Februar 2021

 Februar kommer fra det latinske februarius, hvilket betyder renselsesmåned. Måneden er opkaldt efter etruskernes gud for underverdenen og for renselse - Februus. Februar var årets sidste måned for romerne, og i anledning af nytåret festede man og udførte diverse renselsesritualer. 

På gammelt dansk blev februar kaldt for blide-måned. Ordet "blid" er i den her betydning formentlig lig med lys på grund af dagenes tiltagende længde og klarhed. Blide-måned brugtes også somme tider om både marts og april, og  januar og februar blev også omtalt som ismåned.

Februar 2021 blev meget tør og solrig omend noget til den kølige side med en middeltemperatur på 0,1 grad Celsius på landsplan. Det er 1,4 grad under normalen for perioden 1991-2020 og hele 1,7 grad under gennemsnittet for ti-året 2011-2020.

Februar 2021 startede vådt, gråt og mildt, men snart ændrede vejret sig drastiskt i en køligere retning  med nogle kolde, solrige dage. Temperaturen faldt støt i mange dage, og det meste af de lavvandede fjorde frøs til. Bramgæssene på Enø Overdrev trak væk i en periode, og ænder og vadefugle lagde sig i de få og efterhånden små våger på fjorden.

Vinter på Enø Overdrev 9. februar 2021

 

Når vinden om vinteren går i øst, så ligger der til gengæld en del ænder i læ af klinterne ud mod Karrebæksmindebugten, og rovfuglene jager langs kysten og klinten.

 

Vandrefalk, Enø, 9. februar 2021

Krikænder og pibeænder, Enø,9. februar 2021

Fredag den 12. februar

Den hidtil koldeste morgen - minus 11 grader. Der er dog ikke ret meget vind, og solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg tager på Enø Overdrev. Her er ikke mange fugle. Isen lægger sig mere og mere, og på bugten begynder der så småt at dannes is langs med stranden og stenene. Først kommer der grødis og senere tallerkenis.

Langt ude på Basnæs Fjord er der et område med åbent vand, og her er der helt sort af fugle. Havørnene er der også, og på et tidspunkt kan jeg tælle 8 ørne, som sidder på isen. De er desværre for langt væk til, at jeg kan få brugbare billeder ud af det.

 

Lørdag den 13. februar 

Minus 11 igen til morgen, men da det er helt blikstille, så føles det ikke så koldt. Det meste af fjorden er dækket af is, og fuglene klumper sig sammen i vågerne ud for Karrebæk og i sejlrenden. Strømmen sørger stadig for åbent vand omkring rotteøen, hvor der som regel ligger en skarv eller to og en lille gruppe store skalleslugere.  

Søndag den 14. februar

Vi tager på en heldagstur til Knudshoved Odde. Vi er tidligt oppe, for at vi kan nå ud på odden tidsnok til at udnytte morgenlyset. På vej derned viser bilens termometer minus 13 grader, men da vi kommer til Knudskov, fryser det blot 6 grader.

 

Knudshoved, 14. februar 2021

Vi går ind igennem skoven, hvor gallowaykvæget går, og et par dåhjorte iagttager

Knudshoved, 14. februar 2021

os fra skyggen mellem nogle store rødgraner. Morgenlyset er koldt og klart og utroligt flot. Her er fuldstændig mennesketomt. Den danske landlige idyl er midlertidigt neutraliseret af sneen, isen og vinterkulden. Knudshoved Odde er blevet et magiskt sted.Der er våger ved Draget, og de myldrer med fugleliv - især sangsvaner og knop ditto. I retning mod Aunø og Svinø er der is næsten lige så langt, som øjet rækker, og tidevand og bølger har udstyret bundgarnspælene med mavebælte.

Vi bevæger os ud ad odden i et langsomt tempo - langsomt, fordi vi hele tiden fortaber os i omgivelserne, og jeg tager mange billeder i håb om senere at kunne gengive lyset, landskabet, fuglene og stemningen.

 

Knudshoved, 14. februar 2021

Sangsvaner, Knudshoved, 14. februar 2021

Sang- og knopsvaner, Knudshoved 14. februar 2021

Sangsvaner, Knudshoved, 14. februar 2021

Ved tolv-tiden nærmer vi os spidsen af odden samtidig med, at vi for første gang i dag møder andre mennesker. Vi når lige at stoppe dem, inden de går forbi os, og henlede deres opmærksomhed på de to unge havørne, der sidder på toppen af klinten og på den store sten på stranden neden for.

 

Havørn, Knudshoved, 14. februar 2021

Havørn, Knudshoved, 14. februar 2021

 

Vi spiser frokost i læsiden af klinten, hvorefter vi går lidt rundt på stranden og nyder solen og landskabet. Derefter begiver vi os hjemover.

 

Knudshoved, 14. februar 2021

Knudshoved, 14. februar 2021

Knudshoved, 14. februar 2021

Knudshoved, 14. februar 2021

 

Vi møder en flok på 5-6 rådyr kort efter, at vi har forladt spidsen af odden. De løber og søger skjul i noget krat på nordkysten. Bukken er lidt for sent på den, og han står længe på en lille bakketop og kigger efter de andre, inden han beslutter sig og sætter i fuldt firspring efter resten af flokken.

 

Råbuk, Knudshoved, 14. februar 2021

På vores vej hjemover møder vi mange mennesker, som er på vej ud på odden. Vejret er blevet lunere, lyset har mistet noget af sin intensitet, og magien er falmet. Det er blevet eftermiddag, og vi sætter os ind i bilen og kører tilbage til Enø og den danske normalvirkelighed.

Sangsvaner, Knudshoved, 14. februar 2021

Knudshoved, 14. februar 2021

Et par ture til Røde Bro blev det også til. Det er et udmærket sted med masser af fugleliv, men der er ikke ret meget plads, så man står meget stille og iagttager omgivelserne og ser, hvad der rører sig. Det kan være en kold fornøjelse, når det er vinter.

Fjeldvåge, Røde Bro, 1. februar 2021

Sædgæs, Røde Bro, 1. februar 2021

I Karrebæk og på Enø har fiskehejrerne væbnet sig med tålmodighed. De står på isen og venter på tøvejr. Forårsbebuderne er i samme situation. Gravænderne flyver rundt over isen, og storspoverne står i flok langs med tagrørerne sammen med ænderne. Giv tid! Giv tid!

 

Fiskehejrer, Enø, 10. februar 2021

 

 

Gravænder, Enø, 10. februar 2021

Gråænder, storspover, Enø, 10. februar 2021