Her er et meget atypisk blogindlæg efter en en-dagstur til Miniatur Wunderland i Hamburg,Tyskland, hvor man kan opleve et spektakulært skue i form af verdens største modeljernbane med 1040 lokomotiver og 15 kilometer skinner. En lufthavn er der også plus enkelte mindre, historiske tableauer. Alt sammen i en fantastisk detaljerigdom, som må have kostet oceaner af arbejdstimer og omhu. Det hele er dybt fascinerende, men hvori den fascination bunder, det kan jeg ikke rigtig forklare - måske et nostalgisk tilbageblik til barndommens modelbane. Fænomenet er dog ikke noget nyt. Her er lidt tekst fra 1803 af Adam Oehlenschlager:
"En gammel Mand med en Perspektivkasse"
"I kjere Venner. Kommer hid!
Her kan I for en ringe Hvid
Faae mange smukke Ting at see,
Igennem disse Huller tree.
En lille Verden underlig
i Kassen jeg har samlet mig
Naar kun jeg trækker i en Snor
bevæger jeg den hele Jord,
og bringer Folk og Stæder frem
og atter strax forjager dem.
I kjere Venner. Kommer hid!
Det koster kun en ringe Hvid."
Her kan man dog ikke nøjes med at trække i en snor. Der skal hele 50 computere til at styre løjerne.
"I kjere Venner. Kommer hid!
