Robert W. Service blev født i Preston
i England af skotsk/engelske forældre i
januar 1874. Familien
flyttede senere til Skotland, hvor Robert voksede op. Efter endt
skolegang fik han job som bankmand i Glasgow, ind til han i 1895
sagde jobbet op og flyttede til Canada, hvor han rejste rundt i det
vestlige Nordamerika og levede af tilfældige jobs undervejs.
Robert W. Service |
Han blev ansat af ”The Canadian Bank
of Commerce”, og i 1904 blev han sendt til bankens afdeling i
Whitehorse i Yukon. Vildmarkens barske
skønhed gjorde et stort indtryk på ham, og han begyndte at skrive digte om landet og dets mennesker. Da han kom til Dawson for første gang i 1908, var han allerede kendt som digter. Hans første bog udkom i 1907 – The Spell of the Yukon and Other Verses - og denne bog gjorde ham både rig og berømt med sine skildringer af vildmarken og guldgravernes liv i Yukon. Han blev kaldt for Canadas svar på Rudyard Kipling, selv om hans digte må siges at være lettere tilgængelige end Kiplings bøger.

To år efter hans første bog var
udkommet, var Robert Service i stand til at sige sit job i banken op.
Han rejste til Europa og boede en overgang i Paris, hvor rygtet ville
vide, at han var den mest velhavende forfatter i byen.
Service forblev engelsk statsborger i gennem hele sit liv, og han gjorde tjeneste som ambulancefører for Røde Kors under den Første Verdenskrig og var også krigskorrespondent for den canadiske regering.
Efter krigen udgav han en samling digte
The Rhymes of a Red Cross Man, hvor han skildrer den
almindelige soldats lidelser og opofrelse. Antikrigsdigte kan man vel
kalde dem, men han anerkender krigens uundgåelighed og også pligten
over for fædrelandet.
Robert Services digtning blev først
og fremmest læst af ”manden på gaden”, og han var måske
århundredets mest kendte digter med den største appel til helt
almindelige mennesker. Ud over digtsamlinger skrev han flere romaner
og en selvbiografi.
Sammen med sin
kone, Germaine Bougeoin, købte Robert Service et hus i Bretagne i
Frankrig, hvor han boede til sin død i 1958 afbrudt af et ophold i
Hollywood under den Anden Verdenskrig.
Country Joe McDonald har begået en plade - "War War War" - med nogle af Robert Services digte om første verdenskrig, og det er efter min mening, det bedste han nogensinde har indspillet. KLIK HER, og HER, hvis du vil høre noget af det.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar