Sidevisninger i alt

tirsdag den 18. august 2020

Thy 2020


Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen en solrig dag i maj, og efter en behagelig og ret begivenhedsløs køretur fra Enø over Fyn og op igennem Jylland afsluttet med en kort færgeoverfart over Feggesund befinder vi os omsider i Thy. Vi sidder i huset, vi har lejet - det vil sige, der er faktisk tale om et anneks, hvor en stor udestue adskiller os fra selve huset. Vi har udsigt over markerne til dæmningen over Østerild Fjord, Mors og Limfjorden, og rørhøgen jager lige uden for køkkenet.


Rørhøgen jager
Rørhøgen jager

 

Udsigten og annekset rummer sin egen modsætning - et afslappet kaos indvendigt med udsigt over en overtrimmet nabogård og mark, hvor bonden går rundt med rygsprøjten omkring træerne, der står på rad og række langs med vejen og marken, hvor et enkelt græsstrå eller en uvorn tidsel har formastet sig til at kigge op over jorden. Husets have derimod er fuld af gamle, krogede træer, masser af buske og uslået græs. Gulvet i udestuen er fyldt op med kasser og poser af alle mulige slags fulde af planter og urter, som skal plantes ud i haven, og det i en sådan grad, at det er svært at sige, hvor haven ender, og udestuen begynder - hvis man ser bort fra taget, selvfølgelig. Annekset føles hjemligt og hyggeligt. Her mangler ikke noget, og her er ikke så kliniskt rent, at man næsten ikke tør røre sig, og værtsparrets lille hund kommer dumpende for at se, om den kan tigge en godbid, når vi viser os.


Kysten ved Bulbjerg
 
 
Thy har omkring 226 kilometer kyst fordelt dels på en forblæst og åben strand ud mod Nordsøen og dels Limfjordens mere fredelige vand. Landskabet inde bag klitrækkerne huser Danmarks første og største nationalpark - Nationalpark Thy og Hanstholm Vildreservat. Et landskab, der forekommer mig at være meget mere varieret end syd for Limfjorden. Her er betydeligt mere kuperet, og man skal ikke ret langt ind i landet, før de monotone klitplantager er blandet med løvskov.
 
Nystrup Klitplantage
 
Det kuler bravt, og vi kan se, at Limfjorden ikke altid er helt så fredelig, selvom det er, hvad man kan kalde et indhav. Bølgerne ser ret store ud herfra, hvor vi sidder, og de brækker med hvidt skum ude på det åbne vand, og der er brænding over nogle revler tættere på land.
 
Vejret er helt usædvanligt koldt for årstiden. Vores shorts forbliver pakket ned,og vi har i stedet fundet hue og handsker frem - 5-7 graders varme og en strid kuling fra vest og nordvest får det til at føles som om det var vinter, mens de går og sveder i 22 graders varme på det sydlige Sjælland.
 
Kuling fra nordvest, Bulbjerg

 
Næste morgen kører vi ud til Jammerbugten i en hård blæst for at besøge Danmarks eneste fuglefjeld. Bulbjerg i hård kuling fra nordvest - er Thy, når det er bedst og dertil meget imponerende. Bølgerne kommer ræsende mod land og brækker over revlerne, og store skumsprøjt står op fra resterne af Skarreklit. Lyden fra havet og brændingen er enorm, og vinden flår i hår og tøj, men alligevel lykkes det at få taget nogle billeder. Kameraerne er vejrforseglede, men  i den hårde vind fyger sandkornene gennem luften, og jeg er lidt bekymret for, om de finder vej ind i kameraernes ædlere dele. Blæsten er voldsom og bider i øjnene,så de løber i vand, men på trods heraf, får jeg et stykke ude over vandet øje på tre små, hvide pletter, der bevæger sig henover vandoverfladen i en glidende bevægelse næsten uden at røre vingerne - det er tre suler, der åbenbart er blæst tæt  på kysten af vinden. Pelagiske fugle, som egentlig hører til det åbne hav og ikke de kystnære farvande.
 
Suler ud for Bulbjerg

Jammerbugten, hvor vi befinder os, har fået sit navn på grund af de mange strandinger, der har fundet sted her.Se mere her: strandinger ved Rubjerg Knude
 
 
            Rider på Bulbjerg                

 
 
Ridernes flugt gennem luften i kuling såvel som i stille vejr er imponerende. Det er små, flotte, elegante, hvide fugle med markante sorte ben, som adskiller dem fra stormmågerne. På en stille dag kan man hele tiden høre lyden af dem på stranden under klinten/fuglefjeldet. Der er en evig larm og aktivitet. Nogle kommer flyvende med tang til redebygningen, mens andre søger føde i havet. Unger er her ikke nogen af endnu; det er lidt for tidligt på året.

Ride, Bulbjerg
Ride, Bulbjerg
Ride, Bulbjerg

Ride, Bulbjerg


Klitplantagerne er kystens modsætning - vindpåvirkningen og lyden af havet forsvinder. Her er læ og stille, og enkelte steder kan vi finde en solvarm krog. Liv er her ikke meget af - hjortevildt i form af kronhjorte må her vel være, men vi ser dem aldrig. Man skal kende skoven godt nok til at vide, hvor de holder til for at have en chance for at få dem at se. 

På vores anden dag i plantagerne befinder vi os pludselig på en stor golfbane midt inde i skoven. Jeg mente godt nok, at jeg havde set  symbolet på kortet, men da jeg ved, at det kan være svært at se kortdetaljer uden læsebriller, tog jeg mig ikke rigtigt af det, men måtte til sidst konstatere, at det altså var tilfældet. Et stilbrud, der ville noget. Vi bruger kort og kompas til at navigere tilbage til vores udgangspunkt syd for Klitmøller.

 

Nystrup Klitplantage
 

Senere øver vi os i brugen af kort og kompas langs med kysten ved Bulbjerg. Det går sådan set udmærket, bort set fra at vi kommer ind på den anden side af nogle store, våde områder og for at spare tid, så bliver vi nødt til at vade igennem knæhøjt, okkerfarvet vand for at komme tilbage til Bulbjerg. Det var en hård omgang for vores fodtøj, og Margit beslutter sig for, at det er tid til en udskiftning af hendes gamle vandrestøvler. Humøret derimod fejler ikke noget, og vi griner lidt af det hele og fortsætter til Bulbjerg for at fotografere riderne.


Skestork, Bygholm Vejle


Vejlerne er lige uden for døren: Enø Overdrev gange hundrede - et kæmpe vådområde med store rørskove og vi er da heller ikke meget mere end lige netop kommet ind i det første foto- og fugleskjul på vores første dag, før vi både hører og ser rørdrummen. Det hele går så hurtigt, at jeg ikke når at få nogle billeder. Som kompensation sidder der en sivsanger og poserer og synger lige udenfor skjulet.
 
Sivsanger, Kærup Holme
 
 
Skestork, Lund Fjord

 
Vi besøger alle fugletårnene/skjulene mindst en gang, og vi bliver tit overrasket over, hvor mange nye, spændende arter, der er her: skestork, sølvhejrer, rørdrum, rørhøg, traner og masser af ænder. Kortnæbbede gæs er der her i tusindvis i træktiden, men vi er åbenbart lidt for sent på den og observerer kun et enkelt individ. Agger Tange byder på et par stylteløbere. De er desværre lidt langt væk, og bagdelen ved det lune vejr, der til en forandring gæster Thy idag, viser sig i form af varmeflimmer, som gør fotograferingen meget besværlig.
 
Stylteløber, Agger Tange
 

Atlingand, Lund Fjord

Thy er et helt fantastisk sted at besøge. Her er alt det, som Sjælland generelt mangler, nemlig - plads, og store områder, hvor man kan gå en hel dag uden at møde andre mennesker. Skovensomhed, som digteren skrev om Jylland.
Fuglelivet her i maj måned er også helt fantastisk. Der er fugle i store mængder alle vegne og storslåede landskaber, som giver ro og gør, at jeg slapper af på en helt anden måde end derhjemme. Det ville være helt ideelt, hvis der var en sommerbolig til rådighed i Thy, og så kunne man bo på Enø om vinteren. 

Bulbjerg Klitplantage


Kuling fra nordvest - Bulbjerg

onsdag den 25. marts 2020

Forårstravlhed

Tidlig morgen ved Bjørnebækken, hvor jeg nær var blevet løbet over ende af et egern, som havde gevaldigt travlt med at transportere isoleringmateriale til reden et eller andet sted i nærheden. Det var tilsyneladende fuldstændig ligeglad med min tilstedeværelse, og hvis jeg havde trådt et skridt til siden, så er jeg overbevist om, at det bare var fortsat lige ud, som om intet var hændt. Nu var jeg imidlertid ubehøvlet nok til at blive stående, så det stakkels dyr måtte ud til siden og op i træerne for at komme forbi mig.

Egern er fantastiske!!!






mandag den 17. februar 2020

Et Vidunderligt Spektakel

Her er et meget atypisk blogindlæg efter en en-dagstur til Miniatur Wunderland i Hamburg,Tyskland, hvor man kan opleve et spektakulært skue i form af verdens største modeljernbane med 1040 lokomotiver og 15 kilometer skinner. En lufthavn er der også plus enkelte mindre, historiske tableauer. Alt sammen i en fantastisk detaljerigdom, som må have kostet oceaner af arbejdstimer og omhu. Det hele er dybt fascinerende, men hvori den fascination bunder, det kan jeg ikke rigtig forklare - måske et nostalgisk tilbageblik til barndommens modelbane.  Fænomenet er dog ikke noget nyt. Her er lidt tekst fra 1803 af Adam Oehlenschlager:

"En gammel Mand med en Perspektivkasse"

"I kjere Venner. Kommer hid!
Her kan I for en ringe Hvid
Faae mange smukke Ting at see,
Igennem disse Huller tree.
En lille Verden underlig
i Kassen jeg har samlet mig
Naar kun jeg trækker i en Snor
bevæger jeg den hele Jord,
og bringer Folk og Stæder frem
og atter strax forjager dem.
I kjere Venner. Kommer hid!
Det koster kun en ringe Hvid."

Her kan man dog ikke nøjes med at trække i en snor. Der skal hele 50   computere til at styre løjerne.











mandag den 13. januar 2020

Høgeugle og Bramgæs

Der har ikke ligefrem været meget sol eller spændende lys at arbejde med de seneste par måneder, så det er ikke rigtig blevet til hverken fugle- eller landskabsbilleder. Lige før jul var jeg dog en tur i Hesede Skov for at prøve, om jeg kunne være så heldig at se høgeuglen, som har holdt til derude i et stykke tid. Lyset var ikke det bedste, men en lidt sløret sol var der dog - bare det ikke regner, så er det godt. Jeg gik en tur på en 4-5 kilometer rundt i skoven, og da jeg så kom tilbage til parkeringspladsen, så sad uglen 500 meter fra mit udgangspunkt. Det var første gang, at jeg så en høgeugle, og jeg fik også et par billeder, selvom den sad lidt dumt i forhold til mig og tre andre fotografer, der også havde fundet vej derud. Den virkede meget tillidsfuld og lod sig ikke distrahere af vores tilstedeværelse. Det var min tredje nye art i 2019.
 
Høgeugle Gisselfeld den 19. december 2019





Bramgæs igen igen.


I dag, den 13. januar, havde fortroppen af en flok bramgæs på cirka tre hundrede individer fundet  ud i et vandhul på græsmarken før Overdrevsgården på Enø, og de var gået igang med dels at drikke og dels at bade og ordne fjerdragten. Der kom flere og flere fugle til, og det kunne have været spændende at iagtage deres adfærd, men desværre kom der efter en 3-4 minutter et par personer gående ad vejen, og det blev for meget for fuglene, og de fortrak længere ned mod fjorden.


Bramgæs Enø den 13. januar 2020