Sidevisninger i alt

onsdag den 31. juli 2019

Fugleliv i haven

Sjagger - marts 2018n
Jeg har gennem mange år fodret fuglene i min have. Først kun om vinteren, men de seneste mange år hele året rundt, og det har vist sig, at de faktisk går meget hårdere til foderet forår og sommer, hvor yngletiden er i fuld gang, og mange evigt sultne unger skriger på mad, end om vinteren - ihvertfald de milde vintre vi har haft på det seneste. Jeg har p.t. fem fuglekasser i haven, og for en syv til otte år siden stoppede jeg med at slå græsset i et meter bredt bælte langs med hækken, hvilket resulterede i mærkbart flere insekter, herunder græshopper. De seneste tre år har jeg udvidet det "fredede" område med cirka 15 kvadratmeter omkring kirsebærtræet og foderhuset. Efter et par år er der kommet en masse forskellige blomster - bl.a. kongelys - som det er en fornøjelse at se på, og som leverer nektar til bierne og frø til fuglene. Jeg sparer tid og benzin til plæneklipperen, så jeg overvejer at udvide området betydeligt, selvom jeg jo nok kan forvente en negativ reaktion fra naboerne og måske også fra grundejerforeningen på et eller andet tidspunkt. Lige nu nyder jeg blot synet af de mange forskellige blomster og fugle, der holder til i haven eller bare kommer på besøg. Min have er ikke velholdt i traditionel forstand, men den er "klimavenlig".


Rødstjert han - juni 2017

Noget af det, der er morsomt og underholdende at overvære, er, når redebygningen går igang. Det foregår som regel efter devisen "hellere forslæbe sig end flyve to gange", og det resulterer som regel i, at halvdelen eller to trediedele af det møjsommeligt indsamlede redemateriale ikke kommer med ind i redekassen, men ender på græsplænen.

Blåmejse med næbbet fuldt - april 2019
Lidt svært at se, men det er altså en skovspurv - marts 2015
Solsort - Enø april 2019
Der er rigtig mange skovspurve i min have. De har overtaget gråspurvenes rolle omkring vores boliger. De seneste par år har der dog været et lille, men stabilt antal af gråspurve, og den ene af fuglekasserne er som regel optaget af gråspurve.


Gråspurv - han med dun til reden april 2019
Gråspurvehan bagerst og skovspurv forrest februar 2016
Kønnene er ens hos skovspurvene, men ikke hos gråspurvene. De to arter kan nemt kendes fra hinanden, da skovspurvene har en sort kindplet, og toppen af hovedet har brun fjerdragt. Gråspurvens han har derimod grå fjerdragt på hovedet og ingen kindplet. Begge har dog en sort hagesmæk. Gråspurvehunnen er mere ensfarvet og anonym og kan virke smudsiggrå.
Gråspurven har førhen været meget talrig og blev vel regnet for den almindeligste fugl i Danmark, men siden tresserne er den gået meget tilbage. Den har altid opholdt sig i nærheden af menneskeboliger og bygget rede i hulrum i husene, og da vores boliger blev bedre isolerede og derfor med færrre hulrum og kroge, blev det sværere for gråspurvene at finde redemuligheder. Det er ihvertfald en mulig forklaring på tilbagegangen.


Gråspurvehun fodrer ungen maj 2016

Med alle de mange småfugle i haven er det forventeligt at få besøg af spurvehøgen med mellemrum. Det er dog mest forår og efterår, når de er på træk nord- eller sydover. Høgene kommer flyvende lavt i et lynhurtigt overraskelsesangreb, og hvis det lykkes, så er de væk igen i løbet af et par sekunder med en fugl i kløerne. Man skal være ualmindelig heldig for at fange forløbet med kameraet, men da det langt fra er alle angreb, der lykkes, så har jeg fået et par billeder af en spurvehøg, som sad i hækken og græmmede sig over et mislykket jagtforsøg.
Spurvehøg november 2018

Ung sølvmåge januar 2017
Måger og krager finder også vej til foderet i haven, og det er jo store fugle, som kan tage for sig af retterne, så derfor har jeg måttet udstyre holderen til glassene med fedt og jordnødder med et par ekstra trælister, som kan gøre det - om ikke helt umuligt, så dog besværligt - for de store fugle at nå ind til foderet. Æbler er imidlertid også i høj kurs.

 Råger har jeg kun haft besøg af en enkelt gang, da jeg havde en fedtblok hængende fra kirsebærtræet. Kragerne kommer derimod jævnligt på besøg, og en overgang forsøgte de ihærdigt at nå ind til glasset med fedt, men de har mistet interessen hen ad vejen - formodentlig fordi udbyttet ikke stod mål indsatsen.
Krage juni 2016

Stor flagspætte han november 2016
En anden fugl, der kan gøre et godt indhug i foderbeholdningen, er den store flagspætte. Den har været en uregelmæssig gæst her i haven igennem mange år. De seneste to år har den dog været her så godt som hver uge, og her i 2019 har den ynglet i nærheden og har bragt ungerne med sig og fodret dem. Det er en flot fugl, som gør meget opmærksom på sig selv med sine høje, skrigende lyde, så jeg er aldrig i tvivl, om spætten er der.

Hannen har en rød plet i nakken, hvor hunnen er sort. Ungfuglene har røde fjer på hele toppen af hovedet.

Stor flagspætte - hun med unge juni 2019



Stor flagspætte han november 2016
Fodring af unger, som hænger ud af hullerne i redekasserne, kan somme tider være nogle sjove optrin. Til tider ser det ud, som om ungerne er faretruende tæt på at falde ud i deres iver efter at blive fodret. Synet og lyden af ungerne, når de er blevet flyvefærdige og måske sagtens kan finde føde selv, men ikke gider, og derfor med et evigt, ublu skrigeri forlanger føde af forældrefuglene, hører heller ikke til det kedeligste, man kan overvære.

Skovspurv juni 2014
Stær maj 2015

Stor flagspætte juni 2019

Musvit juni 2019
Skovspurv juni 2017
Hvor bliver maden af? Stær juli 2019
Til slut nogle billeder af nogle af de mange andre, forskellige fugle, som har besøgt haven, mens jeg var der med kameraet.

Jernspurv juli 2015

Rødhals december 2015
Blåmejse maj 2016

Sumpmejse september 2016

Grønirisk marts 2016

Gærdesmutte november 2016

Fasan november 2016
Husskade januar 2018
Spurvene holder store badedag januar 2018

Ingen kommentarer:

Send en kommentar