Januar

Årets første dag - modstorm på vej hjem fra nytårsfest i Næstved, så cykelturen tog næsten halvanden time langs med kanalen til Stenbæksholm med udsigt over en forblæst fjord.

Himlen var blæst næsten fri for skyer bortset fra nogle enkelte grå totter, der hastede af sted i en sydøstlig retning. Ude på bugten blæste vinden skum af bølgetoppene, og der dukkede flere skyer op på himlen i nordvest. Ved 4-tiden gik en bleggul sol ned under horisonten, og med mørket kom regnbygerne drivende. Ud på aftenen klarede det op igen, og vinden tog til i styrke og lå som en konstant dirrende baggrundslyd, der steg og faldt i styrke.

Anden januar: Det er tidlig morgen, og månen hænger som en tynd bue på den skyfrie himmel. Vindstyrken er faldende, og vandstanden er stigende.

Jeg tager ud på overdrevet for at se efter fugle og opleve vind, vejr og vand.

Det er umuligt at komme ned over stranden og over stenten på grund af ekstremt højvande, så jeg må smyge mig uden om den yderste hegnspæl. Overdrevet er reduceret betydeligt i størrelse. Der er vand overalt, og på det smalleste sted er der ikke meget mere end 3-4 meter mellem bugten og fjorden. Ud for lågen op til vejen ligger der en flok knopsvaner og hygger sig i læ af bevoksningen.

Bramgæs er her som sædvanlig mange af. Småflokke af dem letter med mellemrum og flyver et andet sted hen for at fouragere, men på grund af den stærke blæst holder de sig lige over vandet.

Bramgæs

Ænder er her også en del af - gråænder, pibeænder og spidsænder. Mange af pibeænderne prøver også at finde lidt læ, men da vinden er omme i en nordøstlig retning, er det svært på fjordsiden. Ind imellem, når vinden aftager lidt, kan jeg høre deres karakteristiske fløjtende piben.

Hør den her!

Pibeænder

 Vintergæster fra nord er her også - sangsvanen. Den er en af mine favoritfugle. Den ligner vores hjemlige knopsvane til forveksling, men den kan kendes på det gule næb, som mangler den sorte knop. Desuden holder den ofte halsen mere rank, men det kan tit være svært at se, når de ligger i flok og fouragerer.

Sangsvanen yngler i Island, Norge, Sverige og Finland og i et bredt bælte gennem hele det nordlige Sibirien i skovmoser og lavvandede søer. Den har dog udvidet sit yngleområde sydpå de seneste år til Skåne, og i 2007 var der tre ynglepar her i landet - et par i Bølling Sø ved Silkeborg og to par i det vestlige Himmerland.

Tyskland og Danmark er de vigtigste overvintringsområder i Europa, men den ses også i England og Irland i stort antal. Herhjemme ses de fleste fugle på Sydsjælland, på Lolland-Falster og i det nordlige Jylland.

Lyden af sangsvanerne er for mig lig med vinter. På frostklare nætter kan jeg høre deres klangfulde sang ude fra fjorden, når jeg står i min have.

Hør den her!

Sangsvaner - to gamle fugle og tre unge

Og så lige et billede af vores nationalfugl foran lågen ud til overdrevet:

På vej hjem kunne jeg se, hvordan bølgerne på fjorden slog ind over diget ved Overdrevsgården.