Efterår 2015

Selv om mange dage stadig kan prale med sommeragtige temperaturer, så er efteråret over os med alle sine farver og masser af trækfugle, især gæs, men nogle enkelte musvåger er det da også blevet til.

Holmegård Mose med sine mange birketræer er fuld af gule og rødlige farver og en for danske forhold usædvanlig stilhed; man skal lytte godt efter for at høre trafikstøj.

Traner over Enø

Det er med traner som med gæs, at man ofte hører dem, før man ser dem. I dag, torsdag den 15. oktober midt på formiddagen, var luften pludselig fuld af en velkendt skurrende krrråh lyd, der vækkede minder fra forårets tur til tranedansen ved Hornborgasøen. Store flokke af traner fyldte himlen. Den kraftige østenvind havde åbenbart presset dem vestpå i forhold til deres trækrute, der går over Stevns, og i løbet af formiddagen så jeg flere hundrede fugle på vej sydover, mens de kæmpede mod blæsten.

Under septembers himmel

Enø Klint september 2015

Klik på billederne for at se dem i en større udgave!

September - den syvende måned ifølge den gamle romerske kalender, hvor året begyndte den 1ste marts. Den gamle danske betegnelse for september var fiskemåned.

Enø, september 2015

September er den første efterårsmåned, og den 23nde er det efterårsjævndøgn, hvor lys og mørke er ligeligt fordelt på døgnet. Herefter overhaler natten dagen, og mørket fylder mere og mere. Men september kan også være måneden med højt til himlen, klar, ren luft og spektakulære udsigter.

Knudshoved Odde

Stor parasolhat, Knudshoved

Vinteren venter lige om hjørnet, og naturen er i det gavmilde hjørne inden mørketidens smalhals. Bær, frugter og svampe er der masser af, og alle vådområder vrimler med fugle - både trækgæster og standfugle - som har travlt med at æde sig tykke og fede inden kulden sætter ind. 

Brombær, Enø

Grågæs, Enø september 2013

Man kan være heldig at overraske snoge eller hugorme, der ligger i solen for at få varmen efter en kold nat, og med lidt forsigtighed kan man komme tæt nok på til at få nogle billeder.

Enø, september 2015

Fjorden sammen med Jens og Poul

Dybsø

Efterårsmosaikguldsmed, Enø september 2015

Rådyr, Knudsskov september 2015

Enø, september 2015

Måneformørkelse, Enø september 2015

Måneformørkelse - blodmåne, Enø september 2015

Klubtur til Hårbølle

På vej over Grønsund

Årets klubtur med NKC gik til Hårbølle på Møn, hvor vi boede på Camping Vestmøn lige ned til Grønsund.Der var dog et stykke vej at bære kajakkerne hen over noget, der kunne minde en smule om en miniudgave af vestkysten med klitrækker og marehalm. Selve campingpladsen er god, og den har, hvad man må forvente af bekvemmeligheder -køkken, bad og rene toiletter - som gæst må man dog leve med et meget firkantet og usmidigt reglement.

Grønsund

Vejret var til gengæld ikke spor "firkantet". For engangs skyld var der sørget for medvind både ud og hjem på vores lørdagstur til til Korselitsekysten på Falster - en flot kyst med skovbevoksede klinter og bøgetræer, der vælter ned på stranden, efterhånden som havet æder af klinten. Vi fulgte kysten cirka 6 kilometer, ind til vi nåede landsbyen Hesnæs, hvor vi spiste frokost.

Den skovklædte kyst fortsætter cirka ni kilometer længere sydpå fra Hesnæs til Sønder Alslev Strand, og området rummer en hel del markante fortidsminder og en meget varieret flora og et spændende dyreliv.

Fra campingpladsen på Møn til kysten på Falster er der et kryds på omkring 3 kilometer, hvis man ror direkte. Tager man derimod først et par kilometer mod nordvest, er der ikke meget mere end en kilometer over. Indsejlingen fra Østersøen ind igennem Grønsund er tragtformet, og der var noget uroligt vand i midten af sejlløbet, selvom vejret viste sig fra sin bedste side, så hjemturen bød for et par roere på en uheldig kombination af søsyge og strømsøer, men vi kom alle tilbage til campingpladsen uden ufrivillig vandgang. Vi oplevede samme fænomen, da vi var i Hårbølle på klubtur første gang i 2007, så det er formodentlig et sted, hvor havet virkelig kan vise tænder i hårdt vejr.

Den fælles madlavning fungerede fint, og der blev serveret tre gode, solide måltider om dagen. 

Søndagens rotur gik til Stubbekøbing og Bogø i lummervarmt og stille vejr. Det lovede regnvejr udeblev, og dug var der næsten ikke faldet noget af, så alle teltene kunne pakkes ned i tør tilstand, og vi kørte tilbage til Næstved efter en god weekend. 

Kajakparade, Bogø Havn

Sommertur i Smålandsfarvandet

De seneste tre år har august måned været ensbetydende med skærgårdstur langs den svenske vestkyst. Forandring fryder som bekendt, så min romakker, Poul, og jeg blev enige om at lade vores sommertur gå til den østlige side af Sverige - nærmere betegnet Ålandsøerne, men da der viste sig ikke at være hold i ret meget andet end ryggen, så endte vi, efter at have udsat turen et par gange, med fire dage i lokalt farvand - og det var ikke nogen dårlig beslutning.

Peter Panbugten - Knudshoved Odde

Der var afgang fra Karrebæksminde tirsdag formiddag i lummervarmt, stille og skyet vejr. Første destination var spidsen af Knudshoved Odde, hvor vi pausede og spiste en hurtig frokost. Det vrimlede med små fluer, der stak os igennem vores uldtrøjer, og som i det hele taget syntes vældigt fornøjede med vores tilstedeværelse. Vi var derfor hurtigt tilbage i kajakkerne og fortsatte videre på næste stræk over Storstrømmen til Femø. Skyerne forsvandt østover, og solen fik mere og mere magt, så det blev et varmt, men dog meget behageligt kryds, hvor vi spottede et par marsvin undervejs. Vi nåede Femø efter et par timer på vandet.

Ifølge naturstyrelsens hjemmeside er der en primitiv lejrplads med adgang fra vandet ved Andemose Nakke på Femø. Vi havde dog lidt svært ved at lokalisere den, og da vejret blev ved med at vise sig fra sin allerbedste side, så endte det med, at vi bivuakerede på stranden på den sydligste spids af øen.

 
 Arrangementet fungerede sådan set udmærket - formentlig fordi det holdt tørvejr, men der var dog et enkelt, lille irritationsmoment i form af flyvende, krybende, kravlende, bidende og stikkende insekter. De kunne finde ind alle steder. Selv nede i soveposerne blev vi stukket, bidt eller bare kravlet på i én uendelighed. Kvart over fem om morgenen havde vi fået nok, og ved syvtiden var vi på vandet med kurs mod Lilleø og Askø. 

Vejret var overskyet med en 4-5 sekundmeter vind, så vi havde rojakkerne på i en timestid. Det var så også det eneste tidspunkt på hele turen, hvor det var nødvendigt. Vi var inde på den fredede herregårdsø, Lindholm, for at strække benene og holde en lille pause. Øen tilhører Knuthenborg Gods, og den kom under godset allerede i 1685. Den er vel i dag mest kendt som det sted, hvor Ellehammer i 1906 foretog sin første 42 meter lange flyvning.

Vi fortsatte videre til Fejø, hvor vi atter havde problemer med at finde den primitive lejrplads, som angiveligt skulle ligge i en granplantage 500 meter syd for kirken og kun 50 meter fra vandet. Vi gav op og roede forbi øens sydspids og derefter mod NØ, til vi nåede Skalø, som er forbundet med Fejø via en dæmning. Her er der en lille privat havn med en rigtig god beliggenhed, og vi fik lov til at overnatte. Der er toilet, køkken og en lille tv-stue og en postkasse, hvor man kan lægge et bidrag til havnen. Vejret var varmt og himlen skyfri, så scenen var sat til en fantastisk solnedgang over Rågø.

Rågø, som ligger cirka to kilometer vest for Skalø, ejes  idag af Aage V. Jensens naturfond. Tredive hektar af øens areal er blevet tilplantet med hjemmehørende træer og buske, og resten af øen afgræsses af cirka 100 stykker dåvildt.

På det meste af Rågø blev der oprindeligt drevet landbrug, men driften ophørte i 1990. Der var tredive beboere på øen i 1920, og indtil en gang i 1960erne var der også en skole. Alle bygningerne er nu revet ned, og der er ingen faste beboere. Øen er udpeget som Ramsarområde og indgår i et netværk af beskyttede naturområder i EU.

Himlen over Lolland

Torsdag morgen var det så godt som vindstille, og vi roede uden om Rågø og Rågø Kalv, inden vi satte kursen mod Vejrø, hvor spiste frokost på stranden ved fyret, hvorefter vi begav os ud på turens længste og absolut varmeste kryds til Knudshoved i havblik og bagende sol. 

Vi var fremme efter lidt over tre timers svedig roning, og kantineudvalget bevilgede en velfortjent øl, og et forfriskende havbad blev det også til. Derefter fortsatte vi østover langs med sydkysten af odden ind til Draget, hvor vi bar kajakkerne over og satte kursen direkte mod Svinø. Vi fik snart lidt modvind, hvilket nærmest føltes som en lettelse i varmen. Vinden tog til undervejs, men det var ikke noget problem, og vi nåede snart vores bestemmelsested og fik etableret lejr på klubbens grund.

Langs med Enø

Fredag morgen var vejrmæssigt lige så god som de foregående dage, men der var masser af vind - 10-12 sekundmeter fra en sydøstlig retning, så vi fik en flot afslutning på turen med vinden i ryggen og mulighed for at surfe undervejs. Der var ingen strømsøer ved molerne i Karrebæksminde, men alligevel noget uroligt vand og refleksbølger inden vi kunne dreje ind i læ og ro under broen om til Fjordhuset. Endnu en god tur var overstået. Stor tak til min romakker for god ro og orden under hele turen.

Sprogø rundt

På Pouls opfordring kørte Jørgen og jeg til Korsør for at ro en tur på Store Bælt. Vejret var perfekt til en tur rundt om Sprogø: næsten ingen vind og kun en lillle smule strøm i nordgående retning, så Bæltet viste sig fra sin absolut fredelige side.
Broen er imponerende stor set fra en havkajak, og når jeg lagde nakken tilbage for at se toppen af pylonerne, fik jeg en en svimlende fornemmelse og følelsen af, at kajakken kæntrede.

Sprogøs kystlinje er for langt størstedelens vedkommende en menneskeskabt stenkyst, som ikke er særlig spændende. Det samme kan man ikke sige om fuglelivet. Det vrimler med edderfugle, måger og splitterner. Vi så også et halvt hundrede tejster, som lå og dykkede langs med kysten på både nord- og sydsiden af øen. Vi gik i land på den østligste del af sydkysten for at indtage vores frokost, efter at vi havde passeret en stor koloni af hættemåger og splitterner, som absolut ikke satte pris på at blive forstyrret.

Hjemturen gik lige så problemfrit som udturen forbi en masse småbåde med lystfiskere, som også benyttede sig af de rolige forhold, og over dybvandsrenden tilbage til stranden ved Korsør Camping.

Møns Klint

Klubtur til Møns Klint

 

Anden pinsedag var et rekordstort antal medlemmer af NKC (21) på den traditionelle tur til Møns Klint, og selvom vi ikke så meget til solen, så tog klinten sig som vanligt yderst imponerende ud set fra en havkajak.

Gavnø rundt

Gavnø rundt i al slags vejr - næsten

En tur Gavnø rundt søndag eftermiddag i næsten al slags vejr: Jeg startede fra Enø med sol og godt med medvind ind til Ydernæs. Derfra og videre forbi Gavnø Slot og over til Karlsgab var der både læ og sol. Da jeg rundede pynten ved Karlsgab og kunne se ud over Sønderfjorden, fik jeg udsigt til en kæmpebyge, der hang ude over Enø og så truende ud. Vinden var støt stigende, og den stod lige ind i hovedet på mig. Jeg nåede dog at komme i land på Vejlø Strand, inden det rigtigt gik løs med vind og regn. 

En halv time senere var det overstået, og solen kom frem igen og gav udsigt til den næste byge, der var på vej med mere regn, vind og også hagl. Da jeg nåede tilbage til Enø, var vejret solrigt og varmt igen.