Finland den 3. til den 10. oktober, 2021
Link til turen i 2018: Wild Brown Bear Lodge 1
Tiden går hurtigt, og pludselig har vi passeret midsommer. Vi blinker et par gange med øjnene, og så er vi midt i august, og vi har endnu ikke været på en regulær sommerferie - noget må der gøres. Spørgsmålet er bare hvad, og også hvad der kan lade sig gøre i efterdønningerne oven på coronapandemien. Fotosafari i Afrika tør vi ikke rigtig endnu, og Canada kræver mere tid, end vi har lige nu - både selve turen, men også planlægningen. Vi ender med at blive enige om, at vi tager en tur til Finland. Margit har gode minder derfra, da hun roede Skærgårdsbåndet i den sydlige del af landet sammen med en veninde i sommeren 2014.
Selv havde jeg en fantastisk tur til det nordlige Finland, hvor jeg var på bjørnefototur i midsommeren 2018 - klik her. Jeg ville gerne opleve taigaen og bjørnene igen på en anden årstid. Det skulle have være realiseret i foråret 2020, men det satte coronaen en stopper for. Vi kontakter Magnus Frederiksson, som står bag hjemmesiden rovdjursland.se, og som arrangerer fototurene. Vi booker os ind på en tur fra den 3. til den 8. oktober, hvor vi kan opleve taigaen i efterårsfarver, og se bjørnene i al deres magt og vælde, nu hvor de har ædt sig tykke og fede, inden de går i hi for vinteren. Vi tager også lige to overnatninger i Helsinki på vejen hjem. Alle dem, som jeg har snakket med, som har været der, siger samstemmende, at det er en spændende by at besøge.
 |
| Erilampi, Finland, 4. oktober, 2021 |
Taigaen er stor! Faktisk er det verdens største skov, som strækker sig nærmest hele jorden rundt på den nordlige halvkugle gennem hele Sibirien, Alaska, Canada og Skandinavien. Selve ordet "taiga" er russisk, og det er oprindelig betegnelsen for skoven i de østeuropæiske og sibiriske områder. En skov der mest består af nåletræer og ask, asp og birk. Nu bruges ordet også i Nordamerika. Taigaen er også kendt som den boreale (nordlige) skovregion.
Der hænger store flager af lav her som skæg fra granernes grene. Det gule efterårsløv på birketræerne og nålene på lærken lyser op i blandt de mørke graner og fyrretræer, og myren og skovbunden får et nærmest overjordisk rødligt skær ved solnedgang og opgang, også selvom det er overskyet, gråt og tungt i vejret.
 |
| Erilampi, Finland, 6. oktober, 2021 |
Man kan vel med nogen ret sige og mene, at taigaen er en meget mere ensformig skov end den løvskov, som vi er vant til i Danmark, men der er til gengæld mere vildmark over skoven og masser af detaljer at observere, og her er ikke "ryddeligt og ordentligt". Det sidste er vigtigt efter min mening. Generelt, så kolliderer vores opfattelse af, hvad der er pænt og ordentligt, vores æstetik så at sige, med naturens æstetik. Det vi fejlagtigt opfatter som naturens rod, uorden og kaos, har sin helt egen naturlige æstetik og dynamik, og vores indblanding gavner måske nok os selv på kort sigt, men sjældent naturen. Dermed være ikke sagt, at vi aldrig må udnytte naturen, men det skal gøres med meget mere omtanke, end det har været tilfældet hidtil.
 | |
| Erilampi, Finland, 6. oktober, 2021 |
Rejsens start var lidt irriterende. DSB var som sædvanlig plaget af forsinkelser, og selvom vi syntes, at vi var i god tid, så endte vi alligevel med at blive lettere nervøse. Man sidder bare der og kan intet gøre, og toget kører i ryk og holder stille ved hvert signal, fordi der er et langsomtkørende godstog foran os. Vi nåede dog frem i rimelig tid, og lufthavnen var egentlig fin nok uden alt for mange mennesker, men vi for lidt forvildede rundt, inden vi endelig havde fået bagagen af sted og kunne slappe lidt af inden flyveturen til Helsinki og derfra videre til Kajaani.
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 24, Finland, 4. oktober, 2021 |
Mandag den 4. oktober.
Lige omkring kl. 16 er vi på plads i skjul nr. 24. Efterårsvejret har været helt perfekt, siden vi tog hjemmefra igår, og taigaen og myren står i gule, grønne og røde farver imod den lyseblå himmel. Vinden er kølig, og minder os om, at vinteren ikke er langt væk. Vi har omkring 2½ times lys til at fotografere i. Skovskaderne flyver rundt foran skjulet og sætter sig i træerne til underholdning for os, imens vi venter på nogle af de større dyr. Vi får ikke lov til at vente længe - efter cirka tre kvarter kommer den første bjørn ud af skoven og krydser ind over myren og rundt om den lille sø foran os. Den går lidt frem og tilbage, inden den går ind i skoven igen. Vi slapper af, slipper kameraerne, puster lidt ud og får pulsen ned igen. Det var første runde. Senere dukker endnu en bjørn frem fra skoven. Den virker stor, og den har nogle markante, lyse pletter lige bag halsen.
Senere på aftenen dukker der også en jærv op. Den løber rundt i området og fouragerer i lang tid, men desværre er der for lidt lys til, at jeg kan tage billeder, men oplevelsen får vi jo alligevel.
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 24, Finland, 4. oktober, 2021 |
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 24, Finland, 4. oktober, 2021 |
Tirsdag den 5. oktober.
Vi er i fotoskjul nr. 1. Det første og dermed også det ældste af skjulene i området. Der er udsigt og derfor fotomuligheder til hele tre sider. Her er også meget lavt til loftet, så det er med at passe på hovedet. Køjer er der ingen af, så vi sover på madrasser på gulvet.
 | |
| Brun bjørn, skjul nr. 1, Finland, 5. oktober, 2021 |
Vejret er slået om, solen er væk bag skyerne, og det er blevet rigtigt efterårsvejr, og der er ikke ret meget lys at gøre noget med rent fotografisk. Tanken om korte gråvejrsdage med meget lidt lys er faktisk noget, der har bekymret mig, siden vi tog hjemmefra. Bjørnene er mest aktive om natten, så vi er på lodgen om dagen og i fotoskjulene fra klokken cirka 16:30 til otte morgen. Da jeg var her i sommeren 2018, var det midsommer, og der var solen på himlen hele døgnet, og det var muligt at fotografere det meste af natten lige med undtagelse af et par timer. Det betød så, at vi tilbragte næsten 14 timer i skjulene hvert døgn uden at få sovet, hvor efter vi gik hjem i fælles flok til morgenmad på lodgen. Vi fik heller ikke sovet særlig meget om dagen, så efter 5 døgn på den måde var jeg meget træt. Her i oktober måned får vi til gengæld sovet godt igennem, da det bliver mørkt ved 8-tiden og først begynder at lysne igen omkring klokken 7. Det er næsten som derhjemme. Her står solen op 2 minutter senere end på Enø, og den går ned 12 minutter tidligere. Jeg må dog sige, at jeg fik mange gode billeder både i 2018 og i år. Efterårsstemningen, lyset og farverne var anderledes, men ikke nødvendigvis dårligere i forhold til sommerens hårde lys.
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 1, Finland, 5. oktober, 2021 |
Det er regnvejr og halvdunkelt udenfor. Der kommer en bjørn indefra skoven ret foran os. Det første, jeg ser, er det store, mørke hoved, der lige som svinger lidt fra side til side, når den går. Jeg taber den af syne et øjeblik bag træerne og noget buskads, men et par sekunder senere dukker den op igen tættere på. Vi kan høre, det plasker, når den går gennem den våde myr. På et tidspunkt lægger den sig op på en klippeknold over for skjulet, hvor den ligger og gumler på et eller andet og nærmest minder om en stor hund - en meget stor hund!
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 1, Finland, 5. oktober, 2021 |
Onsdag den 6. oktober.
Vi er inde i skoven - i taigaen - i skjul 7A, som er helt nyt, så der nu er 4 skovskjul i området. Et fint skjul med en ekstra væg, så lokumsspanden er isoleret fra resten af rummet.
Vi
kan kigge ud på et åbent skovlandskab med enkelte, spredte træer og
lidt krat. Bjørnene kommer helt tæt på her, og vi får besøg af dem ikke mindre end
tre gange i løbet af aftenen. Vi kan se, at de kan høre kameraernes
klikken, og det gør dem somme tider lidt urolige. Normalt gælder det om at zoome ind på motivet, men her må jeg sommetider zoome ud, fordi dyrene er for tæt på. Flytter jeg så blikket fra kameraets søger og kigger ud gennem vinduet, så bliver jeg hver gang overrasket - sommetider lidt forskrækket - over, hvor tæt på os de egentlig er. Det er tydeligt at se, at en af bjørnene har øjenbetændelse i venstre øje.
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 7A, Finland, 6. oktober, 2021 |
Det er tungt og gråt i vejret med lidt regn i luften,men lige med et klarer det op, og vi har nogle øjeblikke med et helt fantastisk lys ned imellem træerne - desværre er der ingen bjørne i de fire fem minutter, det varer. Lyset herinde i skoven er helt forskelligt fra de åbne områder, og det giver en helt anden stemning.
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 7A, Finland, 6. oktober, 2021 |
 |
| Brun bjørn, skjul nr. 7A, Finland, 6. oktober, 2021 |
Det mørkner hurtigt, og allerede efter et par timer bliver det efterhånden umuligt at fotografere. Der er ikke andet at gøre end at krybe i soveposerne med udsigt til en 10 til 11 timers nattesøvn. Om morgenen har vi som regel en lille times tid med nok lys til at fotografere. Når klokken er otte, så går vi i samlet flok tilbage til lodgen og morgenmaden.
 |
| Hjem til lodgen og morgenmad |
Torsdag den 7. oktober
Den sidste nat i det nordøstlige Finland tilbringer vi i skjul nr. 20. Det er også et af de ældre skjul. Det ligger lige for enden af en lille sø og ret tæt på grusvejen, der fører op til lodgen. Det skal man dog ikke lade sig narre af. Det var her vi i 2018 havde fornøjelsen af at møde Brutus, områdets største bjørn og indiskutable enehersker.
 |
| Noget af udsigten fra skjul nr. 20 |
Vejret er blevet dårligt! Det er tungt og mørkt, og der er masser af vind, som bringer hidsige regnbyger med sig ind over området. Jeg opgiver snart at fotografere på grund af regn og manglende lys. Da der dukker en enkelt bjørn op lidt efter, så går jeg efter råd fra en af de andre deltagere over til at forsøge mig med video. Noget jeg ellers ikke rigtig har prøvet. Det skulle fungere bedre i dårligt lys. Hvis jeg får styr på det, så vil jeg oploade videoen, når den er klar - og det blev den så!!!
Det bliver hurtigt helt mørkt. På et tidspunkt kan vi ane et par store skygger udenfor, og vi kan høre det plasker, når de går i vandet og mudderet langs med den lille sø. Snart kan vi slet ikke se noget overhovedet, og vi går til køjs til lyden af vinden i træerne og regnens trommen på tagpaptaget. Jeg trækker hovedet helt ned i soveposen, fordi der står en stiv blæst ind gennem væggen. Jeg undrer mig over, at der tilsyneladende ikke blæser noget regn med ind, men hytten holder tæt. Senere på natten vågner jeg ved en brølende, orkanagtig vindbyge og en syndflod af regn. To minutter senere dør det hele ud, som om der med et er blevet slukket for en kontakt, og resten af natten er der fuldstændig stille.
 |
| Sidste morgen i taigaen - skjul nr. 20. |
Der er selvfølgelig meget andet liv her end bjørnene, og alle de mange fugle omkring lodgen kan man bruge meget tid på at fotografere. Det hjælper lidt, hvis man køber lidt nødder eller andet til dem - en slags modelhonorar.
Her er mange topmejser. En meget køn, lille fugl, som jeg kun har set et par gange hjemme i Danmark, og som det aldrig er lykkedes mig at tage billeder af.
 |
| Topmejse, Erilampi, Finland, 4. oktober, 2021 |
 |
| Topmejse, Erilampi, Finland, 4. oktober, 2021 |
 |
| Topmejse, Erilampi, Finland, 8. oktober, 2021 |
 |
| Topmejse, Erilampi, Finland, 8. oktober, 2021 |
Fyrremejsen er en anden af taigaens beboere, som jeg heller aldrig har fået taget billeder af, og som jeg kun har set en enkelt gang i Sverige for mange år siden. Den ligner vores hjemlige sumpmejse til forveksling, men den har en bredere, sort hagesmæk end sumpmejsen, og hætten er matsort og ikke skinnende.
 |
| Fyrremejse, Erilampi, Finland, 8. oktober, 2021 |
 |
| Fyrremejse, Erilampi, Finland, 8. oktober, 2021 |
 |
| Fyrremejse, Erilampi, Finland, 8. oktober, 2021 |
Skovskaden er her også, og i modsætning til hjemme så er den slet ikke sky heroppe. Den kan høres og ses næsten hele tiden, og den lader ikke muligheden for et nemt måltid gå fra sig.
 |
| Skovskade, Erilampi, Finland, 8. oktober, 2021 |
 |
| Skovskade, Erilampi, Finland, 4. oktober, 2021 |
 |
| Skovskade, Finland, 4. oktober, 2021 |
 |
| Skovskade, Finland, 4. oktober, 2021 |
Rovfugle så vi næsten ingen af, men der kom dog en enkelt spurvehøg på besøg i det rødlige morgenlys den 5. oktober ud for skjul nr. 24.
 |
| Spurvehøg, Finland, 5. oktober, 2021 |
Om eftermiddagen den 8. oktober blev vi kørt til lufthavnen i Kajaani, hvorfra vi fløj til Helsinki. Heroppe mod nord foregår det med propelfly.
 |
| Over Finland. 8. oktober, 2021 |
Vi var trætte og godt brugte, da vi ankom til byen, så det krævede lidt at navigere rundt i lufthavnen, på togstationen og i gaderne. Det finske sprog gør det heller ikke nemmere, men heldigvis så står næsten alting på både finsk og svensk. Solen så vi ikke meget til, men jeg havde heldigvis mit kompas med mig, så vi kunne holde rede på nord og syd på vores gåture rundt i byen. Det kan lyde idiotisk i disse elektroniske GPS-tider, men jeg synes nu, at det virker rigtig godt i kombination med et bykort.
 |
| Jack Sparrow |
Ferier i en storby kan være udmærkede, synes jeg, når blot de begrænser sig til en 2-3 dage. Helsinki virkede dog som en af de bedre af slagsen. Der er mange grønne områder, og havnefronten er meget spændende at gå rundt i med en masse gamle sejlskibe og et hyggeligt område med markedsboder og cafeer - og selveste Jack Sparrow i egen høje person. Længere ude i havnebassinet ligger der 6 store isbrydere og venter på, at vinteren lægger et tykt islåg på den Botniske Bugt, hvis den globale opvarmning ikke har fået ødelagt det. En enkelt bjørn stødte vi også på - foran nationalmuseet.
 |
| Nationalmuseet, Helsinki |
Vores coronapas måtte vi kun vise frem en enkelt gang, da vi skiftede fly i Helsinki på vej mod Kajaani. Men Coronaen blev stadig taget meget alvorligt i Helsinki, og der skulle bæres mundbind i alle butikker og restauranter samt tog og busser.
For mig at se er Finland en fuldgyldig del af Skandinavien, og selvom sproget tilhører en helt anden gruppe end den germanske, så virker kulturen ikke fremmedartet overhovedet, men jeg må dog blankt indrømme, at jeg ikke kender ret meget til landet og dets historie ud over borgerkrigen og senere vinterkrigen mod deres store nabo i øst. Der er jo den trøst, at manglende viden kan man råde bod på, når og hvis man har lyst og overskud til det.
 |
| Erilampi, Finland, 4. oktober, 2021 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar