Sidevisninger i alt

onsdag den 25. marts 2020

Forårstravlhed

Tidlig morgen ved Bjørnebækken, hvor jeg nær var blevet løbet over ende af et egern, som havde gevaldigt travlt med at transportere isoleringmateriale til reden et eller andet sted i nærheden. Det var tilsyneladende fuldstændig ligeglad med min tilstedeværelse, og hvis jeg havde trådt et skridt til siden, så er jeg overbevist om, at det bare var fortsat lige ud, som om intet var hændt. Nu var jeg imidlertid ubehøvlet nok til at blive stående, så det stakkels dyr måtte ud til siden og op i træerne for at komme forbi mig.

Egern er fantastiske!!!






mandag den 17. februar 2020

Et Vidunderligt Spektakel

Her er et meget atypisk blogindlæg efter en en-dagstur til Miniatur Wunderland i Hamburg,Tyskland, hvor man kan opleve et spektakulært skue i form af verdens største modeljernbane med 1040 lokomotiver og 15 kilometer skinner. En lufthavn er der også plus enkelte mindre, historiske tableauer. Alt sammen i en fantastisk detaljerigdom, som må have kostet oceaner af arbejdstimer og omhu. Det hele er dybt fascinerende, men hvori den fascination bunder, det kan jeg ikke rigtig forklare - måske et nostalgisk tilbageblik til barndommens modelbane.  Fænomenet er dog ikke noget nyt. Her er lidt tekst fra 1803 af Adam Oehlenschlager:

"En gammel Mand med en Perspektivkasse"

"I kjere Venner. Kommer hid!
Her kan I for en ringe Hvid
Faae mange smukke Ting at see,
Igennem disse Huller tree.
En lille Verden underlig
i Kassen jeg har samlet mig
Naar kun jeg trækker i en Snor
bevæger jeg den hele Jord,
og bringer Folk og Stæder frem
og atter strax forjager dem.
I kjere Venner. Kommer hid!
Det koster kun en ringe Hvid."

Her kan man dog ikke nøjes med at trække i en snor. Der skal hele 50   computere til at styre løjerne.











mandag den 13. januar 2020

Høgeugle og Bramgæs

Der har ikke ligefrem været meget sol eller spændende lys at arbejde med de seneste par måneder, så det er ikke rigtig blevet til hverken fugle- eller landskabsbilleder. Lige før jul var jeg dog en tur i Hesede Skov for at prøve, om jeg kunne være så heldig at se høgeuglen, som har holdt til derude i et stykke tid. Lyset var ikke det bedste, men en lidt sløret sol var der dog - bare det ikke regner, så er det godt. Jeg gik en tur på en 4-5 kilometer rundt i skoven, og da jeg så kom tilbage til parkeringspladsen, så sad uglen 500 meter fra mit udgangspunkt. Det var første gang, at jeg så en høgeugle, og jeg fik også et par billeder, selvom den sad lidt dumt i forhold til mig og tre andre fotografer, der også havde fundet vej derud. Den virkede meget tillidsfuld og lod sig ikke distrahere af vores tilstedeværelse. Det var min tredje nye art i 2019.
 
Høgeugle Gisselfeld den 19. december 2019





Bramgæs igen igen.


I dag, den 13. januar, havde fortroppen af en flok bramgæs på cirka tre hundrede individer fundet  ud i et vandhul på græsmarken før Overdrevsgården på Enø, og de var gået igang med dels at drikke og dels at bade og ordne fjerdragten. Der kom flere og flere fugle til, og det kunne have været spændende at iagtage deres adfærd, men desværre kom der efter en 3-4 minutter et par personer gående ad vejen, og det blev for meget for fuglene, og de fortrak længere ned mod fjorden.


Bramgæs Enø den 13. januar 2020




onsdag den 31. juli 2019

Fugleliv i haven

Sjagger - marts 2018n
Jeg har gennem mange år fodret fuglene i min have. Først kun om vinteren, men de seneste mange år hele året rundt, og det har vist sig, at de faktisk går meget hårdere til foderet forår og sommer, hvor yngletiden er i fuld gang, og mange evigt sultne unger skriger på mad, end om vinteren - ihvertfald de milde vintre vi har haft på det seneste. Jeg har p.t. fem fuglekasser i haven, og for en syv til otte år siden stoppede jeg med at slå græsset i et meter bredt bælte langs med hækken, hvilket resulterede i mærkbart flere insekter, herunder græshopper. De seneste tre år har jeg udvidet det "fredede" område med cirka 15 kvadratmeter omkring kirsebærtræet og foderhuset. Efter et par år er der kommet en masse forskellige blomster - bl.a. kongelys - som det er en fornøjelse at se på, og som leverer nektar til bierne og frø til fuglene. Jeg sparer tid og benzin til plæneklipperen, så jeg overvejer at udvide området betydeligt, selvom jeg jo nok kan forvente en negativ reaktion fra naboerne og måske også fra grundejerforeningen på et eller andet tidspunkt. Lige nu nyder jeg blot synet af de mange forskellige blomster og fugle, der holder til i haven eller bare kommer på besøg. Min have er ikke velholdt i traditionel forstand, men den er "klimavenlig".


Rødstjert han - juni 2017

Noget af det, der er morsomt og underholdende at overvære, er, når redebygningen går igang. Det foregår som regel efter devisen "hellere forslæbe sig end flyve to gange", og det resulterer som regel i, at halvdelen eller to trediedele af det møjsommeligt indsamlede redemateriale ikke kommer med ind i redekassen, men ender på græsplænen.

Blåmejse med næbbet fuldt - april 2019
Lidt svært at se, men det er altså en skovspurv - marts 2015
Solsort - Enø april 2019
Der er rigtig mange skovspurve i min have. De har overtaget gråspurvenes rolle omkring vores boliger. De seneste par år har der dog været et lille, men stabilt antal af gråspurve, og den ene af fuglekasserne er som regel optaget af gråspurve.


Gråspurv - han med dun til reden april 2019
Gråspurvehan bagerst og skovspurv forrest februar 2016
Kønnene er ens hos skovspurvene, men ikke hos gråspurvene. De to arter kan nemt kendes fra hinanden, da skovspurvene har en sort kindplet, og toppen af hovedet har brun fjerdragt. Gråspurvens han har derimod grå fjerdragt på hovedet og ingen kindplet. Begge har dog en sort hagesmæk. Gråspurvehunnen er mere ensfarvet og anonym og kan virke smudsiggrå.
Gråspurven har førhen været meget talrig og blev vel regnet for den almindeligste fugl i Danmark, men siden tresserne er den gået meget tilbage. Den har altid opholdt sig i nærheden af menneskeboliger og bygget rede i hulrum i husene, og da vores boliger blev bedre isolerede og derfor med færrre hulrum og kroge, blev det sværere for gråspurvene at finde redemuligheder. Det er ihvertfald en mulig forklaring på tilbagegangen.


Gråspurvehun fodrer ungen maj 2016

Med alle de mange småfugle i haven er det forventeligt at få besøg af spurvehøgen med mellemrum. Det er dog mest forår og efterår, når de er på træk nord- eller sydover. Høgene kommer flyvende lavt i et lynhurtigt overraskelsesangreb, og hvis det lykkes, så er de væk igen i løbet af et par sekunder med en fugl i kløerne. Man skal være ualmindelig heldig for at fange forløbet med kameraet, men da det langt fra er alle angreb, der lykkes, så har jeg fået et par billeder af en spurvehøg, som sad i hækken og græmmede sig over et mislykket jagtforsøg.
Spurvehøg november 2018

Ung sølvmåge januar 2017
Måger og krager finder også vej til foderet i haven, og det er jo store fugle, som kan tage for sig af retterne, så derfor har jeg måttet udstyre holderen til glassene med fedt og jordnødder med et par ekstra trælister, som kan gøre det - om ikke helt umuligt, så dog besværligt - for de store fugle at nå ind til foderet. Æbler er imidlertid også i høj kurs.

 Råger har jeg kun haft besøg af en enkelt gang, da jeg havde en fedtblok hængende fra kirsebærtræet. Kragerne kommer derimod jævnligt på besøg, og en overgang forsøgte de ihærdigt at nå ind til glasset med fedt, men de har mistet interessen hen ad vejen - formodentlig fordi udbyttet ikke stod mål indsatsen.
Krage juni 2016

Stor flagspætte han november 2016
En anden fugl, der kan gøre et godt indhug i foderbeholdningen, er den store flagspætte. Den har været en uregelmæssig gæst her i haven igennem mange år. De seneste to år har den dog været her så godt som hver uge, og her i 2019 har den ynglet i nærheden og har bragt ungerne med sig og fodret dem. Det er en flot fugl, som gør meget opmærksom på sig selv med sine høje, skrigende lyde, så jeg er aldrig i tvivl, om spætten er der.

Hannen har en rød plet i nakken, hvor hunnen er sort. Ungfuglene har røde fjer på hele toppen af hovedet.

Stor flagspætte - hun med unge juni 2019



Stor flagspætte han november 2016
Fodring af unger, som hænger ud af hullerne i redekasserne, kan somme tider være nogle sjove optrin. Til tider ser det ud, som om ungerne er faretruende tæt på at falde ud i deres iver efter at blive fodret. Synet og lyden af ungerne, når de er blevet flyvefærdige og måske sagtens kan finde føde selv, men ikke gider, og derfor med et evigt, ublu skrigeri forlanger føde af forældrefuglene, hører heller ikke til det kedeligste, man kan overvære.

Skovspurv juni 2014
Stær maj 2015

Stor flagspætte juni 2019

Musvit juni 2019
Skovspurv juni 2017
Hvor bliver maden af? Stær juli 2019
Til slut nogle billeder af nogle af de mange andre, forskellige fugle, som har besøgt haven, mens jeg var der med kameraet.

Jernspurv juli 2015

Rødhals december 2015
Blåmejse maj 2016

Sumpmejse september 2016

Grønirisk marts 2016

Gærdesmutte november 2016

Fasan november 2016
Husskade januar 2018
Spurvene holder store badedag januar 2018