Holmegård Mose

Udsigt mod nordøst fra Studemose Skov den 19. marts 2019

Foråret er kommet til Holmegårds Mose nordøst for Næstved med masser af vand og oversvømmelser og også masser af fugle. Størstedelen af mosen tilhører Holmegård Gods, og et par mindre områder er ejet af Gisselfeld og Broksø. Tre hundrede hektar af mosen er blevet fredet - heraf er fyrre hektar regulær højmose - og Naturstyrelsen har plejemyndighed på det fredede område. En stor del af dette er blevet ryddet for birketræer, og der er blevet genskabt omkring et hundrede og halvtreds hektar åbent moseområde. Vandstanden i mosen er blevet hævet, og i området øst for Holmegård Mose er både Jydebækken og Susåen blevet genslynget, hvilket har givet vådere engområder og dermed et meget varieret fugleliv.

Morgenlys over mosen den 24. september 2018

Forår - den 25. april 2018

Tranen er en af de mest spektakulære fugle, som er vendt tilbage til Holmegård Mose, og det er ikke bare som besøgende på træk om foråret og efteråret, men også som ynglefugl. På den ene side er den meget sky i yngletiden, samtidig med at den også gør opmærksom på sig selv med nogle voldsomme trompeterende lyde, som kan høres flere kilometer væk. Hvis man gerne vil se traner tæt på og opleve tranedansen, så kan man tage til Hornborgasøen i Sverige, hvor der raster mellem ti og tyve tusind fugle under forårstrækket nordpå.

Tranedans Hornborgasøen april 2015

Tranepar Holmegård Mose den 19. marts 2019

Tranepar Holmegård Mose den 19. marts 2019

I opvinden fra de store elletræer mod nord var der et par loddenbenede musvåger, der gav en lille opvisning i luftakrobatik. Det er som regel en del af kurmageriet og fungerer også som territoriehævden, men da de yngler helt mod nord i Norge og Sverige, formoder jeg, at de bare havde taget forskud på forårets glæder.

Luftakrobatik

Undvigemanøvre

Loddenbenet musvåge - kendes bl.a. på den hvide overgump

Fiskehejren slog også et smut forbi min udkigspost, som var i skjul af et stort egetræ - heldigvis!!! Jeg undgik at blive ramt af et fiskestinkende udslip.

Fiskehejre

Havørnen dukker som regel også op med jævne mellemrum og jager store flokke af ænder og gæs på vingerne. Jeg så en gammel fugl langt væk og en ungfugl inde over selve højmosen.

Havørn Holmegård den 19. marts 2019

Havørn ungfugl

Lige bag mig var der hektisk aktivitet. Blåmejsen var ved at udvide sin bolig til den kommende familieforøgelse.

Forårsklargøring

Råbukken kom løbende tværs ind over engområdet med vandet sprøjtende efter sig. Det ser ud som om geviret stadig er i bast.

Råbuk Holmegård den 19. marts 2019

Musvågen var der også!

Grågæs Holmegård den 19. marts 2019

Holmegård Mose den 19. marts 2019

Ænder på Enø Overdrev

Enø Overdrev den 11. marts 2019

Endelig en dag med sol og lidt blå himmel - så det var bare med at komme af sted. Der var også lidt mere liv på Overdrevet, end der har været længe, synes jeg. Foruden de sædvanlige store flokke af bramgæs, så var der en del pibeænder og spidsænder. Sidstnævnte forekommer mig at være helt utroligt flotte i deres pragtdragt. Desværre var de også noget mere sky end pibeænderne, og der skal meget tålmodighed til at få nogle ordentlige billeder af dem.

Spidsænder

Der lægges an til landing

 

Pibeænder

Gravænder var der også mange af, og de havde for det meste travlt med kurmageri og med at føre sig frem. Billedet herunder er fra den 28. februar.

Gravand

Havørnen lod sig også se for et kort øjeblik. Den skulle lige gøre opmærksom på sin eksistens. En tre til fire tunge vingeslag efterfulgt af svæveflugt og så fik ænderne andet at tænke på.

Havørn - ungfugl

Dybsø

Tårnfalk på Enø

Tårnfalken regnes for at være den tredie talrigeste rovfugl i Danmark - kun overgået af musvågen og spurvehøgen. Tårnfalken er en flot lille rovfugl med en typisk falkesilhouet med spidse vinger og en lang hale. Hunnen har en rødlig-brun overside og en spættet underside. Hannen har en mørkere brun overside, og hoved og hale er blågrå.

Musende tårnfalk, Enø, 16. januar 2019

Falken ses ofte "musende" over åbne områder, hvor den med halen spredt ud og med hurtigt "svirrende" vinger, står næsten stille i luften, mens den holder øje med eventuelt bytte på jorden. Hvis der er en klint eller et skovbryn, som kan give noget opvind, kan den stå stille næsten uden at bevæge vingerne. En anden jagttaktik, som den benytter, er at finde et højt punkt som en hegnspæl eller et træ, hvorfra den kan sidde og holde udkig efter eventuelt bytte.

Enø, 16. januar 2019

Tårnfalken er ingen kostforagter, så selvom hovedparten af dens føde består af mus og andre smågnavere, så tager den også småfugle, biller og insekter, orme, snegle og padder.

På udkig efter mad, Enø, 24. februar 2019

Her i landet findes tårnfalken overalt, hvor der er åbne arealer med spredt bevoksning og også i bymæssige områder, og som navnet antyder, så kan den godt yngle i kirketårne og andre høje bygninger. Ellers yngler den i gamle krage- og skadereder eller træhuller. Opsætning af redekasser til tårnfalken har været en stor succes, og det er lykkedes at få bestanden til at stige i flere lokalområder. Her på Enø har den også ynglet i opsatte redekasser i flere år. I 2014 lykkedes det faktisk falkeparret at få fire unger på vingerne.

Enø, 27. juni 2014

Klar til at opdage verden, Enø, 4. juli 2014

Musende på opvinden fra klinten, Enø, 15. november 2017