Jacks
mor hed Flora Wellman og kom fra en velhavende familie i Massilion i
Ohio. Hun var meget nervøst anlagt og havde et usædvanligt
svingende og ustadigt gemyt.
Hans
far var angivelig en ”professor” W. H. Chaney – en omrejsende
astrolog af irsk afstamning, som levede af at skrive, udgive
ugeblade, holde foredrag, undervise og opstille horoskoper. Han kunne
være meget dominerende og svær at omgås, men på den anden side
var han også et yderst underholdende og meget generøst menneske,
der tit underviste gratis, selv om han selv var uden midler og levede
fra hånden og i munden. Chaney vedkendte sig aldrig faderskabet til
Jack, selvom flere personer, der kendte dem begge, aldrig var i tvivl
om slægtskabet. Han endte sine dage i Chicago i slutningen af
århund-redet.
Da Jack
var otte måneder gammel, giftede Flora sig med John London, en
enkemand fra Pensylvania, som bragte sine to døtre med sig ind i
ægteskabet. Den ældste af dem tog sig meget af den lille Jack, og
de udviklede et varmt venskab, der holdt hele Jacks korte liv.
Familien
levede en fattig tilværelse, hvad enten de boede i et af San
Franciscos arbejderkvarterer eller på John Londons initiativ på
landet, hvor han kunne dyrke sin store interesse for landbrug. Hver
gang der kom gang i indtjeningen, og økonomien kom på ret køl,
lykkedes det Flora formøble pengene, så familien måtte starte
forfra. Hun var heller ikke i stand til at tage sig af børnene, og
det var først og fremmest barnepigen Jenny og stedsøsteren Elisa,
der tog sig af Jack og gav ham kærlighed og tryghed.
På
grund af den mere eller mindre kroniske pengemangel måtte Jack fra
en tidlig alder arbejde i sin fritid for at hjælpe til med at
forsørge familien. Når der endelig var nogle frie stunder, stak
Jack og hans stedfar tit af sammen og strejfede rundt på jagt- og
fisketure i omegnen. Da Jack på et tidspunkt opdager, at der er et
offentligt bibliotek i Oakland, udvider hans verden sig, og han læser
i lange perioder alt, hvad han kan komme i nærheden af. Eventyret
venter uden for Oakland, og det er bare med at komme af sted.
Det
begyndte lige uden for San Francisco, hvor den unge Jack sluttede sig
til østersrøverne, en samling rå og lovløse eksistenser, der
levede af at plyndre de mange østersbanker i bugten. Senere skiftede
Jack side og fik en kort overgang arbejde som betjent i
fiskerikontrollen.
Som
syttenårig tog han hyre på skonnerten ”Sophie Sutherland”, som
krydsede
Stillehavet og jagede sæler ud for den japanske og
sibiriske kyst. Det var et hårdt, blodigt og farligt arbejde. Jack
vendte hjem til Oakland et halvt år senere og brugte det meste af
hyren fra turen på at hjælpe sin familie, der som sædvanlig var
økonomisk trængt. Han gik et par semestre på Oakland High School,
og han fik sin første fortælling ”Taifun off the Coast of Japan”
offentliggjort.
På "Sophie Sutherland" |
1880ernes
økonomiske ekspansion blev i 1893 afløst af en depression, der kom
til at vare til århundredskiftet. Arbejde var næsten umuligt at få,
og Jack sluttede sig i 1894 til Kelly’s Industrial Army - en
protestgruppe af arbejdere, som rejste mod Washington for at kræve
politisk indgriben og økonomisk hjælp. For Jack var alt dette et
eventyr, som han simpelthen ikke kunne sige nej til. Han var ung og
stærk og havde et individualistisk livssyn; den, der viste initiativ
og kom først til fadet, havde også retten til det. Han forlod dog
snart Kelly’s Army og fortsatte som vagabond rundt i U.S.A. og
Canada, hvor han blev arresteret og sat i fængsel for løsgængeri.
De erfaringer, Jack gjorde sig som vagabond og som ufaglært og
arbejdsløs, bevirkede, at han lagde sit individualistiske livssyn
bag sig og endte som overbevist socialist. I 1902 boede og levede han
i London sammen med de allerfattigste, og i 1903 udkom hans
førstehåndberetning derfra ”Afgrundens Folk”, omtrent 30 år
før George Orwell fik samme idé.
I 1897 tog Jack til Yukon for at tage del i guldfeberen, men det gik
ham som så mange andre, og efter bare et års ophold forlod han de
nordlige himmel-strøg lige så fattig, som han ankom. I 1898 var han
tilbage i Californien syg og nedbrudt af den lange vinter. Han led af
fejlernæring med deraf følgende skørbug, som gjorde, at han
mistede flere tænder. Hans helbred var mærket af opholdet i Yukon
resten af hans liv. Til gengæld inspirerede hans oplevelser ham til
at skrive sine mange fortællinger fra det nordlige Amerika, der i
blandt ”To Light a Fire” (Om at tænde bål) og The League of Old
Men (De gamle mænds sammensværgelse).Fortællinger, der regnes for
at være blandt hans bedste. Fra 1898 kæmpede Jack for at blive
forfatter, og i 1900 var hans karriere godt i gang. Han udgjorde
sammen med blandt andre Stephen Crane, John Steinbeck, Edith Wharton,
Frank Norton og Theodore Dreiser en del af naturalismens gennembrud i
amerikansk litteratur. Disse forfattere var påvirkede af den
naturvidenskab, som blev mere og mere dominerende. Især fik Charles
Darwins teorier om arternes oprindelse stor indflydelse på tidens
menneskesyn, og det virkede naturligvis som en stor provokation på
kirken og de troende. Romantikerne havde beskrevet mennesket som et
åndeligt, ophøjet væsen. Nu blev det anskuet som ren biologi –
et stykke natur, et væsen blandt andre væsener, og som sådan
underkastet naturens love. Darwinismens ideer blev overført til
litteraturen, og det blev kaldt naturalisme. Mennesket blev skildret
som et væsen styret af drifter og behov, og skrivestilen blev meget
videnskabelig. Den forsøgte at give en realistisk og fuldstændig
beskrivelse af mennesker og situationer.
I 1903 slog Jacks liv en kolbøtte, da han blev skilt fra Bess
Maddern, som han havde to døtre med, for at gifte sig med sin nye
store kærlighed Charmian Kittredge, og det virker som om, at han
aldrig rigtig fandt balancen i tilværelsen igen.
I 1904 udkom romanen "Ulf Larsen" som skildrer kampen
mellem materialismen i skikkelse af skonnertkaptajnen Ulf Larsen og
humanisnen repræsenteret af Hump Van Weyden. Selvom bogen chokerede
og forargede mange med sin krasse realisme, så blev den en
usædvanlig stor succes,og den regnes for en af hans allerbedste
bøger.
I september 1905 køber Jack Hill Ranch i Glen Ellen i Californien,
hvor han, bortset enkelte rejser, tilbringer det meste af sin tid ind
til han dør i 1916. Ægteskabet med Charmian blev en stor skuffelse.
Ekskonen Bess Maddern og deres to døtre havde slået hånden af ham,
og han følte sig tit ensom. Desuden var han plaget af
pengeproblemer, hvilket gjorde, at han ofte skrev udelukkende for
pengenes skyld. Hans bøger blev derfor dårligere og dårligere, og
livet blev en stor nedtur. Jack London døde den 21. november 1916
angiveligt for egen hånd, selvom der er mange,der kendte ham, som
bestrider dette.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar