Sidevisninger i alt

fredag den 3. september 2021

August

 August - årets ottende måned er opkaldt efter den romerske kejser Augustus. Den gamle danske betegnelse er høstmåned.

Vejrmæssigt kan august måned 2021 sammenfattes som værende solfattig, tør og kold i følge DMI. Middeltemperaturen på landsplan endte på 15,7, og det er 1,2 grader under normalen for 1991-2020. solskinstimer var der 178,8 af, og det er 10% under normalen. Nedbør faldt der 74,1 millimeter af, hvilket er 12 millimeter under normalen.

Vadefuglene er allerede begyndt at trække sydpå her i august måned, og de raster og tanker op på vejen til deres overvintringssteder - det være sig Vadehavet, Frankrig eller måske helt til Afrika for nogles vedkommende.

Her er tre forskellige rylearter fra Enø Overdrev:

Islandsk ryle, Enø, 27. august, 2021


Islandsk ryle, Enø, 27. august 2021


Islandsk ryle, Enø, 27. august, 2021


Almindelig ryle, Enø, 27. august, 2021

Almindelig ryle, Enø, 27. august, 2021

Almindelig ryle, Enø, 27. august, 2021

Krumnæbbet ryle, Enø, 27. august, 2021

Krumnæbbet ryle, Enø, 27. august, 2021

Kajaktur i Blekinge

Det er mandag den 9. august, og vi er på vej til Blekinge med to havkajakker på taget af vores bil - Herbie kaldet. Turen derover går fint, selvom der er en del vind, og store, truende bygeskyer driver hen over himlen. Bygerne giver dog ikke så meget vand, som de truer med. Eller også er vi bare heldige og rammer lige imellem de værste skybrud, og da vi når frem til vores bestemmelsessted - Rønneby Havscamping ved Bökenäs - er vejret det flotteste sommervejr, man kan tænke sig, og godt det samme, for der er ikke noget værre end at slå telt op og etablere lejr i øsende regnvejr. Det skulle da lige være at bryde lejren ned og pakke alt det våde grej ned i kajakken eller kanoen. Hvis regnen bliver ved i en to til tre dage, så bliver alting klamt og fugtigt lige meget, hvor forsigtig og grundig man end er.

Vi slår teltet op og forsøger at få styr på alt grejet, men der hersker hurtigt den sædvanlige uorden og kaos med udstyr fordelt på bilen, i teltet eller i kajakken, foruden det, der ligger og flyder på græsset. Det er umuligt at finde noget som helst. Når først alting er pakket på de respektive pladser i kajakken eller kanoen, og turen er et par dage gammel, så er der styr på tingene, og rutinerne tager over. Pandelampen ligger i dagslugen, kniv og sav på deres plads, tandstikkerne er i venstre bukselomme og ikke i højre - det hele fungerer. 

Vi har en enkelt overnatning på campingpladsen i hver ende af turen. Det er en fin måde at begynde på, og afslutningsvis er det rart med muligheden for at få et varmt brusebad  - især da vi planlægger at besøge min bror i Brösarp i Skåne på vejen hjem. Desuden skal vi besøge Gåsemanden på Arpö en lille times roning fra campingpladsen, og så ror vi ellers bare derhen, hvor vi har lyst. Arpö udgør sammen med øerne Slädö og Vagnö naturreservatet Listerby Skærgård. Se kort her!

Ved 18-tiden flover vinden betragteligt, og senere på aftenen lægger den sig helt. Nede ved stranden kan vi høre de høje skrig fra ternerne, og ind imellem runger lyden af traner fra vådområdet nord for campingpladsen hen over det blikstille vand.

Lyden af en påhængsmotor blander sig pludselig med ternerne og tranerne, og en båd dukker op tæt fulgt af 8 grågæs, som lander på stranden uden at tage sig af os og de andre personer, der er her. Gåsemanden, Ulrich, er kommet for at høre, hvornår vi kommer og besøger ham.

Arpö, maj 2018

Jeg mødte Ulrich første gang i maj måned i 2018, da vi havde lejr på Arpö i et par dage. Jeg var på vej øen rundt til fods sammen med min romakker, Jørgen, da vi blev opmærksomme på et skilt, der advarede om løsgående gæs. Vi undrede os lidt og gik så videre. Et lille stykke længere fremme så vi et gammelt hus og en lille, spinkel mand, der vinkede os nærmere, hvorefter han præsenterede sig selv og sin gåsefamilie. 

 

Huset på Arpö
Ulrich er tysker, og han har tilbragt sine somre i skærgården i Blekinge, siden han var barn, og nu bor han til leje på Arpö en 5-6 måneder hvert år, og her vokser hans gæs op, ind til de er flyvefærdige og i stand til at klare sig selv, hvor efter de trækker bort og slutter sig sammen med de vilde gæs. Det er et projekt, som han har kørt på Arpö i en 7-8 år, og hver sommer får han besøg af nogle af sine gæs fra de foregående år. De slår lige et slag forbi, eventuelt sammen med deres mage, hilser på "far", får lidt mad og tager så af sted igen formentlig for at yngle et eller andet sted i skærgården.

Ulrich med sine gæs, Arpö, maj 2018

 Så kan man spørge sig selv, hvad meningen er med alt dette, men det er nok et frugtesløst eller endda direkte meningsløst spørgsmål. Vi må alle sammen finde vores egen mening med det hele, og det ene kan være lige så godt som det andet. Jeg kan ikke være andet end fascineret af projektet. 

Når Ulrich er hjemme i Tyskland, bor han i et hus ved Flensborg Fjord, og egentlig ville det være lige så nærliggende for ham at opdrætte sine gæs der. Det har han så også gjort, men det medførte en masse problemer med naboerne. Blandt andet blev en af gårdejerne i nabolaget fortørnet over, at nogle af de voksne gæs fra foregående år, som var kommet retur for at yngle i Ulrichs have, fløj op på hans nymønnede tagryg og flåede halmen af for at bruge det til redemateriale. Desuden må man også konstatere, at gæs æder hele tiden, og derfor også skider ustandselig. Af samme grund bliver Ulrich og gæssenes besøg på Rønneby Havscamping af meget kort varighed. Vi bliver enige om, at vi kommer til Arpö sidst på eftermiddagen næste dag. "I had better leave before the geese begin to shit all over the place", siger Ulrich, skubber båden ud i vandet, starter motoren og sejler sydpå langs med Torkö fulgt af sine gæs.

Tirsdag den 10. august.

Vi vågner op til en flot morgen med sol, enkelte skyer og kun en smule vind fra en sydøstlig retning. Klokken lidt over 10 har vi fået styr på grej og mad og læsset det hele i kajakkerne. 

Klar til afgang

 
Vi ror nordpå i Torafjärden, venstre om et par øer og derefter mod øst og ind i Inrefjärden, gennem det meget smalle løb mellem Kvalmsö og fastlandet, mod sydøst og om på østsiden af Tromtö. Nord for Ringholmen går vi i land og holder en lille spisepause. Efter frokosten tager vi rundt om Haglö, og så sætter vi kursen mod broen, der forbinder Almö Udde og Hasslö, og herfra er der kun en lille times roning til Arpö, hvor vi er fremme ved halvfem-tiden. Se kort her!

Vi bliver modtaget af en meget nysgerrig velkomstkomite i form af 11 gæs - 10 grågæs og en enkelt canadier. De gør deres yderste for at pille dæksliner og andet løsøre af vores kajakker. Elastikkerne på dækket er særligt populære - de kan strækkes meget langt, og det giver nogle gevaldige smæld, når de bliver sluppet igen. 

Velkommen til Arpö!


Velkommen til Arpö!


 Vi får teltet op og etableret lejr tæt på stranden med en fin udsigt over skærgården mod sydøst. Med jævne mellemrum får vi besøg af en enkelt gås eller to, som nysgerrigt bider i teltet eller noget af vores tøj. Margit har fået en guidet tur rundt om og i Ulrichs lejede hus og også et tilbud om, at vi sagtens kan overnatte der, men vi foretrækker teltet. To af Ulrichs venner fra Flensborg bor der allerede.

Onsdag den 11. august.

Endnu en morgen med sol, skyer og lidt mere vind end i går. Kæmpestore, flotte skyformationer trækker hen over skærgårdshimlen, og ind imellem kommer der en kort byge.

 Jeg har lovet at hjælpe Ulrich i dag i min egenskab af fotograf. Jeg har fotograferet for ham tidligere, da han havde de helt unge gæslinger i maj 2018. Denne gang skal  jeg prøve at tage billeder af flyvende gæs fra hans speedbåd. Han flyvetræner jævnligt gæssene ved hjælp af båden, og lige så snart de hører lyden af bådmotoren, så er de oppe på dupperne og klar til at lette og tage af sted.

Jeg placerer mig bagerst i båden. Da jeg skal bruge begge hænder til at betjene kameraet, og vi kommer op på 30 knob, så må jeg holde mig fast ved at sætte benene i spænd mellem bådens sider. Til gengæld har jeg den fordel, at gæssene forhåbentlig vil være så tæt på os, at jeg kan fotografere med en moderat vidvinkel. Jeg må så også sige, at båden ryster, hopper og bevæger sig i pludselige og uforudsigelig ryk, så brug af selv en forholdsvis kort telelinse ville have været så godt som umulig. Til gengæld er gæssene samarbejdsvillige, og de er tit kun en meter fra mig og sommetider også lige i øjenhøjde. Jeg føler mig lige så privilegeret som en BBC wildlife cameraman.

Flyvetræning mellem Arpö og Hasslö

 

Vi sejler over til Hällarne Hamn på Hasslö, hvor vi går i land sammen med gæssene. Vi finder en god græsplæne til dem, hvor de kan få noget at spise, og vi pakker vores madpakker ud, spiser frokost og slapper af inden hjemturen. Gæssene er tilsyneladende ikke sultne, og de er mere interesserede i at undersøge mit tøj og min rygsæk, end de er i at æde græs.

Flyvetræning mellem Arpö og Hasslö

 

Efter en lillle times tid gør vi klar til hjemturen. Margit kommer forbi i kajakken på vej østover. De fleste af gæssene ligger rundt omkring og sover, alt imens vi gør båden klar og trækker den ud i havnebassinet. Ulrich kalder på dem med en lettere nasal gong gong gong-lyd, men de reagerer overhovedet ikke. Først da motoren går igang kommer alle hovederne op, og ti sekunder senere er de alle på vandet, og da båden kommer ud af havnen og tager fart, så letter de alle sammen og flyver i sluttet trop ved siden af os tilbage til Arpö.

Flyvetræning

 

Efter at vi alle er samlet igen på Arpö, er der lige tid til en tur øen rundt i kajakkerne - og så er det på tide med noget aftensmad. Lige vest for vores telt er der en lille klippeknold med en god udsigt - udsigtsklippen kaldet. Her sætter vi os op om aftenen, spiser mad og bålhygger.

Udsigtsklippen, Arpö, august 2021

 Torsdag den 12. august.

Endnu en flot dag - vi spiser morgenmad på udsigtsklippen, og senere på formiddagen ror vi ud i skærgården mod sydøst forbi Hasslöen og drejer så sydpå ned langs med Nordre og Søndre Bollö. Vi krydser over til Aspö og fortsætter østover, inden vi drejer mod nord op forbi Drottningskär og Hornudden, hvorefter vi tager vestpå, krydser over til Hasslö, under broen ved Almö Udde. Vinden er gået i vest og er frisket lidt op, så vi får rørt os godt, inden vi er tilbage på Arpö. Se kort her!

Ud for Søndre Bollö, Blekinge, august 2021    


 Der er en del skov og krat på Arpö blandet med åbne områder. For at hele øen ikke skal springe i skov igen, er der sat får og kvæg ud til at afgræsse øen. Desuden er også lidt råvildt og ind imellem vildsvin, så græsset vrimler med flåter. Efter et par dage og overnatninger her bliver de et problem, og vi bruger et kvarter til en halv time om aftenen til at finde og fjerne de små bæster fra diverse steder på kroppen. De er så små, at de næsten er umulige at se, men når de først har sat sig fast, så bliver man advaret om deres tilstedeværelse ved en heftig kløe og rødme omkring bidstedet.

En anden karakteristisk ting ved Arpö og flere andre af skærgårdsøerne er de mange store, gamle egetræer. Nogle af dem er gået ud og står som nøgne momumenter til glæde for insekter, spætter og masser af andre fugle. Man regner med, at egene - døde såvel som levende - har betydning for ikke mindre end 1000 forskellige arter.

Arpö, august 2021


Sortspætte, Arpö, 12. august 2021

Vejret er fint og lunt, så vi tilbringer vores sidste aften på øen sammen med Ulrich og hans venner omkring et bål oppe på udsigtsklippen.

Fredag den 13. august

Ulrich og gæssene

Sidste morgen på Arpö i denne omgang. Vi spiser som vanligt morgenmad på udsigtsklippen. Derefter går vi i gang med at slå teltet ned og få pakket alting i kajakkerne. Ulrich skal til byen i dag. Arpö er privatejet, og den er netop blevet solgt, så det store spørgsmål er, om han stadig kan leje huset til sig og gæssene i de kommende år. Umiddelbart ser det hele lidt sort ud. Vi siger farvel til de tre på øen, og ror en tur rundt om nogle af de nærliggende øer med en indlagt frokostpause i overskyet vejr og med en smule regn i luften. Midt på eftermiddagen er vi tilbage på Rønneby Havscamping. Efter et varmt brusebad får vi besøg af en nedtrykt Ulrich. Det ser ikke ud til, at han og gæssene har en fremtid på Arpö. Han overvejer sine muligheder, som inkluderer et hus i Danmark tæt på den tyske grænse eller måske på en lille ø. Vi spiser aftensmad og kravler i poserne. I morgen går det hjemad.

Skulle du, kære læser, komme ud for at møde nogle grågæs, som virker mindre sky end sædvanligt, så prøv at komme med en lettere nasal gong gong gong-lyd. Det kunne jo være, at de reagerede på det.


Arpö, udsigt mod sydøst, august 2021

lørdag den 31. juli 2021

Juli

Juli måned er opkaldt efter Julius Cæsar, den romerske hærfører og kejser. I Norden havde juli oprindelig to navne: solmåned og maddikemåned. Sidstnævnte blev senere til ormemåned.

I år endte julis middeltemperatur på 18,3 grader, og det er 1,4 grader over gennemsnittet for perioden 1991-2020. Debn varmeste juli havde vi i 2006 med en gennemsnitstemperatur på 19,8.den koldeste oplevede vi i 1979 med et gennemsnit på 13,6.

Solskinstimerne nåede op på 215,5, hvilket er 12 timer under normalen. Nedbøren lå til gengæld cirka 10 millimeter højere end normalniveauet med 76,5 millimeter. DMI registrerede mange skybrud i begyndelsen og slutningen af måneden.

Der var landsdækkende varmebølger den 15-16 og igen den 26-27 i måneden. Derudover var der regionale hedebølger i Jylland og på Sjælland. Varmebølge er der, når gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre dage overstiger 25 grader. Hvis de kommer over 28 grader, så er der pr. definition tale om en hedebølge.

Hvad fuglene angår, så bød juli på helt to nye arter for mit vedkommende: temmincksryle og silkehejre og de blev begge set i Borreby Mose.

Silkehejre, Borreby Mose, 12. juli, 2021

Temmincksryle, Borreby Mose, 12. juli, 2021




 

Rovterne
En anden førstegangsoplevelse var Ølsemagle Revle nord for Køge. Et fint område, selvom det kan virke lidt underligt med de bymæssige omgivelser, når man kigger rundt. Fugle var her ikke så mange af, da vi var der, men rovternerne, som var grunden til at vi kørte derop, dukkede op, netop som vi var på vej hjem, og selvom lyset ikke var det bedste, så fik jeg da nogle billeder af ternerne, mens de fouragerede. Med et vingefang på op til lidt over en meter er det den største terne vi har, og det kan både ses og høres på imponerende vis, når de dykker efter fisk og bryder gennem vandoverfladen. Rovternen er en vidt udbredt fugl, og den kan ses i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika samt Australien og New Zealand. Her i Europa yngler den langs med kysterne i Den Botniske Bugt og Østersøens nordlige kyster. Siden 2010 har den langsomt bredt sig, og der er efterhånden også en lille ynglebestand herhjemme.

Rovternen overvintrer i Afrika syd for Sahara, og den ses ofte her i Danmark, især på trækket sydover om efteråret. De fleste fugle kan iagttages i det østlige Danmark. Bornholm, Køge Bugt, Vestamager og Vestsjælland er gode lokaliteter, men Tipperne i Ringkøbing Fjord er heller ikke dårlig.


Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021

Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021

Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021

Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021

Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021


Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021


Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021


Rovterne, Ølsemagle Revle, 27. juli 2021


Der har været rådyr her på øen i en del år efterhånden, og det ser ud som om at de trives. Der bliver ikke drevet jagt på dem, så de farer, der lurer, er biltrafikken og så de årligt tilbagevendende slåninger af friområderne. De kan ses i haverne her og langs med fjorden i tagrørsbevoksningerne og alle de ubebyggede områder, og mange af dem er meget lidt sky. Vi har et par bukke og en rå, der tit kommer i haven og spiser af vores æbler. Den ene buk er halt på det ene bagben. Det ser ud som om foden har været brækket. Jeg har set to bukke her, som begge har  et misdannet gevir. Hvor almindeligt forekommende det er, ved jeg ikke, men det kan måske være et resultat af indavl???

En flot råbuk i haven, august 2021

Råbuk med misdannet gevir, Enø, juli, 2021

Råbuk med misdannet gevir, Enø, august, 2021


onsdag den 30. juni 2021

Juni 2021

 Juni - skærsommermåneden eller midsommermåneden. Ordet kommer fra latin Junius efter den romerske gudinde Juno - den højeste gudinde hos romerne. Junonisk er lig med fuldvoksen, frodig, svulmende og stor.

Med en middeltempertur på 16 grader hører juni 2021 til i den varmere ende af skalaen. Normaltemperaturen for perioden 1991-2020 ligger 1,5 grader lavere - nemlilg 14, 5 grader, og gennemsnittet for 2011-2020 ligger på 14,  grader. Den lange og usædvanligt varme sommer i 2018 havde en junitemperatur med et gennemsnit på 16,5 grader.

I juni 2021 skinnede solen i gennemsnit i 249,9 timer, hvilket er 10% over normalen for  1991-2020. Rekorden for solskinstimer i juni måned er fra 1940 med 303. Bundrekorden har 1987 med sølle 107 timer.

Danmark blev ramt af en landsdækkende varmebølge midt på måneden, og København, Bornholm og Nordsjælland fik en regional hedebølge omkring den 19-21ende juni.

Der faldt kun 29,4 millimeter regn i gennemsnit ud over landet. Det er cirka 50% under normalen, så juni  2021 må sige at have været solrig, varm og meget tør.


Jeg har været i Borreby Mose en del gange her i juni måned. Det varme vejr giver meget flimmer, som besværlig- eller umuliggør fotograferingen, så det gælder om at komme af sted tidligt på dagen, mens det endnu er lidt køligt. Borreby skuffede ikke - der var masser af fugle, hver eneste gang jeg var derude. 

Vibe, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

 

Blandt andet en meget tillidsfuld gråand med ællinger, som lige kiggede mig an, når jeg dukkede op og ellers ikke tog ret meget notits af mig. Flere gange oplevede jeg, at hun partout skulle have alle ællingerne over vejen og i vandet på den modsatte side.

Gråand, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Knarand, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Knarænder så jeg også ved så godt som hvert besøg. Oprindelig er de ellers hjemmehørende længere mod øst i de centrale dele af Sydrusland, hvorfra de har bredt sig mod vest siden begyndelsen af 1900-tallet. I 1996 regnede man med, at der var omkring 300 ynglepar her i landet.

Knarandepar, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Lille præstekrave har der været en del af hele foråret og sommeren, og de har ynglet med succes. Det gælder også klyderne, som der er en stor flok af.

Lille præstekrave, Borreby Mose, 29. juni 2021



Klyde, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Rødben er her masser af, og de har travlt med at jagte hinanden, når naboen har formastet sig til at overskride
territoriegrænsen.

Rødben, Borreby Mose, 17. juni 2021

Rødben, Borreby Mose, 10ende juni, 2021



Rødben - unge, Borreby Mose, 17ende juni, 2021

Selvom det kun er juni måned, så har sommerens fastboende i mosen allerede fået selskab af trækkende gæster. Her er enkelte hvidklirer og en 7-8 affældige brushaner, som har travlt med at æde sig i form igen oven på en hård ynglesæson, og nogle enkelte tinksmede er også dukket op.


Hvidklire, Borreby Mose, 17ende juni, 2021



Brushane, Borreby Mose, 17ende juni, 2021



Tinksmed, Borreby Mose, 29ende juni, 2021

 

Midt på måneden fik vi en periode med meget varmt vejr:

Den tyvende juni - søndag morgen med en sløret sol og den voldsomme varme fra ugen er aftaget en lillle smule. Vinden er i øst og stadig godt lun. Der kommer skyer og en front ind fra vest med lovning om regn og lidt kølighed. Ved ellevetiden er der et gråligt skydække over hele himlen. Det drypper lidt i et kort stykke tid, men desværre går det hele snart i sig selv igen. Der er en svag lyd af torden i det fjerne, og vinden har lagt sig fuldstændigt. Tordenlydene bliver kraftigere, og vinduerne rasler og skramler i deres rammer, når de er højest. Regn er der dog ikke noget af. Vejret føles trykkende og meget varmt. Katten - Scarface - er gået omkuld midt på stuegulvet. Jeg flytter tomatplanterne ind i udestuen, så de ikke bliver skadet af eventuel slagregn. Nogle enkelte huller i skylaget lukker solstråler ind. Der kommer enkelte store regndråber, men så klarer det op igen.

Tordenbygen går uden om Enø i denne omgang. Den hænger inde over Sjælland. Solen skinner, og temperaturen stiger langsomt op mod 30 lumre grader. Regnvandstønderne er helt tomme. Jeg flytter tomaterne uden for igen og lukker tagvinduet op. 

Vinden frisker op fra sydvest ud på eftermiddagen, og til aften er temperaturen til at holde ud med en klar, blå himmel helt uden skyer. Mandag morgen vågner vi op til en grå himmel og en smule regn.


Haven er fuld af liv - masser af fugle og insekter. Humlebierne har lavet et bo under gæstehuset, og de myldrer ud og ind i en stadig strøm.

Humlebi, Enø, 16ende juni, 2021

Humlebi, Enø, 17ende juni, 2021

De lokale vandhuller har bidraget til sommerens lydkulisse med diverse elskovssyge frøer. Udover lydsiden, så er det også rent visuelt underholdende - et studie i basunkinder - frøernes svar på Dizzy Gillespie.

Grøn frø, Enø, 16ende juni, 2021