Sidevisninger i alt

mandag den 22. april 2019

Påsketur til Avnø

En overnatningstur til Avnø, som kom til at stå i solens og månens tegn.

Vejret var perfekt til en kajaktur: blå himmel og en let vind fra øst og en absolut behagelig temperatur årstiden taget i betragtning. Det eneste klagepunkt var manglen på vand i havet på turen ind over fjorden til Svinø med en lille afstikker til Møllekrogen og den nyrestaurerede mølle.

Det fine vejr og påskeferien gjorde, at der var en hel del mennesker på lejrpladsen i Nokkeskoven, så vi slog teltet op i skoven bag shelterne, da vi nåede frem ved fire-tiden.

Vinden lagde sig helt, efterhånden som aftenen skred frem, og solen ændrede farve fra en bleg gul til en brændende rød solnedgang, som farvede himlen i vest og gav genskin mellem birketræerne.

Solnedgang Avnø 19. april

Aftenlys og birketræer

Lidt senere steg månen op i øst som en stor rød kugle. Efterhånden som den kom højere og højere på himlen blev den mere gullig og kraftigere lysende samtidig med, at den synede mindre. Næste morgen var den reduceret til en hvid plet over Knudskov. En plet, der langsomt blegnede efterhånden som solen kom højere på himlen.

Måneopgang Avnø 19. april



Fuldmåne

Morgenmåne




Morgenlys og birketræer
Morgen med rimfrost i skyggen

Efter morgenmaden gik vi op til naturcenteret over engene, der som sædvanlig vrimlede med bramgæs.
Bramgæs

Derefter gik turen ud langs Knudshoved Oddes sydside, som altid er et besøg værd, og efter en god frokost krydsede vi bugten hjem til Enø.

søndag den 17. marts 2019

Holmegård Mose



Udsigt mod nordøst fra Studemose Skov den 19. marts 2019

Foråret er kommet til Holmegårds Mose nordøst for Næstved med masser af vand og oversvømmelser og også masser af fugle. Størstedelen af mosen tilhører Holmegård Gods, og et par mindre områder er ejet af Gisselfeld og Broksø. Tre hundrede hektar af mosen er blevet fredet - heraf er fyrre hektar regulær højmose - og Naturstyrelsen har plejemyndighed på det fredede område. En stor del af dette er blevet ryddet for birketræer, og der er blevet genskabt omkring et hundrede og halvtreds hektar åbent moseområde. Vandstanden i mosen er blevet hævet, og i området øst for Holmegård Mose er både Jydebækken og Susåen blevet genslynget, hvilket har givet vådere engområder og dermed et meget varieret fugleliv.


Morgenlys over mosen den 24. september 2018
Forår - den 25. april 2018
Tranen er en af de mest spektakulære fugle, som er vendt tilbage til Holmegård Mose, og det er ikke bare som besøgende på træk om foråret og efteråret, men også som ynglefugl. På den ene side er den meget sky i yngletiden, samtidig med at den også gør opmærksom på sig selv med nogle voldsomme trompeterende lyde, som kan høres flere kilometer væk. Hvis man gerne vil se traner tæt på og opleve tranedansen, så kan man tage til Hornborgasøen i Sverige, hvor der raster mellem ti og tyve tusind fugle under forårstrækket nordpå.

Tranedans Hornborgasøen april 2015

Tranepar Holmegård Mose den 19. marts 2019



Tranepar Holmegård Mose den 19. marts 2019


I opvinden fra de store elletræer mod nord var der et par loddenbenede musvåger, der gav en lille opvisning i luftakrobatik. Det er som regel en del af kurmageriet og fungerer også som territoriehævden, men da de yngler helt mod nord i Norge og Sverige, formoder jeg, at de bare havde taget forskud på forårets glæder.

Luftakrobatik
Undvigemanøvre


Loddenbenet musvåge - kendes bl.a. på den hvide overgump

Fiskehejren slog også et smut forbi min udkigspost, som var i skjul af et stort egetræ - heldigvis!!! Jeg undgik at blive ramt af et fiskestinkende udslip.


Fiskehejre


Havørnen dukker som regel også op med jævne mellemrum og jager store flokke af ænder og gæs på vingerne. Jeg så en gammel fugl langt væk og en ungfugl inde over selve højmosen.

Havørn Holmegård den 19. marts 2019


Havørn ungfugl

Lige bag mig var der hektisk aktivitet. Blåmejsen var ved at udvide sin bolig til den kommende familieforøgelse.

Forårsklargøring

Råbukken kom løbende tværs ind over engområdet med vandet sprøjtende efter sig. Det ser ud som om geviret stadig er i bast.

Råbuk Holmegård den 19. marts 2019




Musvågen var der også!

Grågæs Holmegård den 19. marts 2019


Holmegård Mose den 19. marts 2019






tirsdag den 12. marts 2019

Ænder på Enø Overdrev


Enø Overdrev den 11. marts 2019
Endelig en dag med sol og lidt blå himmel - så det var bare med at komme af sted. Der var også lidt mere liv på Overdrevet, end der har været længe, synes jeg. Foruden de sædvanlige store flokke af bramgæs, så var der en del pibeænder og spidsænder. Sidstnævnte forekommer mig at være helt utroligt flotte i deres pragtdragt. Desværre var de også noget mere sky end pibeænderne, og der skal meget tålmodighed til at få nogle ordentlige billeder af dem.

Spidsænder

Der lægges an til landing


 
Pibeænder
Gravænder var der også mange af, og de havde for det meste travlt med kurmageri og med at føre sig frem. Billedet herunder er fra den 28. februar.

Gravand
Havørnen lod sig også se for et kort øjeblik. Den skulle lige gøre opmærksom på sin eksistens. En tre til fire tunge vingeslag efterfulgt af svæveflugt og så fik ænderne andet at tænke på.

Havørn - ungfugl


Dybsø

lørdag den 2. marts 2019

Tårnfalk på Enø

Tårnfalken regnes for at være den tredie talrigeste rovfugl i Danmark - kun overgået af musvågen og spurvehøgen. Tårnfalken er en flot lille rovfugl med en typisk falkesilhouet med spidse vinger og en lang hale. Hunnen har en rødlig-brun overside og en spættet underside. Hannen har en mørkere brun overside, og hoved og hale er blågrå.

Musende tårnfalk, Enø, 16. januar 2019


Falken ses ofte "musende" over åbne områder, hvor den med halen spredt ud og med hurtigt "svirrende" vinger, står næsten stille i luften, mens den holder øje med eventuelt bytte på jorden. Hvis der er en klint eller et skovbryn, som kan give noget opvind, kan den stå stille næsten uden at bevæge vingerne. En anden jagttaktik, som den benytter, er at finde et højt punkt som en hegnspæl eller et træ, hvorfra den kan sidde og holde udkig efter eventuelt bytte.

Enø, 16. januar 2019


Tårnfalken er ingen kostforagter, så selvom hovedparten af dens føde består af mus og andre smågnavere, så tager den også småfugle, biller og insekter, orme, snegle og padder.

På udkig efter mad, Enø, 24. februar 2019


Her i landet findes tårnfalken overalt, hvor der er åbne arealer med spredt bevoksning og også i bymæssige områder, og som navnet antyder, så kan den godt yngle i kirketårne og andre høje bygninger. Ellers yngler den i gamle krage- og skadereder eller træhuller. Opsætning af redekasser til tårnfalken har været en stor succes, og det er lykkedes at få bestanden til at stige i flere lokalområder. Her på Enø har den også ynglet i opsatte redekasser i flere år. I 2014 lykkedes det faktisk falkeparret at få fire unger på vingerne.


Enø, 27. juni 2014

Klar til at opdage verden, Enø, 4. juli 2014

Musende på opvinden fra klinten, Enø, 15. november 2017

torsdag den 21. februar 2019

Blisgæs over Enø Overdrev


Mandag den 18. januar, da klokken var et par minutter over tolv, og jeg var på vej hjem fra Enø Overdrev, kom denne flok på 16 blisgæs flyvende ind over området fra nord mod syd. De besluttede sig så åbenbart for at kigge lidt nærmere på fouragerings-mulighederne og vendte om og fløj forbi mig igen, men denne gang meget tættere på, hvorefter de landede omme bag ved Overdrevsgården. 





lørdag den 5. januar 2019

Januar

Årets første dag - modstorm på vej hjem fra nytårsfest i Næstved, så cykelturen tog næsten halvanden time langs med kanalen til Stenbæksholm med udsigt over en forblæst fjord.

Himlen var blæst næsten fri for skyer bortset fra nogle enkelte grå totter, der hastede af sted i en sydøstlig retning. Ude på bugten blæste vinden skum af bølgetoppene, og der dukkede flere skyer op på himlen i nordvest. Ved 4-tiden gik en bleggul sol ned under horisonten, og med mørket kom regnbygerne drivende. Ud på aftenen klarede det op igen, og vinden tog til i styrke og lå som en konstant dirrende baggrundslyd, der steg og faldt i styrke.



Anden januar: Det er tidlig morgen, og månen hænger som en tynd bue på den skyfrie himmel. Vindstyrken er faldende, og vandstanden er stigende.

Jeg tager ud på overdrevet for at se efter fugle og opleve vind, vejr og vand.
Det er umuligt at komme ned over stranden og over stenten på grund af ekstremt højvande, så jeg må smyge mig uden om den yderste hegnspæl. Overdrevet er reduceret betydeligt i størrelse. Der er vand overalt, og på det smalleste sted er der ikke meget mere end 3-4 meter mellem bugten og fjorden. Ud for lågen op til vejen ligger der en flok knopsvaner og hygger sig i læ af bevoksningen.





Bramgæs er her som sædvanlig mange af. Småflokke af dem letter med mellemrum og flyver et andet sted hen for at fouragere, men på grund af den stærke blæst holder de sig lige over vandet.

Bramgæs
Ænder er her også en del af - gråænder, pibeænder og spidsænder. Mange af pibeænderne prøver også at finde lidt læ, men da vinden er omme i en nordøstlig retning, er det svært på fjordsiden. Ind imellem, når vinden aftager lidt, kan jeg høre deres karakteristiske fløjtende piben.

Hør den her!

Pibeænder
 Vintergæster fra nord er her også - sangsvanen. Den er en af mine favoritfugle. Den ligner vores hjemlige knopsvane til forveksling, men den kan kendes på det gule næb, som mangler den sorte knop. Desuden holder den ofte halsen mere rank, men det kan tit være svært at se, når de ligger i flok og fouragerer.



Sangsvanen yngler i Island, Norge, Sverige og Finland og i et bredt bælte gennem hele det nordlige Sibirien i skovmoser og lavvandede søer. Den har dog udvidet sit yngleområde sydpå de seneste år til Skåne, og i 2007 var der tre ynglepar her i landet - et par i Bølling Sø ved Silkeborg og to par i det vestlige Himmerland.

Tyskland og Danmark er de vigtigste overvintringsområder i Europa, men den ses også i England og Irland i stort antal. Herhjemme ses de fleste fugle på Sydsjælland, på Lolland-Falster og i det nordlige Jylland.

Lyden af sangsvanerne er for mig lig med vinter. På frostklare nætter kan jeg høre deres klangfulde sang ude fra fjorden, når jeg står i min have.

Hør den her!

Sangsvaner - to gamle fugle og tre unge

Og så lige et billede af vores nationalfugl foran lågen ud til overdrevet:


På vej hjem kunne jeg se, hvordan bølgerne på fjorden slog ind over diget ved Overdrevsgården.