Sidevisninger i alt

onsdag den 24. juni 2015

Sprogø rundt




På Pouls opfordring kørte Jørgen og jeg til Korsør for at ro en tur på Store Bælt. Vejret var perfekt til en tur rundt om Sprogø: næsten ingen vind og kun en lillle smule strøm i nordgående retning, så Bæltet viste sig fra sin absolut fredelige side.
Broen er imponerende stor set fra en havkajak, og når jeg lagde nakken tilbage for at se toppen af pylonerne, fik jeg en en svimlende fornemmelse og følelsen af, at kajakken kæntrede.
Sprogøs kystlinje er for langt størstedelens vedkommende en menneskeskabt stenkyst, som ikke er særlig spændende. Det samme kan man ikke sige om fuglelivet. Det vrimler med edderfugle, måger og splitterner. Vi så også et halvt hundrede tejster, som lå og dykkede langs med kysten på både nord- og sydsiden af øen. Vi gik i land på den østligste del af sydkysten for at indtage vores frokost, efter at vi havde passeret en stor koloni af hættemåger og splitterner, som absolut ikke satte pris på at blive forstyrret.

Hjemturen gik lige så problemfrit som udturen forbi en masse småbåde med lystfiskere, som også benyttede sig af de rolige forhold, og over dybvandsrenden tilbage til stranden ved Korsør Camping.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar