Jans turblog

onsdag den 30. juni 2021

Juni 2021

Juni - skærsommermåneden eller midsommermåneden. Ordet kommer fra latin Junius efter den romerske gudinde Juno - den højeste gudinde hos romerne. Junonisk er lig med fuldvoksen, frodig, svulmende og stor.

Med en middeltempertur på 16 grader hører juni 2021 til i den varmere ende af skalaen. Normaltemperaturen for perioden 1991-2020 ligger 1,5 grader lavere - nemlilg 14, 5 grader, og gennemsnittet for 2011-2020 ligger på 14, grader. Den lange og usædvanligt varme sommer i 2018 havde en junitemperatur med et gennemsnit på 16,5 grader.

I juni 2021 skinnede solen i gennemsnit i 249,9 timer, hvilket er 10% over normalen for 1991-2020. Rekorden for solskinstimer i juni måned er fra 1940 med 303. Bundrekorden har 1987 med sølle 107 timer.

Danmark blev ramt af en landsdækkende varmebølge midt på måneden, og København, Bornholm og Nordsjælland fik en regional hedebølge omkring den 19-21ende juni.

Der faldt kun 29,4 millimeter regn i gennemsnit ud over landet. Det er cirka 50% under normalen, så juni 2021 må sige at have været solrig, varm og meget tør.

Jeg har været i Borreby Mose en del gange her i juni måned. Det varme vejr giver meget flimmer, som besværlig- eller umuliggør fotograferingen, så det gælder om at komme af sted tidligt på dagen, mens det endnu er lidt køligt. Borreby skuffede ikke - der var masser af fugle, hver eneste gang jeg var derude.

Vibe, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Blandt andet en meget tillidsfuld gråand med ællinger, som lige kiggede mig an, når jeg dukkede op og ellers ikke tog ret meget notits af mig. Flere gange oplevede jeg, at hun partout skulle have alle ællingerne over vejen og i vandet på den modsatte side.


Gråand, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Knarand, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Knarænder så jeg også ved så godt som hvert besøg. Oprindelig er de ellers hjemmehørende længere mod øst i de centrale dele af Sydrusland, hvorfra de har bredt sig mod vest siden begyndelsen af 1900-tallet. I 1996 regnede man med, at der var omkring 300 ynglepar her i landet.


Knarandepar, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Lille præstekrave har der været en del af hele foråret og sommeren, og de har ynglet med succes. Det gælder også klyderne, som der er en stor flok af.

Lille præstekrave, Borreby Mose, 29. juni 2021

Klyde, Borreby Mose, 1ste juni, 2021

Rødben er her masser af, og de har travlt med at jagte hinanden, når naboen har formastet sig til at overskride
territoriegrænsen.

Rødben, Borreby Mose, 17. juni 2021

Rødben, Borreby Mose, 10ende juni, 2021

Rødben - unge, Borreby Mose, 17ende juni, 2021

Selvom det kun er juni måned, så har sommerens fastboende i mosen allerede fået selskab af trækkende gæster. Her er enkelte hvidklirer og en 7-8 affældige brushaner, som har travlt med at æde sig i form igen oven på en hård ynglesæson, og nogle enkelte tinksmede er også dukket op.

Hvidklire, Borreby Mose, 17ende juni, 2021

Brushane, Borreby Mose, 17ende juni, 2021

Tinksmed, Borreby Mose, 29ende juni, 2021

Midt på måneden fik vi en periode med meget varmt vejr:

Den tyvende juni - søndag morgen med en sløret sol og den voldsomme varme fra ugen er aftaget en lillle smule. Vinden er i øst og stadig godt lun. Der kommer skyer og en front ind fra vest med lovning om regn og lidt kølighed. Ved ellevetiden er der et gråligt skydække over hele himlen. Det drypper lidt i et kort stykke tid, men desværre går det hele snart i sig selv igen. Der er en svag lyd af torden i det fjerne, og vinden har lagt sig fuldstændigt. Tordenlydene bliver kraftigere, og vinduerne rasler og skramler i deres rammer, når de er højest. Regn er der dog ikke noget af. Vejret føles trykkende og meget varmt. Katten - Scarface - er gået omkuld midt på stuegulvet. Jeg flytter tomatplanterne ind i udestuen, så de ikke bliver skadet af eventuel slagregn. Nogle enkelte huller i skylaget lukker solstråler ind. Der kommer enkelte store regndråber, men så klarer det op igen.

Tordenbygen går uden om Enø i denne omgang. Den hænger inde over Sjælland. Solen skinner, og temperaturen stiger langsomt op mod 30 lumre grader. Regnvandstønderne er helt tomme. Jeg flytter tomaterne uden for igen og lukker tagvinduet op.

Vinden frisker op fra sydvest ud på eftermiddagen, og til aften er temperaturen til at holde ud med en klar, blå himmel helt uden skyer. Mandag morgen vågner vi op til en grå himmel og en smule regn.

Haven er fuld af liv - masser af fugle og insekter. Humlebierne har lavet et bo under gæstehuset, og de myldrer ud og ind i en stadig strøm.

Humlebi, Enø, 16ende juni, 2021

Humlebi, Enø, 17ende juni, 2021

De lokale vandhuller har bidraget til sommerens lydkulisse med diverse elskovssyge frøer. Udover lydsiden, så er det også rent visuelt underholdende - et studie i basunkinder - frøernes svar på Dizzy Gillespie.

Grøn frø, Enø, 16ende juni, 2021

mandag den 31. maj 2021

Maj 2021

Der har ikke været meget "kom maj du søde milde" over maj måned i år. Med kun 140,5 solskinstimer blev maj 2021 den solfattigste måned siden 1996 og den fjerdesolfattigste siden 1920. Middeltemperaturen blev på 9,8 grader Celcius på landsplan, og det er 1,6 grader under normalen for perioden 1991-2020. Til sammenligning har den varmeste fra 2018 15 grader i gennemsnit. Bundrekorden med 8,1 grader skal vi helt tilbage til 1902 for at finde.

Hvad nedbør angår, så er maj i år med 107,3 millineter den næstvådeste, siden målingerne begyndte i 1874 kun overgået af maj 1983, som kan prale med hele 138 millimeter.

Månedens navn, selve ordet maj, har jeg ikke kunnet finde ret meget om udover, at det stammer fra det latinske maijus egentlig gudenavnet Maijus.

Bramgæs på Enø Overdrev, 22. marts, 2021

Bramgæssene, som har overvintret her i stort antal, bliver mere og mere rastløse her i maj måned, de flyver højere og højere, og lige pludselig tager de af sted nordpå i store formationer højt oppe under den blå forårshimmel. Man hører dem tit, inden man ser dem. Formationerne er som regel ikke helt så ordentlige og v-formede som mange af de andre gåsearter. Den 18. og 19. maj var de to sidste dage, hvor jeg så bramgæs trække mod nord til ynglepladserne.

Bramgæs på ved nordover, Enø, 18. maj 2021

De bramgæs, der overvintrer her i landet, tilhører den bestand, der yngler på øer i Hvidehavet nord for Rusland. Siden 80erne er bestanden vokset støt, formentlig på grund af fredningstiltag, mildere vintre og ændrede forhold på ynglepladserne. Der er også sket en bemærkelsesværdig udvidelse af deres yngleområde, så man nu kan se dem med deres gæslinger mange steder i Sverige, og der er mere end 500 ynglepar på Saltholm.

Bramgæs, Blekinge, 3. juni 2016

Røde Bro i kanten af Holmegård Mose gav også et par gode oplevelser i maj måned.

Rød glente, 17. maj, Røde Bro

Hvid vipstjert med redematerialer, 17. maj, Røde Bro

En anden bro, som har budt på fugle ud over det sædvanlige, har været Vejlø Bro over Fladsåen, som slynger sig gennem nogle vådenge, inden den løber ud i bunden af Fladset. To par stylteløbere har besluttet sig for at forsøge at yngle her langt mod nord. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så er det kun sket en enkelt gang før, så forhåbentlig lykkes det. I skrivende stund ser det dog ikke for godt ud, da den ene rede åbenbart er forladt, og den anden er ret udsat på grund af kvæget, som græsser på engen. Stylteløberne kan iagttages fra den offentlige vej, tilsyneladende uden at det stresser dem, da de er et godt stykke ude på engen - lige lovligt langt ude i forhold til min telelinse! Men det blev da nogenlunde.

I beskrivelsen af fuglen står der, at den har absurdt lange ben, og det må vel siges at passe meget godt, især når man ser den flyvende.

Stylteløber, 28. maj, Vejlø Bro

Stylteløber på rede, 28. maj, Vejlø Bro

Stylteløber, 28. maj, Vejlø Bro

Stylteløber og rødben, 28. maj, Vejlø Bro

En kanotur på Tystrup Sø og opstrøms på Susåen blev det også til. Det er sjældent, at vi kommer her, selvom det er et rigtig flot område. Personligt synes jeg, at det er noget af det flotteste, Susåen kan præstere her nordøst for Tystrup Sø, hvor den løber gennem vådengene ved Suserup og igennem Broby Vesterskov. Hvis det er fred og ro og naturoplevelser, man søger, så er det bedst at komme på Susåen uden for sommersæsonen, da der kan være en meget intensiv kanotraffik her.

Susåen, 16. maj 2021

fredag den 23. april 2021

April 2021

April 2021 blev en kold og tør måned, selvom den også blev meget solrig med et landsgennemsnit på 244,7 timer, hvilket er cirka 30% over normalen for perioden 1991-2020.

Middeltemperaturen derimod lå på 5,6 grader Celsius, og det er 1,8 grader under gennemsnittet for den seneste tiårsperiode.

Den gennemsnitlige nedbør var med sine 23 millimeter 15,5 millimeter under normalen for 1991-2020.

Den varmeste april havde vi i 2011 med en gennemsnitstemperatur på 9,9 grader. 1888 er indehaver af bundrekorden med 2,5 grader i gennemsnit.

På gammelt nordisk kaldes april for faaremåned, græsmåned eller faremåned. Betydningsmæssigt er der tale om to muligheder: faaremåned, græsmåned - den måned, da fårene blev sat på græs. Den anden mulighed er faremåned - flyttemåned, hvor lejere og fæstere havde flyttedag.

Ordet aprils oprindelse er lidt uvis, men det kommer formentlig af det latinske aprilis, hvis betydning er lidt uklar. Det kan muilgvis komme af ordet aperire, som betyder at åbne - jorden er klar til at blive tilsået, og året åbner sig mod foråret og sommeren.

Forårsbebuderne begynder at dukke op på trods af de kølige temperaturer - både sangfuglene og de forskellige vadere. Klyder er der masser af både ved Bjørnebækken og i Borreby Mose. De fouragerer ved at skumme vandoverfladen med deres krumme næb, men i Borreby så jeg dem vende bunden i vejret for at nå længere ned i det forholdsvis dybe vand. Noget jeg aldrig har observeret før.

Klyder, Borreby Mose, 20. april 2021

Lille præstekrave, Borreby Mose, 12. april 2021

Præstekraverne er også dukket op, lille såvel som stor, både her i Borreby og på Enø. Rørhøgeparret er her også, og de flyver hele tiden rundt over tagrørene på jagt efter mad.

Rørhøg hun, Borreby Mose, 12. april 2021

I løbet af efteråret 2020 dukkede den store flagspætte op i haven, hvor den gik i gang med at udvide indgangshullet til den redekasse, som skovspurvene ellers har haft eneret på. Jeg så den et par enkelte gange i og ved kassen i løbet af den næste uges tid, hvorefter den forsvandt, og spurvene flyttede ind igen.

Der bliver muget ud! Enø, 16. oktober 2020

En ubuden gæst. Enø, 16. oktober 2020

Så langt, så godt! Alt var ved det gamle igen, ind til stæren dukkede op. Det varede ikke mange dage, før de havde opdaget, at indgangshullet i spurvekassen nu var af en størrelse, der tillod dem at flytte ind. Spurvene slæbte redemateriale ind i kassen, hvorefter stæren dukkede op og smed det ud igen. Enden på det hele er blevet, at der nu er stær i spurvekassen såvel som i den oprindelige stærekasse.

Stæren flytter ind. Enø, 8. april 2021

Allikerne kom på et besøg ved foderbrættet. Der er masser af dem her, men det er yderst sjældent, at jeg ser dem i haven.

Allike, Enø, 8. april 2021

Midt i april var jeg en tur i Holmegård Mose. Her er mange gamle og mere eller mindre udgåede træer, som flagspætterne holder meget af. Jeg hørte trommen af en spætte, og det viste sig, at det var den lille flagspætte, der gjorde opmærksom på sig selv og sit territorium. Jeg så den faktisk næsten samme sted i februar 2018. Den foretrækker løv- eller blandingsskov især el, pil og birk lands vandløb eller i sumpområder, og den breder sig langsomt som ynglefugl i Danmark. Der er tale om tyske fugle, som flytter mod nord op gennem Jylland, og fugle fra Sverige, som breder sig vestover på Sjælland.


Lille flagspætte, Holmegård Mose, 14. april 2021

Thy 2021

Udsigt fra Bulbjerg 26. august 2021

Vi valgte at prøve at gentage succesen fra 2020 med endnu en tur til Thy. Denne gang sammen med to gode, gamle venner fra Bornholm. Turen sidste år var helt forrygende, og egentlig skal man vel passe på med at tro, at det nok bliver lige så godt, hvis man gentager det hele. Men det viste sig, at det kom til at passe.

Vi havde lejet et sommerhus, der lå strategisk placeret 5 kilometer fra Skarreklit og Bulbjerg - Danmarks eneste fuglefjeld uden for Bornholm - med flere hundrede ynglende rider. Hvis der ikke var andet på programmet, så kunne jeg jo altid tage derop og fotografere. Desuden var der jo også Vejlerne og alle de forskellige fugletårne og gangstier, som nok kunne klare et genbesøg.

Vejret har været usædvanlig koldt, gråt og blæsende dette forår. Kulden og blæsten kunne vi ikke undgå, men heldige var vi alligevel, hvad vejret angik. Vi havde strålende sol med drivende skyformationer så godt som hele ugen med kølige og klare morgener efterfulgt af sol og også lidt varme, hvor der var læ for vinden.

Huset, vi havde lejet, var stort og rummeligt med mange værelser og kunne nemt have huset op til seks personer. Det bar dog præg af at være købt til udlejning og savnede en del vedligehold og en kærlig hånd.

Rider, Bulbjerg, 30. april 2021

Bulbjerg og resterne af Skarreklit var imponerende som sædvanlig, selvom vi ikke havde hård kuling og store brækkende bølger i år. Riderne var også på plads og i gang med at bygge reder - fortrinsvis af tang og andre materialer, som de finder i havet. Der er ikke meget plads på de små hylder på kalkstensklippen, så skærmydsler kan ikke helt undgås, men riderne har tilpassset sig pladsmanglen, så terrietoriekampe er yderst sjældne.

Redemateriale fra havet, Bulbjerg, 30. april 2021

Når jeg ser riderne flyve, så synes jeg somme tider, at de med deres lange, slanke vinger minder mere om stormfugle end om måger, og deres latinske navn er rissa og ikke larus, som de andre medlemmer af mågefamilien. De kan klare sig til havs i højere vindstyrker end måger i almindelighed, og de er nogle utroligt gode og manøvredygtige flyvere.


Ride, Bulbjerg, 26. april 2021


Ride, Bulbjerg, 26. april 2021

Vi var naturligvis også en tur rundt til næsten alle fugletårnene og skjulene i området. Skestorkene snød os i år og glimrede ved deres fravær. Sølvhejrer så vi blot en enkelt af, men ellers var der masser af fugle at observere. Mange gange behøvede vi bare at kigge ud over den store naturgrund, som omgav huset. Der var mange mejser og andre småfugle, og vi så også både musvåger og traner. Vådområderne bød på både andefugle og vadere foruden de mange grågæs, og rørhøgene jagede over sivene. Havørne så vi en 7-8 stykker af, hvilket var en del flere end i 2020.

Rørhøg, hun, Hanvejle, 30. april 2021

Brushane, Hanvejle, 27. april 2021

Brushane, Hanvejle, 30. april 2021

Rødben, Hanvejle, 27. april 2021

Grågæs, Tømmerbytårnet, 27. april 2021

Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke bliver blind for alle de natur- og fugleområder, som vi har lokalt, men Nordjylland rummer altså noget mere vild natur end Sjælland, og jeg er dybt fascineret af det. Landskabet og naturen fylder meget mere, end den gør her, og der er langt fra den sjællandske idyl til den forblæste vestkyst. Udsigten fra toppen af Bulbjerg viser det med al tydelighed: Hav, strand og klitter efterfulgt af store åbne områder, som så går over i klitplantager. Langt væk mod vest stikker en pynt ud i havet, hvor man kan ane konturerne af en enkelt lille by - Lild Strand - hvorefter kysten fortsætter igen nærmest uendeligt.

Jeg tror, at en forårstur til Thy godt kan gå hen og blive en tradition.