Sidevisninger i alt

fredag den 6. januar 2023

Enø og Overdrevet

En ø sydøst for Næstved - en ø, der hedder Enø. En ø, hvor jeg er kommet, siden jeg var 10 år gammel, og hvor jeg nu har boet i over 20 år. Den strækker sig omkring 5½ kilometer i en nordvestlig-sydøstlig retning fra Græshoppebroen i Karrebæksminde til enden af Overdrevet. Den nordligste og bredeste del huser Karrebæksminde By med fiskehandel, røgeri, købmand, bageri og sejlklub, og selvfølgelig har øen også restauranter og små caféer samt et stort sommerhusområde og en campingplads. Jeg er godt klar over, at hvis det skal være helt korrekt, så går Enø kun fra dæmningen af, men det har jeg tilladt mig at se stort på i forbindelse med denne beskrivelse. Stedet har ændret sig fra at være et fiskerleje til et turistcentrum med alt, hvad det indebærer af både positive og negative sider, og personligt har jeg det sådan, at jeg absolut foretrækker vintersæsonen her.

Går man mod sydøst fra Græshoppebroen, snævrer øen sig efterhånden ind, og den når sit smalleste punkt ved Draget, hvor der er en lille parkeringsplads, og herefter foregår al færdsel til fods eller på cykel. Den sydlige del af øen efter Draget er en lang, smal landtange med en 3-4 huse og den yderste gård - Overdrevsgården, hvorefter Overdrevet strækker sig cirka 1½ kilometer videre mod sydøst ind til den smalle og forholdsvis lavvandede rende, som skiller Enø fra Dybsø. Alt dette er en del af den såkaldte sydsjællandske dobbeltkyst, som strækker sig fra Stigsnæs til Svinø, hvor en række af øer ligger foran den sjællandske kyst som beskyttelse mod Smålandshavets bølger.

Sydøst for Draget rejser klinten sig igen ud mod havet, men fra Overdrevsgården og videre bliver den hurtigt lavere og forsvinder snart helt for at give plads til Overdrevets fuldkomment flade og vindeksponerede strandenge.

Hvis man drejer til højre ad sporet, lige efter man har passeret Overdrevsgården, så kommer man til den gamle feriekolonis huse, som har ligget her siden 1935. Det hele begyndte i privat regi tilbage i 1928, da den daværende ejer af Overdrevsgården, Christian Hansen, etablerede en koloni for " evnesvage drenge/unge mænd", som boede på selve gården, ind til koloniens huse blev bygget. Senere hen blev kolonien drevet af forskellige organisationer, amt og kommuner, ind til den blev købt af Næstved Kommune i 2017. Der blev stiftet en venneforening - Venneforeningen Enølejren - som i samarbejde med kommunen har sat bygningerne i stand for at bevare dem for eftertiden og lade stedet være en god ramme for naturoplevelser i området. Mere om Enølejren - klik her!

Den sidste lave del af klinten, hvor Overdrevet begynder. I baggrunden ses Stubbene. November 2018



Overdrevet er fra gammel tid blevet brugt som fælles græsningsareal af bøndergårdene på Enø, og det er stadigvæk tilfældet og et helt nødvendigt tiltag for at bevare området som et strandoverdrev uden trævækst og buskads, bortset fra krattet - Stubbene - yderst på tangen. Et krat, der har overlevet, fordi det har været hegnet ind. Da der er tale om et græsningsoverdrev, hvor der ikke har været brugt pesticider, er der en lang række planter her, som er karakteristiske for strandenge - herunder også et par rødlistede arter. Se eventuelt mere her: strandengens planter

Jeg har vel ikke været mere end 12 år, da jeg kom ud på Overdrevet den første gang for at kigge på fugle, og jeg har kommet her jævnligt lige siden, bort set fra de 10 år, hvor jeg arbejdede og boede i skoven på Bregentved. Efter årene, hvor jeg var omgivet af træer, var gensynet med det åbne landskab med masser af lys og langt til horisonten og himlen næsten som en regulær åbenbaring, da jeg flyttede til Enø i begyndelsen af 90erne. Misforstå mig nu ikke - jeg holder lige så meget af skoven, men det åbne landskab, havet og lyset gav mig en masse, og min fotointeresse fik en tiltrængt saltvandsindsprøjtning.

Novemberbyger 2018


Det er ofte svært at tage billeder af skoven, da alle træerne står i vejen og spærrer for lyset. Det svarer vel lidt til udtrykket om, at man ikke kan se skoven for bare træer - håber, at det giver lidt mening? Dyrene har let ved at gemme sig. De ser fotografen, men fotografen ser sjældent dem, men somme tider lykkes det da - heldigvis.

Skoven giver føde, livsmuligheder og læ til masser af liv. Det gør Overdrevet med sine strandenge og lavvandede områder også, hvis man altså lige husker at fjerne ordet fra beskrivelsen. Prisen for den spektakulære udsigt er, at man bliver udsat for vind og vejr - sommer såvel som vinter.

Enø Overdrev, december 2010



Årstidernes skiften har altid været en kilde til glæde og forventning for mig, selvom det også kan være blandet med lidt vemod, når sommeren og efteråret går på hæld. Efterårsjævndøgn - hvorefter natten fylder mere end dagen, og mørket dominerer.

Vinteren kan være meget givende, hvis der kommer frost, sne, blæst og en blå himmel med bygeskyer. Det er jo godt nok noget, som vi mildest talt ikke har set meget til i vinteren 2020 -21.  
 


Vinterbyge over Overdrevet marts 2018

Selve landskabet ændrer karakter med årstiderne. Den danske strand ændrer sig, og Overdrevets sommeridyl med græssende køer og heste bliver til en efter danske forhold "vild kyst" udsat for elementerne. Lyset er som regel bedst og mest spændende lige før og lige efter voldsomme byger og uvejr. Det betyder så, at hvis man vil have billederne, skal man være derude, når vejret er "allerværst" året rundt og være klar, når opklaringen kommer. Ventetiden kan være lang, våd og kold, men den er næsten altid besværet værd.


Regnbue november 2018



Overdrevet udgør jo ikke noget stort areal, men fuglelivet her og i de lavvandede områder, der omgiver det, er noget for sig. Det er et fantastisk område for ænder, gæs og alskens vadefugle. Rovfugle er her også en del af, og området huser et fast havørnepar, og om vinteren er her også mange ungfugle - somme tider en 8 til 10 individer eller flere.

Her er et lille udvalg:



Edderfugle, 2. april 2020


Edderfugle, 14. maj 2018

Edderfugl, 18. maj 2018


 Gravænder er her også. og det plejede at være et sikkert forårstegn, når de dukkede op allersidst på vinteren. Nu bliver de her som regel hele året.

Gravænder, 6. januar 2022

Pibeænder er her i meget stort tal om vinteren.

Pibeænder, 29. november 2018

Pibeænder, 27. november 2018

Pibeænder, 29. oktober 2021

Masser af vadefugle:

Almindelig ryle, 20. september 2022

Almindelig ryle, 20. september 2022

Dværgryle, 20. september 2022

Islandsk ryle, 27. august 2021

Krumnæbbet ryle, 27. august 2021

Stor regnspove, 16. oktober 2018

Stor præstekrave, 30. marts 2020

Stor præstekrave, 6. juli 2022

Klyde, 31. maj 2018

Klyde, 31. maj 2018

Hvidklire, 12. juli 2022

Hjejle, 8. august 2018

Hjejler, 7. oktober 2022

Strandhjejle, 10. oktober 2018

Og så er der jo lige havørnen:

Havørn, 16. december 2021

Havørn i morgensol, 6. januar 2022

Havørn, 16. december 2022



Rådyr har jeg kun mødt en enkelt gang på Overdrevet:

Rådyr, 7. august 2018

Rådyr, 7. august 2018

Rådyr, 7. august 2018

Mikkel ræv er jeg stødt på et par gange:

Rævehvalpe, 6. juli 2022

Rævehvalpe, 6. juli 2022

Rævehvalpe, 6. juli 2022




Ingen kommentarer:

Send en kommentar