Storey Arms - Wales

Storey Arms, som blev bygget af en Anthoney Storey omkring 1840, var oprindelig en landevejskro, som især blev brugt af kvægdriverne i Midtwales, når de drev deres besætninger ned til dalene for at kunne levere kød til de nye industribyers voksende befolkning. Kroen lukkede lige efter århundredskiftet, og den oprindelige bygning blev revet ned i 1924.

Det nye Storey Arms blev bygget af Cardiff kommune og stod færdigt i 1936. Cardiff donerede huset til Vandrehjemsforeningen, og det fungerede som vandrehjem de første 35 år. I 1969 købte Cardiffs uddannelseskomite bygningerne og lavede Storey Arms om til et center for friluftsliv (Outdoor Pursuits Centre), som først og fremmest skulle benyttes af børn og unge fra Cardiff. Det er stadig den primære rolle, men centret tager også imod andre grupper fra tid til anden.

I efteråret 2008 fik jeg gennem mit job i Smakken og Fjordhuset i Karrebæksminde mulighed for at komme på en uges kursus på centret. Der var tale om et såkaldt Mountain Leader Course, som kort fortalt gik ud på at blive trænet i at navigere sikkert gennem landskabet ved hjælp af kort og kompas. Målgruppen for dette kursus var normalt engelske lærere og pædagoger.

Storey Arms ligger fantastisk godt placeret midt i Brecon Beacon nationalparken i en højde af 440 meter og lige under de højeste bakkedrag i parken. Cardiff er ikke længere væk end 58 kilometer, og på grund af de gode vej- og togforbindelser er Brecon Beacon et godt valg for folk så langt væk som London og Birmingham.

Breacon Beacons hjemmeside!

De første aktiviteter fandt sted lige uden for centeret.

 Novembervejr i Wales med lavthængende skyer og regnbyger i bunden af dalen og en lille smule sne på toppen af højdedragene. Det var sådan hele ugen.Solen så vi kun i nogle korte glimt, når den pludselig brød gennem skydækket og gav landskabet farve og dybde.

Et kort glimt af solen

 Vi blev kørt rundt til diverse lokaliteter i parken tæt på Storey Arms, hvor vi blev sat til at løse forskellige opgaver - typisk at finde ud af, hvor vi var, og derfra finde frem til nogle givne punkter.

Er vi nu også der, hvor vi tror, at vi er

Efter to dage blev vi transporteret ud til et område, der hedder Black Mountain cirka en times kørsel fra centeret. Her skulle vi på en to-dages vandretur i området,  og vi skiftedes til at lægge kurser og guide resten af gruppen.

Frokostpause på dag et

Generelt er det et vanskeligt område at finde vej i, da landskabet er meget ensartet med store bakker og højdedrag, der på afstand ser fuldstændig ens ud, så det gælder om koncentrere sig hele tiden og ikke lade alt for lang tid gå imellem, at man konsulterer kort og kompas.

På vej mod et af de få markante højdedrag

Tågen kommer og går

Langs med kanten - hold afstand

Et godt sted at slå lejr

her er både læ og vand

På vej ned i dalen og ud af området omkring Black Mountain

Sikker krydsning af vandløb

Vi afprøvede forskellige teknikker til krydsning af floder, både med og uden brug af reb, da dette er den største årsag til dødsulykker blandt bjergvandrere.

Rebtræning i et nedlagt stenbrud

Vi havde også en enkelt dag med rebtræning. Der var ikke tale om klatring, men om instruktion i brug af reb som en sikkerhedsfaktor på stejle skråninger og klipper.

På kursets andensidste dag skulle vi planlægge og gennemføre en heldags vandretur op over de tre højeste bakkedrag omkring Storey Arms.

En kort pause

Første stop på vores sidste tur, som gik op over de tre højeste punkter bag centret. Som det fremgår af billedet, så var det godt vejr at træne navigation i, men udsigten var det desværre så som så med.

Indgangen til de første huler

Den sidste dag på kurset havde vi mulighed for at vælge mellem nogle forskellige aktiviteter. Fire af os valgte at udforske nogle af de mange huler, der findes i området sammen med to guider.

På vej ud af "the letter box". Her er rent faktisk god plads i forhold til indgangen.

En underjordisk flod

Indgangen til hulen "The White Lady"

Stalagtitter og stalagmitter

Turen gennem hulerne var en stor og også meget speciel oplevelse. selvom jeg ikke synes, at jeg har en stor og voldsom tendens til klaustrofobi, så var nogle af de snævre passager som f.eks. the letter box ret så grænseoverskridende. Alle instruktørerne, og de var virkelig gode, på Storey Arms skal være i stand til at guide og undervise på alle aktiviteterne fra huleudforskning og bjergvandring til foskano og ditto kajak. Et par af dem indrømmede dog, at de havde det ret dårligt med at komme ned og kravle i hulerne.

Efter huleturen sluttede dagen og kurset af med en lækker festmiddag og lidt sjov og ballade, inden vi gik til køjs, og næste dag ventede bilen på at blive læsset med os og vores grej, hvorefter vi satte kursen mod Heathrow.

Bil og trailer venter på at blive læsset til hjemturen