Sidevisninger i alt

mandag den 31. maj 2021

Maj 2021

 Der har ikke været meget "kom maj du søde milde" over maj måned i år. Med kun 140,5 solskinstimer blev maj 2021 den solfattigste måned siden 1996 og den fjerdesolfattigste siden 1920. Middeltemperaturen blev på 9,8 grader Celcius på landsplan, og det er 1,6 grader under normalen for perioden 1991-2020. Til sammenligning har den varmeste fra 2018 15 grader i gennemsnit. Bundrekorden med 8,1 grader skal vi helt tilbage til 1902 for at finde.

Hvad nedbør angår, så er maj i år med 107,3 millineter den næstvådeste, siden målingerne begyndte i 1874 kun overgået af maj 1983, som kan prale med hele 138 millimeter.

Månedens navn, selve ordet maj, har jeg ikke kunnet finde ret meget om udover, at det stammer fra det latinske maijus egentlig gudenavnet Maijus.

Bramgæs på Enø Overdrev, 22. marts, 2021

 

Bramgæssene, som har overvintret her i stort antal, bliver mere og mere rastløse her i maj måned, de flyver højere og højere, og lige pludselig tager de af sted nordpå i store formationer højt oppe under den blå forårshimmel. Man hører dem tit, inden man ser dem. Formationerne er som regel ikke helt så ordentlige og v-formede som mange af de andre gåsearter. Den 18. og 19. maj var de to sidste dage, hvor jeg så bramgæs trække mod nord til ynglepladserne.

Bramgæs på ved nordover, Enø, 18. maj 2021

De bramgæs, der overvintrer her i landet, tilhører den bestand, der yngler på øer i Hvidehavet nord for Rusland. Siden 80erne er bestanden vokset støt, formentlig på grund af fredningstiltag, mildere vintre og ændrede forhold på ynglepladserne. Der er også sket en bemærkelsesværdig udvidelse af deres yngleområde, så man nu kan se dem med deres gæslinger mange steder i Sverige, og der er mere end 500 ynglepar på Saltholm. 

Bramgæs, Blekinge, 3. juni 2016


Røde Bro i kanten af Holmegård Mose gav også et par gode oplevelser i maj måned. 

Rød glente, 17. maj, Røde Bro

Rød glente, 17. maj, Røde Bro

Hvid vipstjert med redematerialer, 17. maj, Røde Bro

En anden bro, som har budt på fugle ud over det sædvanlige, har været Vejlø Bro over Fladsåen, som slynger sig gennem nogle vådenge, inden den løber ud i bunden af Fladset. To par stylteløbere har besluttet sig for at forsøge at yngle her langt mod nord. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så er det kun sket en enkelt gang før, så forhåbentlig lykkes det. I skrivende stund ser det dog ikke for godt ud, da den ene rede åbenbart er forladt, og den anden er ret udsat på grund af kvæget, som græsser på engen. Stylteløberne kan iagttages fra den offentlige vej, tilsyneladende uden at det stresser dem, da de er et godt stykke ude på engen - lige lovligt langt ude i forhold til min telelinse! Men det blev da nogenlunde.

I beskrivelsen af fuglen står der, at den har absurdt lange ben, og det må vel siges at passe meget godt, især når man ser den flyvende.

 

Stylteløber, 28. maj, Vejlø Bro

Stylteløber, 28. maj, Vejlø Bro

Stylteløber på rede, 28. maj, Vejlø Bro


Stylteløber, 28. maj, Vejlø Bro

Stylteløber og rødben, 28. maj, Vejlø Bro

En kanotur på Tystrup Sø og opstrøms på Susåen blev det også til. Det er sjældent, at vi kommer her, selvom det er et rigtig flot område. Personligt synes jeg, at det er noget af det flotteste, Susåen kan præstere her nordøst for Tystrup Sø, hvor den løber gennem vådengene ved Suserup og igennem Broby Vesterskov. Hvis det er fred og ro og naturoplevelser, man søger, så er det bedst at komme på Susåen uden for sommersæsonen, da der kan være en meget intensiv kanotraffik her.

Susåen, 16. maj 2021


fredag den 23. april 2021

April 2021

April 2021 blev en kold og tør måned, selvom den også blev meget solrig med et landsgennemsnit på 244,7 timer, hvilket er cirka 30% over normalen for perioden 1991-2020. 

Middeltemperaturen derimod lå på 5,6 grader Celsius, og det er 1,8 grader under gennemsnittet for den seneste tiårsperiode. 

Den gennemsnitlige nedbør var med sine 23 millimeter 15,5 millimeter under normalen for 1991-2020.

Den varmeste april havde vi i 2011 med en gennemsnitstemperatur på 9,9 grader. 1888 er indehaver af bundrekorden med 2,5 grader i gennemsnit.

På gammelt nordisk kaldes april for faaremåned, græsmåned  eller faremåned. Betydningsmæssigt er der tale om to muligheder: faaremåned, græsmåned - den måned, da fårene blev sat på græs. Den anden mulighed er faremåned - flyttemåned, hvor lejere og fæstere havde flyttedag.

Ordet aprils oprindelse er lidt uvis, men det kommer formentlig af det latinske aprilis, hvis betydning er lidt uklar. Det kan muilgvis komme af ordet aperire, som betyder at åbne - jorden er klar til at blive tilsået, og året åbner sig mod foråret og sommeren.

Forårsbebuderne begynder at dukke op på trods af de kølige temperaturer - både sangfuglene og de forskellige vadere. Klyder er der masser af både ved Bjørnebækken og i Borreby Mose. De fouragerer ved at skumme vandoverfladen med deres krumme næb, men i Borreby så jeg dem vende bunden i vejret for at nå længere ned i det forholdsvis dybe vand. Noget jeg aldrig har observeret før.

Klyder, Borreby Mose, 20. april 2021

Klyder, Borreby Mose, 20. april 2021

Lille præstekrave, Borreby Mose, 12. april 2021

Præstekraverne er også dukket op, lille såvel som stor, både her i Borreby og på Enø. Rørhøgeparret er her også, og de flyver hele tiden rundt over tagrørene på jagt efter mad.

Rørhøg hun, Borreby Mose, 12. april 2021

I løbet af efteråret 2020 dukkede den store flagspætte op i haven, hvor den gik i gang med at udvide indgangshullet til den redekasse, som skovspurvene ellers har haft eneret på. Jeg så den et par enkelte gange i og ved kassen i løbet af den næste uges tid, hvorefter den forsvandt, og spurvene flyttede ind igen. 


Der bliver muget ud! Enø, 16. oktober 2020


En ubuden gæst. Enø, 16. oktober 2020

Så langt, så godt! Alt var ved det gamle igen, ind til stæren dukkede op. Det varede ikke mange dage, før de havde opdaget, at indgangshullet i spurvekassen nu var af en størrelse, der tillod dem at flytte ind. Spurvene slæbte redemateriale ind i kassen, hvorefter stæren dukkede op og smed det ud igen. Enden på det hele er blevet, at der nu er stær i spurvekassen såvel som i den oprindelige stærekasse. 

Stæren flytter ind. Enø, 8. april 2021

Allikerne kom på et besøg ved foderbrættet. Der er masser af dem her, men det er yderst sjældent, at jeg ser dem i haven.

Allike, Enø, 8. april 2021

Midt i april var jeg en tur i Holmegård Mose. Her er mange gamle og mere eller mindre udgåede træer, som flagspætterne holder meget af. Jeg hørte trommen af en spætte, og det viste sig, at det var den lille flagspætte, der gjorde opmærksom på sig selv og sit territorium. Jeg så den faktisk næsten samme sted i februar 2018. Den foretrækker løv- eller blandingsskov især el, pil og birk lands vandløb eller i sumpområder, og den breder sig langsomt som ynglefugl i Danmark. Der er tale om tyske fugle, som flytter mod nord op gennem Jylland, og fugle fra Sverige, som breder sig vestover på Sjælland.


Lille flagspætte, Holmegård Mose, 14. april 2021


Thy 2021

 

Udsigt fra Bulbjerg 26. august 2021

 

Vi valgte at prøve at gentage succesen fra 2020 med endnu en tur til Thy. Denne gang sammen med to gode, gamle venner fra Bornholm. Turen sidste år var helt forrygende, og egentlig skal man vel passe på med at tro, at det nok bliver lige så godt, hvis man gentager det hele. Men det viste sig, at det kom til at passe.

Vi havde lejet et sommerhus, der lå strategisk placeret 5 kilometer fra Skarreklit og Bulbjerg   - Danmarks eneste fuglefjeld uden for Bornholm - med flere hundrede ynglende rider. Hvis der ikke var andet på programmet, så kunne jeg jo altid tage derop og fotografere. Desuden var der jo også Vejlerne og alle de forskellige fugletårne og gangstier, som nok kunne klare et genbesøg.

Vejret har været usædvanlig koldt, gråt og blæsende dette forår. Kulden og blæsten kunne vi ikke undgå, men heldige var vi alligevel, hvad vejret angik. Vi havde strålende sol med drivende skyformationer så godt som hele ugen med kølige og klare morgener efterfulgt af sol og også lidt varme, hvor der var læ for vinden.
 
Huset, vi havde lejet, var stort og rummeligt med mange værelser og kunne nemt have huset op til seks personer. Det bar dog præg af at være købt til udlejning og savnede en del vedligehold og en kærlig hånd.
 
Rider, Bulbjerg, 30. april 2021

 
Bulbjerg og resterne af Skarreklit var imponerende som sædvanlig, selvom vi ikke havde hård kuling og store brækkende bølger i år. Riderne var også på plads og i gang med at bygge reder - fortrinsvis af tang og andre materialer, som de finder i havet. Der er ikke meget plads på de små hylder på kalkstensklippen, så skærmydsler kan ikke helt undgås, men riderne har tilpassset sig pladsmanglen, så terrietoriekampe er yderst sjældne.

Redemateriale fra havet, Bulbjerg, 30. april 2021


  Når jeg ser riderne flyve, så synes jeg somme tider, at de med deres lange, slanke vinger minder mere om stormfugle end om måger, og deres latinske navn er rissa og ikke larus, som de andre medlemmer af mågefamilien. De kan klare sig til havs i højere vindstyrker end måger i almindelighed, og de er nogle utroligt gode og manøvredygtige flyvere.
 
Ride, Bulbjerg, 26. april 2021

Ride, Bulbjerg, 26. april 2021



Vi var naturligvis også en tur rundt til næsten alle fugletårnene og skjulene i området. Skestorkene snød os i år og glimrede ved deres fravær. Sølvhejrer så vi blot en enkelt af, men ellers var der masser af fugle at observere. Mange gange behøvede vi bare at kigge ud over den store naturgrund, som omgav huset. Der var mange mejser og andre småfugle, og vi så også både musvåger og traner. Vådområderne bød på både andefugle og vadere foruden de mange grågæs, og rørhøgene jagede over sivene. Havørne så vi en 7-8 stykker af, hvilket var en del flere end i 2020.

Rørhøg, hun, Hanvejle, 30. april 2021



Brushane, Hanvejle, 27. april 2021


Brushane, Hanvejle, 30. april 2021


Rødben, Hanvejle, 27. april 2021


Grågæs, Tømmerbytårnet, 27. april 2021


Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke bliver blind for alle de natur- og fugleområder, som vi har lokalt, men Nordjylland rummer altså noget mere vild natur end Sjælland, og jeg er dybt fascineret af det. Landskabet og naturen fylder meget mere, end den gør her, og der er langt fra den sjællandske idyl til den forblæste vestkyst. Udsigten fra toppen af Bulbjerg viser det med al tydelighed: Hav, strand og klitter efterfulgt af store åbne områder, som så går over i klitplantager. Langt væk mod vest stikker en pynt ud i havet, hvor man kan ane konturerne af en enkelt lille by - Lild Strand - hvorefter kysten fortsætter igen nærmest uendeligt.

Jeg tror, at en forårstur til Thy godt kan gå hen og blive en tradition.

Udsigt fra Bulbjerg mod vest, 26. april 2021


Senåvej, 24. april 2021

Bulbjerg, 26. april, 2021

Bulbjerg, 26. april 2021


søndag den 28. marts 2021

Marts 2021

Marts måned er opkaldt efter Mars, den romerske krigsgud. På gammelt dansk kaldes den for Torsmåned eller Tordmåned, hvilket muligvis henviser til den nordiske gud Thor. Der er dog også nogle, der mener, at det er det gamle ord for gødning - tord - som anvendes, fordi det var denne måned, hvor der blev kørt gødning ud på markerne.

I marts 2021 var temperatur, solskin og nedbør alle en lille smule over gennemsnittet. Temperaturen endte på 3,9 grader  på landsplan, og nedbøren blev på 50,5 milimeter, hvilket er 4,1 millimeter over normalen. Soltimer havde vi 141,3 af, og det er 2,9 timer flere end gennemsnitter for  2011-20.

Her i marts måned plejer Holmegård Mose at blive lidt mere spændende og fuld af fugleliv oven på en lang vinter, hvor der ikke har været ret megen aktivitet. Jeg var derude første gang den 5. marts, hvor jeg fik et glimt af et par traner og et par unge havørne. Der var også kommet mange grågæs, som kunne høres fra alle de store vandfyldte tørvegrave. Et par musvåger blev det også til.

Holmegård Mose, den 18. marts 2021

 

Af sted igen den 9. marts i et flot, omend halvkoldt, solskinsvejr. Udsigten fra Mosen over mod Broksø er blevet mere åben, da der er blevet ryddet et stykke med gammel rødgran. Der var tusindvis af gæs i søerne - masser af blisgæs blandet med grågæs og de allestedsnærværende bramgæs. Hele fire unge havørne havde travlt med at jage rundt med gæssene. Det virkede ikke så seriøst, men nærmere som om ørnene syntes, at det var fantastisk sjovt at holde gæssene på vingerne. Det var også til min fordel, da de hele tiden blev jaget lige hen over hovedet på mig i blandede flokke.

Bramgås, grågæs og blisgæs, Holmegård Mose den 9. marts 2021

Blisgæs og grågæs, Holmegård Mose den 9. marts 2021

Det lokale tranepar gik og fouragerede, og de lod sig ikke forstyrre af havørnene, og jeg havde en fantastisk dag - rig på oplevelser.

Traner, Holmegård Mose den 9. marts 2021

 Den 18. marts gik turen atter til Mosen, og endnu en gang blev jeg ikke skuffet, selvom det efter min mening ville blive svært at slå alle oplevelserne fra det forrige besøg. Jeg havde dog gjort regning uden vært i form af havørnene. De var i luften næsten hele tiden, og denne gang lykkedes det endelig at komme på rigtig tæt hold af dem, og lyset var oven i købet også med mig.

Havørn, Holmegård Mose, 18. marts 2021

Havørn, Holmegård Mose, 18. marts 2021

Havørn, Holmegård Mose, 18. marts 2021

Havørn, Holmegård Mose, 18. marts 2021

Fotografering af fugle og dyr kan være en frustrerende affære. Man kommer somme tider hjem med absolut ingenting på memorykortet, selvom man har gjort sig de hæderligste anstrengelser og brugt alt for meget tid, men så meget mere fantastisk er det jo, når fuglene viser sig fra deres mest samarbejdsvillige side, og lyset og vejret gør det samme.

Havørn, Holmegård Mose, 18. marts 2021

 

Enø Overdrev vrimler med bramgæs, og der er også mange vadefugle og ænder, men man skal være tidligt ude, da der også kommer flere og flere besøgende. Desuden ligger mange af fuglene langt ude på fladvandet.

Tårnfalken spejder efter mus, Enø Overdrev, 22. marts 2021

Bjørnebækken og den nye sø besøgte vi også et par gange. Der holdt en halsbåndstroldand til i et stykke tid. Det lykkedes at se den, men kun på lang afstand så det blev blot til et såkaldt dokuskud.

Gedser Odde

Gedser Odde og fuglestationen havde jeg kun besøgt en enkelt gang i efteråret 2020. Vejret var overskyet og blæsende, og der var næsten ingen fugle - hverken ude over vandet eller i krattet omkring fuglestationen, så da vi den 30. marts om morgenen satte kursen mod Gedser, så havde jeg ikke de helt store forventninger til turen. Jeg må sige, at mine negative forventninger blev gjort godt og grundigt til skamme.

Vejret var godt - omend lidt til den kølige side - med en næsten helt skyfri himmel og en vind med lidt bid i. Der kom edderfugle trækkende langs med kysten, ind over odden, langt ude til havs, højt og lavt i en uendelighed. Fugletællerne mente, at der havde været cirka 10.000 af dem, da dagen var til ende. Det var en fantastisk oplevelse, og kameraet blev brugt flittigt. Et par havlitter lige ud for kysten, plus en sortgrå ryle blev det også til. På rovfuglesiden observerede vi 4 røde glenter, tre musvåger og en enkelt tårnfalk - alt i alt en fantastisk dag.

Tårnfalk, Gedser Odde, 30. marts 2021

 

Edderfugle, Gedser Odde, 30. marts 2021

Edderfugle, Gedser Odde, 30. marts 2021

Edderfugle, Gedser Odde, 30. marts 2021

Edderfugle, Gedser Odde, 30. marts 2021

Rød glente, Gedser Odde, 30. marts 2021

Rød glente, Gedser Odde, 30. marts 2021

Og rørspurven synger i tagrørene ved Bjørnebækken på den sidste dag i marts.

Rørspurv, Bjørnebækken, 31. marts 2021