Sidevisninger i alt

torsdag den 29. november 2018

Enø

Den 26. november - en dag med strålende sol fra en klar, blå himmel og kun et par enkelte skyer, men også med en strid østenvind, som gjorde, at temperaturen på et par grader føltes betydeligere koldere. Jeg var på Enø Overdrev, hvor der stod nogle enkelte bramgæs i den nordvestlige ende. Længere ude mod sydøst og i alle vådområderne var der masser af fugle - ænder, gæs og vadere - men da det var lavvandet, var de alle langt ude og var svære at observere for slet ikke at tale om at fotografere.

Bramgæs


Den 27. november var vejret stadig koldt med masser af sol og vind og lidt flere skyer end igår. Selvom jeg var oppe allerede klokken halv seks for at få en god og tidlig start på dagen, så skred tiden for mig, og jeg kom først af sted, da klokken havde passeret ni. Jeg tager næsten altid op til klinten eller ud på overdrevet, men da det nu var blevet relativt sent, så bestemte jeg mig for blot at gå en tur langs med fjorden over dæmningen og langs med det, der engang var Dansk Folkeferie, og jeg nåede ikke ret langt, før min dovenskab blev belønnet: I sivkanten på Longshavesiden helt tæt på vejen stod der en rørdrum!!! En fugl, hvis karakteristiske, paukende stemme jeg somme tider har hørt, men aldrig set. Jeg nåede at tage tre billeder på afstand, inden den tog et par skridt ind i tagrørene, hvor den hurtigt gik i ét med omgivelserne og blev usynlig. 

Hør dens karakteristiske stemme her: rørdrum

Rørdrum

Rørdrum


 Ænder var der en del af herinde i bunden af fjorden. Gråænder og en stor flok af troldænder og også enkelte pibeænder, der som regel var sammen parvis, og som var usædvanligt flotte i det skarpe sollys.

Pibeænder

Troldænder
 
Troldænder


Troldænder
Flokken af troldænder lettede med mellemrum og fløj en runde eller to, hvorefter den slog sig ned på vandet igen. I sivkanten stod der to bekkasiner og skuttede sig med næbbene under vingen.


Bekkasiner

Sidst på dagen slog jeg lige et smut op til klinten som en afslutning på dagen. Her sad tårnfalken i aftenlyset og holdt udkig fra toppen af et birketræ. Pludselig lettede den og gled i lydløs glideflugt ned i græsset lige under en hæk ind til et af sommerhusene. Et sekund senere kom den til syne igen med en mus i kløerne - så var der aftensmad, og jeg besluttede mig for at gå hjem og se, om der også var lidt til mig i køleskabet.



Tårnfalk

Tårnfalk

Tårnfalk