Møns Klint

Klubtur til Møns Klint

 

Anden pinsedag var et rekordstort antal medlemmer af NKC (21) på den traditionelle tur til Møns Klint, og selvom vi ikke så meget til solen, så tog klinten sig som vanligt yderst imponerende ud set fra en havkajak.

Gavnø rundt

Gavnø rundt i al slags vejr - næsten

En tur Gavnø rundt søndag eftermiddag i næsten al slags vejr: Jeg startede fra Enø med sol og godt med medvind ind til Ydernæs. Derfra og videre forbi Gavnø Slot og over til Karlsgab var der både læ og sol. Da jeg rundede pynten ved Karlsgab og kunne se ud over Sønderfjorden, fik jeg udsigt til en kæmpebyge, der hang ude over Enø og så truende ud. Vinden var støt stigende, og den stod lige ind i hovedet på mig. Jeg nåede dog at komme i land på Vejlø Strand, inden det rigtigt gik løs med vind og regn. 

En halv time senere var det overstået, og solen kom frem igen og gav udsigt til den næste byge, der var på vej med mere regn, vind og også hagl. Da jeg nåede tilbage til Enø, var vejret solrigt og varmt igen.

Hornborgasjön

Hornborgasjön

6-8 april

"Det er løgn"  - det er min første reaktion, da vi drejer ind på p-pladsen ved "Trandansen" i den sydlige ende af Hornborgasjön. Der er traner alle vegne - 17.500 er dagens officielle tal. De nærmeste af de ellers så sky fugle er kun ca. 50 meter væk, og hele området fra parkeringspladsen og ud til søen er et 

levende mylder af traner. Store flokke af fugle i bevægelse i søgen efter føde fylder synsfeltet, og en trompeterende krråh-lyd fylder luften. Nye fugle kommer hele tiden til, svævende langsomt ind over os fra den anden side af landevejen, mens andre igen letter og flyver væk. Indtrykket er overvældende.

Hornborgasjön, som har en udstrækning på 28 kvadratkilometer, ligger i Västra Götaland mellem byerne Falköping og Skara. Det er først og fremmest isen, som har skabt landskabet omkring søen. Arkæologiske udgravninger har vist, at der har boet mennesker i området i 10.000 år. Det har været et godt sted at bo, hvor det  har været let at skaffe føde som jæger og fisker.

Jægersamfundet forsvandt. Landbruget tog over, og naturen ændrede sig - og blev ændret. Mellem år 1800 og 1930 blev søens vandstand sænket fem gange. De første gange skete det for at beskytte de lavest liggende marker mod oversvømmelser, og senere hen var det for at skaffe mere agerbrugsjord. Dette lykkedes så godt, at søen næsten forsvandt bort set fra nogle små områder med åbent vand i den nordlige del. Med tiden opgav bønderne at dyrke den indvundne jord, og det gamle søområde groede til.

Rester af krat og elleskov

I løbet af tresserne opstod tanken om at genskabe søen. Den drivende kraft bag projektet var Per Olof Swanberg - ornitolog, fotograf, forfatter med meget mere. Ideen blev dog først realiseret fra sidst i firserne, og det var ikke før i midten af 1990'erne, at projektet var færdiggjort. Hornborgasjön er i dag et af sveriges vigtigste fugleområder.

Allerede i begyndelsen af marts dukker de første traner som regel op ved søen. Det er områdets "egne" fugle, som yngler her. De udgør kun cirka 30 par. Nogle uger senere kommer de store flokke af rastende traner, som tilbringer nogle uger i området, hvor de fouragerer og hviler, inden rejsen går videre mod yngleområderne længere nordpå.

Tranedans

 At der er et så stort antal rastende traner ved Hornborgasjön, skyldes brændevin! Tranerne fandt ud af, at der var masser af energirige overskudskartofler på markerne fra brændevinsdestillerierne i Dagsnäs og Bjurum. Dette er nu en saga blot, og i dag bliver der spredt korn ud i området, for at tranerne ikke skal forgribe sig på afgrøderne på de omkringliggende marker - og vel også for at holde på dem og dermed også på turisterne.

 Ingemar, en af de lokale, der var guide for os på en kort vandretur i området omkring søen. Det, vi troede var en forladt gård, viste sig at være et museum - Heljesgården. Desværre var det lukket, da der her - som så mange andre steder - mangler penge og resourcer til aktiviteter. Man kan dog bestille guidede vandringer og rundtur på museeet - klik her for flere oplysninger.

I Sverige er tranerne et symbol på forår. Den 25. marts blev kaldt for tranedagen, og man fejrede fuglenes og lysets tilbagekomst. De længere og lysere dag gjorde også, at arbejdsdagen på markerne og i skovene blev længere, og efter tranedagen fik de ansatte et ekstra dagligt måltid mad, og lys og olielamper blev gemt væk for sommeren.

I Japan har man igennem tusinder af år opfattet tranen som et symbol på ære og loyalitet. Et symbol, som er blevet brugt som heraldisk udsmykning og i kunsten. Fold tusind traner i papir, og du vil få dit største ønske opfyldt.

Vi boede på Herrtorps Qvarn, en forhenværendel vandmølle beliggende 5 km fra Skara og cirka 10 kilometer fra Hornborgasjön. En rustik, gammel bygning med værelser med udsigt over åen og mulighed for at leje kanoer og deltage i diverse aktiviteter bl.a. bæversafari og fiske-og fugleture.

 Tranen holder hals og ben strakte under flugten, som er så tilpas langsom, at det med en del tålmodighed er muligt at tage nogle skarpe fotos af flyvende fugle.

Landingsstellet er på vej ned!

Der lægges an til landing!

Aunø Fjord

Aunø Fjord

Dagstur til Aunø Fjord den fjerde april sammen med Jens i et fantastisk forårsvejr, selvom den smule vind, der var, stadig havde lidt kulde i sig. Vi mødte Kolberne ved shelterne, og efter en frokostpause roede Tomas sammen med os til Svinø, hvorfra Jens og jeg fortsatte tilbage til Karrebæksminde. Vi nåede at runde tredive kilometer, og da det var første gang i halvandet år, at Bülow var på langtur, så synes jeg, at det var ganske godt klaret! 

Regnbyge over Oreby Skov

Kaffepause ved Svinø

Christianholms Plantage

Christianholms Plantage

Vandretur i Christianholms Plantage og videre langs stranden til Bisserup. Vejret var herligt med en høj og klar blå himmel med masser af sol, men også med en vind med masser af kulde i. Hvor der var læ og sol, var det dog helt forårsagtigt.

Plantagen er et specielt skovmiljø med forblæste, forvredne former alleryderst på skrænten ud mod vandet og så de store fyrretræer, der på steder rager helt op over løvskoven. Bare ærgerligt, at den ikke har en langt større udstrækning, end den har.

Weekendtur til Aunø

Weekendtur til Aunø

På trods af, at det var en tre til fire grader over frysepunktet, så sørgede en strid østenvind for, at det blev en meget kold weekendtur. Turen fra Karrebæk til Svinø, hvor jeg mødtes med Poul og Kolbe, og derfra videre til Aunø gik udmærket. Der var godt nok bid i vinden, men en opklaring i vejret sørgede for vintersol og blå himmel, og så længe vi sad i kajakkerne, havde vi ingen problemer med at holde varmen. 

Lejrlivet var derimod en helt anden tænderklaprende sag. Gråvejr jagede solen på flugt, og en tiltagende vind fra sydøst sørgede for, at temperaturen virkede som ti minusgrader. Men humøret og sammenholdet fejlede som sædvanligt ikke noget, så dagen og aftenen gik på hyggelig vis, og masser af god mad og drikke manglede vi heller ikke – en stor tak til Linda for den medbragte spaghetti.

Iført mit tykkeste uldundertøj krøb jeg i soveposen, som i temperaturens anledning var udstyret med både lagenpose og et overtræk, og så kunne jeg lige præcis holde varmen. Da vinden stod næsten lige ind i shelteret, så gjaldt det om at holde hovedet nede i soveposen hele tiden- eller eventuelt sove med hue på. Det var bælgravende mørkt. Vinden tog til og lå som en konstant buldren i baggrunden, og det hele virkede lettere klaustrofobisk, ind til det begyndte at lysne ved syvtiden, og der ikke længere var nogen undskyldning for at blive liggende i de varme soveposer. 

Efter morgenmaden satte vi os i kajakkerne, og med en ti til tolv sekundmeter i ryggen gik det rask derudaf, og vi fik hurtigt varme i skroget igen. Efter en forrygende tur langs kysten var jeg tilbage på Cypresvænget igen først på eftermiddagen. 

 

Bjørnebæk og Christianholms Plantage

Klar til afgang

 Bjørnebæk og Christianholms Plantage

Fredag den 6. februar havde jeg en aftale med Poul om at ro en tur vestpå langs med klinten mod Bisserup og Christianholms Plantage. Der var tæt tåge over Karrebæksminde om morgenen, og alt var gråt, så vi udsatte afgangen en times tid, og det viste sig at være en god idé, for inden vi var nået ud forbi molerne, var tågen lettet, og verden havde fået farver på igen. 

Rastepladsen i Christianholms Plantage

Med masser af sol og lidt modvind havde vi en god tur til plantagen, og vi kunne sagtens holde varmen, men som sædvanlig var det en kold fornøjelse at komme i land, så efter en hurtig frokost sad vi atter i kajakkerne med kurs mod Karrebæksminde. Poul havde timet det hele så præcist, at vi kunne ligge på vandet i havnen i Karrebæksminde og overvære indvielsen af den nyrenoverede havnekaj.

Christianholms Plantage

Januarsurf

  Januarsurf på Enø

Fredag den 16. januar var jeg inviteret en tur på vandet af Jens og Poul, men det kneb lidt med energien. Jeg dukkede ganske vist op på rette tid og sted, men jeg havde kun mit kamera med og ingen kajak, så jeg legede actionfotograf for en dag. Resultatet blev over forventning - i hvert fald over min forventning - og jeg blev hverken våd eller kold. Til gengæld faldt der en enkelt bemærkning eller to.

En dejlig morgen med skyer og kiler af sollys. De fleste af skyerne forsvandt i løbet af en timestid, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel.