 |
| Bulbjerg, 26. marts, 2022 |
Forårstur til Thy er åbenbart ved at blive en tradition, og i år har jeg lejet et sommerhus i Lild Strand lige vest for Bulbjerg i to uger. Efter ankomsten ved 15-tiden lørdag den 26. marts, bruger jeg et par timer på at få pakket ud og arrangeret mig i huset. Da solen skinner, og der kun er en let brise fra vest, så tager jeg en gåtur østover til Bulbjerg og resterne af Skarreklit,selvom jeg er lidt brugt efter den lange køretur. Der har været et skred i løbet af vinteren, og en del af kridtformationerne er faldet ned på stranden. Der er sat advarselsskilte op med oplysninger om, at al adgang er på eget ansvar. Det er jo weekend, så der er nogle fuglekiggere og turister her, men der er ingen, som tager sig af skiltningen. Men det er vel også mest om vinteren, at den slags sker?
 |
| Rider, Bulbjerg, 26. marts, 2022 |
Riderne er her også, og de er i fuld gang med deres forårsaktiviteter på hylder og fremspring. Lyset er rigtigt godt, og jeg får taget en del billeder, inden jeg vender snuden hjemad med retning imod Lild Strand og solnedgangen. Modlyset fra den nedadgående sol giver brændingens skumsprøjt et tågeagtigt, lysende skær. Klik eventuelt billederne op i stor størrelse!!!
 |
| Bulbjerg, 26. marts, 2022 |
 |
| Bulbjerg, 26. marts, 2022 |
Den 27. marts vågner jeg op til en lidt mere blæsende dag fra en vestlig retning og med en overskyet morgenhimmel. Op ad dagen forsvinder skyerne dog, og de bliver afløst af en køligblå himmel og en bidende kold vind. I Thy blæser det 362 dage om året, siger Thyboerne, de sidste tre stormer det.
Jeg starter dagen med en tur til fods i plantagen lige bag huset. Der er ikke meget liv herinde. Jeg ser nogle enkelte flokke af småfugle - siskener af en slags - og masser af spor efter rådyr og kronhjorte.
Efter frokost letter skyerne, og jeg kører ud til Kærup Holmeskjulet og bagefter videre til Lund Fjord og skjulene på begge sider af grusvejen. Det kan godt være, at det er koldt ude i vinden, men der kan man dog også få lidt sol og læ, som gør det lidt bedre. Inde i skjulene er det meget koldere. Der er ingen sol, og eftersom alle gerne vil kigge ud på fuglelivet og eventuelt også fotografere det, så er der altid flere vinduer, som er åbne, hvilket betyder, at vinden suser lige ind igennem bygningen. Det føles afskyeligt koldt ind imellem på trods af alt mit gode uldtøj.
Fugle er der til gengæld masser af her ved Lund Fjord og de store rørskove.
 |
| Skarv med redematariale, Lund Fjord, 27. marts, 2022 |
 |
| Blisgæs, Lund Fjord, 27. marts, 2022 |
På vejen hjem drejer jeg lige forbi Bulbjerg og kigger til riderne på "fuglefjeldet". De er altid et besøg værd ligegyldigt, hvordan vejret er.
 |
| Rider, Bulbjerg, 27. marts, 2022 |
 |
| Rider, Bulbjerg, 27. marts, 2022 |
Blå himmel og strålende sol fra tidlig morgen på den 28. marts, men stadig en bidende og kold vind. Jeg begynder fugledagen i Kærup Holmeskjulet, men her sker der ikke ret meget. Jeg lader bilen blive holdende og går ud til Lund Fjord. Her er der masser af fugle lige som igår - ænder, gæs og enkelte vadefugle. Pludselig kommer der en svartbag med et stort æg i næbbet. Den lander og går i gang med måltidet. Det tiltrækker endnu en svartbag, og al den aktivitet gør, at havørnen dukker op for lige at se, hvad der foregår og gøre opmærksom på hvem, der bestemmer her. Et minut senere dukker endnu en ørn op, og de fleste af gæssene og ænderne letter og lægger lidt sikkerhedsafstand til ørnene.
 |
| Svartbag, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
 | ||
|
 | ||
|
Ud på eftermiddagen dukker der den ene gåseflok op efter den anden - de allestedsnærværende bramgæs,selfølgelig, og grågæs, men derefter kommer der blisgæs og til sidst kortnæbbede gæs. Det er svært at løsrive sig, men ved 16-tiden har jeg fået nok og går tilbage til bilen og returnerer til Lild Strand og læ og varme.
 |
| Blisgæs, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
 |
| Blisgæs, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
 |
| Blisgæs, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
 |
| Blisgæs, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
 |
| Blisgås, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
Den kortnæbbede gås yngler højt mod nord på den arktiske tundra og fjeldskråninger på Svalbard, i Island og Grønland. Svalbardbestanden passerer Danmark i stort antal forår og efterår i det vestlige Jylland, og fuglene overvintrer i Holland og Belgien. De gæs, der yngler i Island og Grønland overvintrer i England og Skotland. Selvom der kun er Den Engelske Kanal, der adskiller de to bestande om vinteren, så blander de sig ikke med hinanden.
 |
| Kortnæbbede gæs, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
 |
| Kortnæbbede gæs, Lund Fjord, 28. marts, 2022 |
Tirsdag den 29. marts begynder med en knaldrød solopgang med halvdelen af himlen dækket af skyer.
Skjulet ved Lund Fjord giver helt klart de bedste observations- og fotomuligheder, så jeg kører direkte derud. Vejret er køligt med en smule vind fra vest. Skyerne trækker langsomt væk og giver plads til endnu solrig, men også kold dag.
Jeg bruger et par timer på langsomt og forsigtigt at gå rundt på alle gangbroerne i tagrørene, og det giver pote i form af en sydlig blåhals - en fugl, som jeg ikke har set før. Den sidder gemt i noget pilekrat og synger, men jeg får da et par billeder af den.
 |
| Blåhals, Lund Fjord, 29. marts, 2022 |
 |
| Blåhals, Lund Fjord, 29. marts, 2022 |
Rørspurve er her mange af. De sidder som regel i toppen af pilekrattet og synger og gør mere opmærksom på dem selv end blåhalsen.
 |
| Rørspurv, Lund Fjord, 29. marts, 2022 |
For første gang i år ser jeg også rørhøge, som fouragerer over vådområderne. Det kunne se ud som om, at de lige er ankommet.
 |
| Rørhøg, Lund Fjord, 29. marts, 2022 |
Jeg kører retur til Lild Strand til frokost, og jeg bruger eftermiddagen på at gå langs stranden til Bulbjerg og retur. På vej ind gennem lyngområdet syd for stranden støder jeg på flere hugorme, der ligger og lader sig gennemvarme af solen for at få noget energi. De forsvinder dog hurtigt ind under vegetationen, når jeg kommer tæt på.
 |
| Bulbjerg set fra vest, 29. marts, 2022 |
Der kommer flere skyer drivende ind fra en nordvestlig retning efterhånden som eftermiddagen skrider frem, og da jeg går hjemover, trækker der enkelte byger af sted hen over havet, og himlen er mørkere end den har været længe, og det får riderne til at se endnu hvidere ud end ellers.
 |
| Ride, Bulbjerg, 29. marts, 2022 |
 |
| Bulbjerg, 29. marts, 2022 |
 |
| Bulbjerg, 29. marts, 2022 |
Onsdag den 30. marts byder på endnu en kold, klar og skyfri morgen efter en nat med lidt frost. Solen står op i øst, som den jo har for vane, selvom jeg synes, at det er i nord! Jeg er lettere retningsforvirret på grund af, at vestkysten her ved Bulbjerg og Jammerbugten rent faktisk vender mod nord, så når jeg går fra Lild Strand imod Bulbjerg, så bevæger jeg mig østover og ikke mod nord, som jeg egentlig forventer, når jeg nu er på den jyske vestkyst - med tryk på vest.
Den sidste dag i marts måned begynder med en fantastisk solopgang efter en nat med de sædvanlige 2-3 frostgrader. Der hænger bygeskyer mod øst over Bulbjerg og mod nord over havet, hvor de afleverer deres indhold, men det er stadigvæk skyfrit her over kysten.
 |
| Lild Strand, Thy, 31. marts, 2022 |
Jeg kører til Aalborg, hvor jeg skal hente Margit på banegården ved middagstid. GPSens stemme guider mig østover mod byen. Så længe jeg kører på landet, kan jeg godt klare mig med et kort, men da jeg når til Nørresundby, føler jeg mig virkelig afhængig af og glad for elektronikken og maskinstemmen med den spøjse udtale og engelsk syntaks "Kør ind i rundkørsel - derefter tag anden afkørsel mod Aalborg". Det går rigtig fint, ind til jeg når ind i centrum. Der er vejarbejde på alle de veje, som GPSen vil have mig nedad. Jeg kan ikke komme hen til banegården. Den syntetiske stemme foreslår den ene u-vending efter den anden på Vesterbro i Aalborg - "derefter drej til venstre ad Prinsensvej". Ja, tak - vejen er spærret. Nærmest ved et tilfælde finder jeg ned på en stor parkeringsplads ved et kongrescenter, lige inden temperamentet koger over. Herfra kan jeg se over på banegården på den anden side af sporene ikke mere end hundrede meter væk via en undergang.
Det er en stor glæde og lettelse endelig at se Margit igen, og hun får mig hurtigt til at falde ned og slappe af. Turen ud af byen tilbage til Thy går heldigvis uden problemer.
Den 1. april - solskinsvejret med den tilhørende iskolde vind fortsætter ufortrødent. Vi kører til Kærup Holmeskjulet, hvor vi parkerer og går til fods ud til rørskoven og Lund Fjord. Her er som sædvanligt masser af fugle - især ænder og gæs.
 | |
| Rørskoven ved Kærup Holme og Lund Fjord |
Der står 4 fremmedartede gæs ved siden af et par blisgæs, og det viser sig, at det er nilgæs! Som navnet antyder, så er nilgåsen hjemmehørende i Afrika, og her i landet betragtes den som en invasiv art. Den blev indført til Sydengland og Holland, hvor der er fritflyvende bestande. Herfra har de bredt sig mod nord. Den kan på afstand godt forveksles med rustanden, især når den flyver, men nilgåsen er lidt større, og den har ingen orange farver i fjerdragten. Desuden har de gamle fugle en tydelig mørk øjenmaske. Den er meget aggressiv og territoriehævdende, og den er uønsket på linje med mårhunden, minken og andre invasive arter. Men flot er den, og vi kan ikke gøre andet end at nyde synet.
 |
| Nilgås, Lund Fjord, 1. april, 2022 |
Vi tager ned til Kraptårnet og derfra videre til Naturrummet på Dæmningen. Her er der skestorke lige som i 2021, men de er for langt ude til at jeg kan få nogle billeder. Til gengæld ligger der et par hvinænder og dykker i et flot lys lige foran skjulet. Uden for stensætningen mellem skjulet og pakeringspladsen ligger der to hugorme i solen og forsøger at få varmen.
 |
| Hugorme, Vejlerne, Thy 5. april 2022 |
Lørdag den 2. april vågner vi til endnu en solstrålende og blæsende kold dag, som vi bruger på en travetur til Bulbjerg og retur. Skredet på østsiden har skabt nogle næsten helt glatte, lodrette flader ud mod havet, men riderne har dog alligevel fundet redepladser på de diminutive fremspring.
 | |
| Bulbjerg i det fjerne, 2. april 2022 |
Søndag har vi afslapningsformiddag efterfulgt af en tur til Østerild plantage og på hjemvejen tager vi en tur ud til Østerildtårnet, hvor der var næsten fugletomt, bortset fra en enkelt brushane.
Så er det blevet mandag morgen, og det er desværre også blevet tid til, at Margit skal retur til Sjælland. Vejret er slået om, og det er gråt, blæsende og regnfuldt. Vi kører mod Aalborg - det vil sige, Margit kører,så jeg ikke bliver uvenner med frøken GPS igen, og hidser mig op til ingen verdens nytte. Vi har dog sat en ny adresse ind som destination - parkeringspladsen ved kongrescenteret over for banegården - og alt går glat og efter planen. Vi får taget afsked, og jeg kører retur til Lild Strand i regnvejr.
Jeg kommer retur til et koldt hus. Jeg samler lidt brænde sammen ude bag ved og får tændt op. Det giver varme i et par timer. Jeg er rastløs på den ene side og samtidig lidt træt og ugidelig i dag. Jeg læser, skriver lidt og småsover. Jeg skutter mig i det halvkolde hus, og da solen endelig bryder igennem alt det grå, og skyerne delvist forsvinder, sætter jeg mig ud i udestuen, som hurtigt bliver varm, med kaffe og knækbrød. Der trækker byger op langs med kysten. Solen og varmen kommer og går. Det er det første, spæde forår.
Det er tirsdag den 5. april, og jeg begynder dagen med solopgang set fra første parket på toppen af Bulbjerg. Vejret er fint igen uden regn, omend der dog er lidt flere skyer på himlen end ugen før og en frisk vind fra vest, som bare føles helt utrolig bidende hård og kold heroppe, hvor der ingen læ er at finde.
 |
| Solopgang set fra toppen af Bulbjerg, 5. april 2022 |
Efter solopgang kører jeg til Kærup Holme og Lund fjord. Det er som om hver dag, hvert besøg på stedet, har sin egen dagsorden, hvad fuglene angår: En formiddag kommer havørnene på besøg, om eftermiddagen kommer den ene gåseflok efter den anden flyvende ind til fjorden. I dag får jeg nærkontakt med et par hvinænder, som bare er sindsygt flotte i det klare og kolde lys. Andrikken dykker efter føde næsten helt inde under skjulet uden at tage sig synderligt af min tilstedeværelse.
 |
| Hvinand, Lund Fjord, 5. april 2022 |
Hvinanden er en mellemstor dykand med et hoved, der fra visse vinkler kan se nærmest trekantet ud. Hannen er let genkendelig med sin sort hvide fjerdragt, det sorte hoved,som kan have et grønligt skær, og den store, hvide kindplet. Hunnen har brunt hoved, hvid forhals, og krop og ryg er grå. Desuden har begge køn tydeligt gule øjne. Englænderne kalder den for goldeneye. Navnet hvinand skyldes den hvinende lyd, som dens vinger - især hannens - laver, når den flyver. Andrikken på billedet herover og herunder har et usædvanligt brunt hoved, som nærmest minder om hunnens hovedfarve.
 |
| Hvinand, Lund Fjord, 5. april 2022 |
Den yngler i det nordlige Europa, Asien og Nordamerika. Her i landet blev den første gang fundet som ynglefugl i 1972. Der er siden kommet en mindre bestand af ynglefugle i Nordsjælland. Hvinanden bygger normalt sin rede i hule træer, og den benytter tit sortspættens gamle redehuller. I vinteren 85-86 begyndte opsætningen af redekasser, som den villigt benytter, og i takt med dette er antallet af ynglende par øget.
Om vinteren er hvinanden langt talrigere til stede her i landet, når de nordligere dele af Østersøen fryser til. I januar og februar er der registreret mellem 50 og 100 tusind overvintrende fugle i danske farvande.
 |
| Hvinandepar, Vejlerne, Thy 5. april 2022 |
Der har været omslag i vejret i løbet af natten, så onsdag den 6. april vågner jeg op til snevejr og en grå himmel. Vind er der ikke så meget af, så det føles faktisk mildt i dag. Lyset er meget afdæmpet, og jeg kører til Hjardemål Plantage og går en tur og rekognoscerer med henblik på et senere besøg, når lyset er bedre.
Det ser ud til, at der er lidt mere liv her, end jeg ellers har oplevet i de andre plantager. Her er også en god vekselvirkning mellem tæt skov og åbne eng- og hedearealer. Her er mange spor efter hjortevildt, og jeg ser enkelte traner. En af dem går og fouragerer ved en lille sø en kilometer fra, hvor jeg parkerede bilen.
 |
| Hjardemål Plantage, 6. april 2022 |
Det holder op med at sne sidst på formiddagen, og over middag er der lidt opklaring på himlen, men så kommer de grå skyer igen, og sneen går over i regn. Jeg køber brænde i Frøstrup på vejen hjem, så jeg kan få ordentlig varme i huset uden at skulle høre på varmeblæseren. Da jeg når hjem til Lild Strand, står regnen ned i stænger.
Torsdag den 7. april er noget så sjældent som en fuldstændig vindstille morgen her på nordkysten i Thy. Solen er gemt væk bag et gråt skydække, og der er ikke en lyd at høre, ind til gærdesmutten pludselig synger af fuld hals i et par sekunder, hvorefter stilheden igen sænker sig. Lidt senere hører jeg den vemodige fløjten fra dompapper i haven, og spurvene begynder også at give lyd fra sig ind imellem. Der kommer små flokke af grønirisker flyvende. De sætter sig i hybenroserne og finder føde. Mens jeg spiser morgenmad, begynder nogle lange græsstrå og enkelte tynde kviste på træerne at bevæge sig en lille smule - vinden er ved at vågne, og den bringer regn med sig. Jeg får ikke taget nogen billeder i dag.
 | |
| Bulbjerg, 8. april 2022 |
Fredag den 8. april føles som en meget kold morgen efter en gang nattefrost. Der er store, tunge skyformationer på himlen og en strid vind fra vest. Jeg kører til Bulbjerg iført det meste af alt det tøj, som jeg har taget med mig. Det er rigtig nok - der er koldt på toppen, men det er det hele væred. Lyset ændrer sig konstant, og der er en eventyrlig palet af farver på himlen og havet. Solskinnet bliver afløst af hidsige byger med heftig regn eller hvirvlende tøsne akkompagneret af den konstante lyd af brændingen. Jeg har gang i begge min kamerahuse til at fotografere himlen og landskabet med - henholdsvis vidvinklen og min 28-105 mm linse. Jeg er fri for at skifte linse hele tiden, og det betyder også, at jeg ikke behøver at være bange for, at der blæser sandkorn ind i kameraet.
 | |
| Bulbjerg, 8. april 2022 |
Solen kommer og går i mellem nogle meget voldsomme byger, hvor regnen set på afstand nærmest ligner tåge, som driver hen over havet og landet på flugt fra sollyset.
 |
| Bulbjerg, 8. april 2022 |
Efter et par timer er solen kommet lidt højere op på himlen, og vejret føles en lille smule mildere. Himlen er på dette tidspunkt nærmest blåsort, og havet er dybgrønt med store hvide skumtoppe, og så dukker der et par sort hvide suler op. De kommer typisk ind til kysten efter en periode med blæst. De kommer ikke særlig tæt på, men jeg prøver alligevel at fotografere fuglene i deres rette element. Det er totalt vildt og smukt at iagttage dem. De glider af sted med vinden og bølgernes hjælp i det vilde vejr, og en enkelt gang dykker de efter føde i det oprørte hav. Vinden og kulden ser ikke ud til at genere dem; de er totalt tilpasset det miljø, de lever i.
 |
| Bulbjerg, 8. april 2022 |
Suler er imponerende store havfugle med et langt og slankt vingefang på cirka 175 cm. Kroppen er aflang og cigarformet, og dertil kommer en lang, spids hale og ditto næb. De voksne udfarvede fugle er skinnende hvide med sorte vingespidser. Kommer man tæt på dem, kan man se, at hovedet er gulligt. Ungerne er gråbrun det første leveår, og det tager 5 år, før de får de voksne fugles helt hvide og sorte fjerdragt.
 |
| Sule, Bulbjerg, 8. april 2022 |
Sulerne ses tit nogle stykker sammen eller i løst organiserede flokke, der styrtdykker efter fisk som kæmpestore terner.
Sulerne yngler i kæmpestore kolonier på stejle og utilgængelige klippesider i Nordatlanten. Uden for yngletiden strejfer de om over havet, og under karftige vestenstorme kan de - især om efteråret - være talrige langs vesteuropas kyster. De seneste år har man dog observeret et stigende antal fugle om foråret.
 |
| Sule, Bulbjerg, 8. april 2022 |
Der ynglede omkring 170.000 tusind par i det nordatlantiske område omkring begyndelsen af 1800-tallet. Hovedparten af disse fandtes omkring Newfoundland. I løbet af hele århundredet blev arten efterstræbt. De store, fede unger blev simpelthen systematisk indamlet, og bestanden faldts støt, ind til der i 1894 kun blev registreret omkring 50.000 par. Det resulterede i, at sulen blev fredet, og den har siden været i fremgang, og i dag er der store kolonier på Island, Færøerne og Newfoundland samt i Irland, Storbritannien, Norge og Frankrig. De største kolonier er dem i Storbritannien, hvor flere rummer over 10.000 individer.
 |
| Bulbjerg, 8. april 2022 |
 |
| Bulbjerg, 8. april 2022 |
Det var min sidste dag i Thy i denne omgang, og hvilken dag! Et imponerende show i himmelbiografen, som jeg aldrig vil glemme. I morgen kører jeg mod vest til det idylliske Silkeborg for at besøge familien, inden jeg begiver mig hjemover til Sjælland, men jeg vender helt sikkert tilbage til Danmarks vilde, nordvestlige hjørne.