Weekendtur til Aunø
På trods af, at det var en tre til fire grader over
frysepunktet, så sørgede en strid østenvind for, at det blev en meget kold
weekendtur. Turen fra Karrebæk til Svinø, hvor jeg mødtes med Poul og Kolbe, og
derfra videre til Aunø gik udmærket. Der var godt nok bid i vinden, men en
opklaring i vejret sørgede for vintersol og blå himmel, og så længe vi sad i
kajakkerne, havde vi ingen problemer med at holde varmen.
Lejrlivet var derimod en helt anden tænderklaprende sag. Gråvejr jagede solen
på flugt, og en tiltagende vind fra sydøst sørgede for, at temperaturen virkede
som ti minusgrader. Men humøret og sammenholdet fejlede som sædvanligt ikke
noget, så dagen og aftenen gik på hyggelig vis, og masser af god mad og drikke
manglede vi heller ikke – en stor tak til Linda for den medbragte spaghetti.
Iført mit tykkeste uldundertøj krøb jeg i soveposen, som i temperaturens
anledning var udstyret med både lagenpose og et overtræk, og så kunne jeg lige
præcis holde varmen. Da vinden stod næsten lige ind i shelteret, så gjaldt det
om at holde hovedet nede i soveposen hele tiden- eller eventuelt sove med hue
på. Det var bælgravende mørkt. Vinden tog til og lå som en konstant buldren i
baggrunden, og det hele virkede lettere klaustrofobisk, ind til det begyndte at
lysne ved syvtiden, og der ikke længere var nogen undskyldning for at blive
liggende i de varme soveposer.
Efter morgenmaden satte vi os i kajakkerne, og med en ti til tolv sekundmeter i
ryggen gik det rask derudaf, og vi fik hurtigt varme i skroget igen. Efter en
forrygende tur langs kysten var jeg tilbage på Cypresvænget igen først på
eftermiddagen.
