skabt landskabet omkring søen. Arkæologiske udgravninger har vist, at der har boet mennesker i området i 10.000 år. Det har været et godt sted at bo, hvor det  har været let at skaffe føde som jæger og fisker.

Jægersamfundet forsvandt. Landbruget tog over, og naturen ændrede sig - og blev ændret. Mellem år 1800 og 1930 blev søens vandstand sænket fem gange. De første gange skete det for at beskytte de lavest liggende marker mod oversvømmelser, og senere hen var det for at skaffe mere agerbrugsjord. Dette lykkedes så godt, at søen næsten forsvandt bort set fra nogle små områder med åbent vand i den nordlige del. Med tiden opgav bønderne at dyrke den indvundne jord, og det gamle søområde groede til.

Rester af krat og elleskov


I løbet af tresserne opstod tanken om at genskabe søen. Den drivende kraft bag projektet var Per Olof Swanberg - ornitolog, fotograf, forfatter med meget mere. Ideen blev dog først realiseret fra sidst i firserne, og det var ikke før i midten af 1990'erne, at projektet var færdiggjort. Hornborgasjön er i dag et af sveriges vigtigste fugleområder.

Allerede i begyndelsen af marts dukker de første traner som regel op ved søen. Det er områdets "egne" fugle, som yngler her. De udgør kun cirka 30 par. Nogle uger senere kommer de store flokke af rastende traner, som tilbringer nogle uger i området, hvor de fouragerer og hviler, inden rejsen går videre mod yngleområderne længere nordpå.

Tranedans



 At der er et så stort antal rastende traner ved Hornborgasjön, skyldes brændevin! Tranerne fandt ud af, at der var masser af energirige overskudskartofler på markerne fra brændevinsdestillerierne i Dagsnäs og Bjurum. Dette er nu en saga blot, og i dag bliver der spredt korn ud i området, for at tranerne ikke skal forgribe sig på afgrøderne på de omkringliggende marker - og vel også for at holde på dem og dermed også på turisterne.

 Ingemar, en af de lokale, der var guide for os på en kort vandretur i området omkring søen. Det, vi troede var en forladt gård, viste sig at være et museum - Heljesgården. Desværre var det lukket, da der her - som så mange andre steder - mangler penge og resourcer til aktiviteter. Man kan dog bestille guidede vandringer og rundtur på museeet - klik her for flere oplysninger.




I Sverige er tranerne et symbol på forår. Den 25. marts blev kaldt for tranedagen, og man fejrede fuglenes og lysets tilbagekomst. De længere og lysere dag gjorde også, at arbejdsdagen på markerne og i skovene blev længere, og efter tranedagen fik de ansatte et ekstra dagligt måltid mad, og lys og olielamper blev gemt væk for sommeren.



I Japan har man igennem tusinder af år opfattet tranen som et symbol på ære og loyalitet. Et symbol, som er blevet brugt som heraldisk udsmykning og i kunsten. Fold tusind traner i papir, og du vil få dit største ønske opfyldt.

Vi boede på Herrtorps Qvarn, en forhenværendel vandmølle beliggende 5 km fra Skara og cirka 10 kilometer fra Hornborgasjön. En rustik, gammel bygning med værelser med udsigt over åen og mulighed for at leje kanoer og deltage i diverse aktiviteter bl.a. bæversafari og fiske-og fugleture.








 Tranen holder hals og ben strakte under flugten, som er så tilpas langsom, at det med en del tålmodighed er muligt at tage nogle skarpe fotos af flyvende fugle.

Landingsstellet er på vej ned!


Der lægges an til landing!






fredag den 10. april 2015

Aunø Fjord

Aunø Fjord



Dagstur til Aunø Fjord den fjerde april sammen med Jens i et fantastisk forårsvejr, selvom den smule vind, der var, stadig havde lidt kulde i sig. Vi mødte Kolberne ved shelterne, og efter en frokostpause roede Tomas sammen med os til Svinø, hvorfra Jens og jeg fortsatte tilbage til Karrebæksminde. Vi nåede at runde tredive kilometer, og da det var første gang i halvandet år, at Bülow var på langtur, så synes jeg, at det var ganske godt klaret! 

Regnbyge over Oreby Skov

Kaffepause ved Svinø